#MeToo ulmer i mediebranchen: »Jeg drømmer om dig og mig nøgne på en seng med åbne vinduer og hvide lagner«

Historier om sexisme i medie- og kommunikationsbranchen vælter frem i disse dage. Et dansk medie bringer via en whistleblowerlinje vidnesbyrd fra en række kvinder i branchen. »Ultimativt handler det om at afdække, at der er vanskeligheder i branchen,« lyder det fra en af initiativtagerne.

Flere kvinder i medie- og kommunikationsbranchen fortæller i disse dage om #MeToo-sager, de har været udsat for. Onsdag fortalte radiovært Iben Maria Zeuthen om en oplevelse i DR, da hun var yngre. Her er hun fotograferet ved et pressemøde i DR i 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Debatten om seksuelle krænkelser og #MeToo er for alvor blusset op efter, at TV-vært Sofie Linde i sidste uge åbent fortalte om en krænkende episode i sine unge år på DR. Siden er flere fulgt efter med deres oplevelser i mediebranchen.

På det danske internetmedie Pov.international kan man i disse dage læse en lang række anonyme vidnesbyrd om andre #MeToo-sager i den danske medie- og kommunikationsbranche.

Mediet har oprettet en whistleblowerlinje i samarbejde med organisationen Everyday Sexism Project Danmark, og siden begyndelsen af september har man kunne sende sit vidnesbyrd ind.

Man kan blandt andet læse om en oplevelse fra en kvinde, der fortæller, hvordan hun som praktikant på et elektronisk medie havde tilbudt en ældre fotografkollega, at han kunne overnatte i hendes hjem.

»Han sov i min seng, der var en dobbeltseng. Da vi skulle til at sove, begyndte han at røre ved mig, og jeg sagde tydeligt, »nej, det har jeg ikke lyst til«, og så faldt vi i søvn. Jeg vågnede ved, at han lagde sig ovenpå mig og trængte ind i mig. Jeg frøs,« står der i vidnesbyrdet.

Opgør med tavshedskultur

Hos Everyday Sexism Project Danmark, der er en del af samarbejdet med Pov.international, ønsker man med disse beretninger at gøre op med en tavshedskultur.

»Vi synes, det er vigtigt, at man kan fortælle om oplevelser, hvor man ikke behøver at nævne navne, for alternativet er, at ingen siger noget,« siger Zen Donen, bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark, til Berlingske.

Zen Donen, Everyday Sexism Project Danmark

»I denne branche er der mange flere freelancere og usikre ansættelser end i flere andre brancher, og det skaber naturligt en tilbageholdenhed i forhold til at sige noget, fordi man er usikker i sit job.«


»Der sidder givetvis nogle personer derude, der har oplevelser, de ikke har fortalt om, fordi de mener, at der er en risiko ved at fortælle om dem. Dem vil vi gerne give en stemme, men ultimativt handler det om at afdække, at der er vanskeligheder i branchen,« siger hun.

Ifølge Zen Donen er der sexisme i medie- og kommunikationsbranchen ligesom i andre brancher, men hun peger på, at de særlige arbejdsforhold i branchen kan have en betydning for, hvor meget der bliver talt om det.

»Sexisme og seksualiseret chikane findes overalt, så selvfølgelig findes det også i medie- og kommunikationsbranchen. I denne branche er der mange flere freelancere og usikre ansættelser end i flere andre brancher, og det skaber naturligt en tilbageholdenhed i forhold til at sige noget, fordi man er usikker i sit job. Det gør også, at man kan blive lettere at udnytte. Derfor er der nogle særlige elementer, der gør, at der muligvis er nogle ekstra problemer i den her branche,« siger hun.

Endnu en DR-vært

Foruden Sofie Linde er flere mediepersonligheder også stået frem med historier fra branchen. Onsdag delte Iben Maria Zeuthen, radiovært på DRs P1, en historie, fra da hun var ung på DR.

»Jeg drømmer om dig og mig nøgne på en seng med åbne vinduer og hvide lagner.«

Sådan indleder hun historien på sin Instagram-profil om en sms, hun modtog fra en chef på Danmarks Radio. Hun skriver samtidig, at hun ikke ønsker, at det skal blive til en personalesag. Hun forklarer, at hun deler historien nu »for at vise, at problemet er generelt«.

»Ingen skal sige til Sofie Linde, at hendes udsagn mest handler om hende selv. Det handler om mange af os,« skriver Iben Maria Zeuthen i opslaget.

Vis dette opslag på Instagram

Noget lignende sendte en chef på Danmarks radio mig i midten af 0erne i en sms der tikkede ind på min Nokia, mens jeg stod ved siden af min far og vi var ved at dække bord i sommerhuset. Jeg kommer ikke til at fortælle hvem det drejede sig om, for dette skal ikke tænkes som en konkret personalesag. Jeg skriver det for at vise at problemet er generelt, for at vise at ingen skal sige til Sofie Linde at hendes udsagn mest handler om hende selv. Det handler om mange af os. Jeg vendte telefonen væk fra min far for jeg var helt pinlig og undrede mig derefter over hvor manden havde mit nummer fra. Men så kom jeg i tanke om at det stod i DR’s interne arkiver. Jeg gik ikke videre med sagen dengang fordi jeg mest af alt var flov. Beskeden måtte jo bunde i et eller andet jeg havde udstrålet, tænkte jeg. Jeg lavede i 2017 et dagligt program der hed ‘stille før optagelse’ som fulgte meeto-bevægelsen dag for dag. Da energien ebbede ud, forbandede jeg at bevægelsen ikke var nået den danske mediebranche. Nu har vi en enestående mulighed. Ikke nødvendigvis for at oute konkrete personer, men for at sige at det ikke handler om enkelte sager, for at fjerne ansvaret og skylden fra den det går ud over, og for at tale om løsninger og muligheder: hvordan kan arbejdspladserne blive endnu tryggere i fremtiden? Nogle af mine bedste chefer nogensinde hev mig fx ind til et møde hvor de direkte spurgte: har vi nogensinde krænket dig uden at vide det? Til det måtte jeg svare nej. Men hvor var jeg glad for at de spurgte, for det viste at der var en dør åben for den samtale. Jeg vil tilføje at jeg helt generelt langt størstedelen af tiden har følt mig meget respekteret på min arbejdsplads. Men jeg føler et ansvar for at vise at nej, Sofie Linde-sagen handler ikke bare om Sofie. Den handler om mange andre også. Jeg kommer ikke til at sige mere om denne konkrete sag men føler at jeg har et ansvar for at berette og det har jeg gjort nu

Et opslag delt af Iben Maria Zeuthen (@ibenmgz) den

I et andet vidnesbyrd hos Pov.international fortæller en anonym kvinde om en jobsamtale, hun var til på et elektronisk medie. Med en mand, som hun beskriver som »et kendt ansigt«. Under jobsamtalen flirtede han og kom med lumre kommentarer.

»Jeg havde en dårlig fornemmelse i maven, da jeg gik derfra, og kort tid efter jeg er gået, får jeg på sms et billede af en stiv pik tilsendt (jeg kan kun antage, at det var hans egen) med beskeden: »Hvor interesseret er du i jobbet?«.«

Branchen skal tage det alvorligt

Men batter det overhovedet noget, at der kommer anonyme vidnesbyrd på bordet? Ja, mener Zen Donen. Hun finder det ikke problematisk, at der er tale om anonyme vidnesbyrd. Hun mener, at der i debatten også florerer en holdning om, at det handler om at få opmærksomhed, hvis man taler offentligt om, hvad man har været udsat for.

»Vi ved, hvem folk er, og det er ikke for at få opmærksomhed, at folk gerne vil fortælle om det. Nogle har fået reelle traumer. Det er vanskeligt, når man ikke føler, at man kan tale om det. Det er en erfaring, man bærer med sig, og som gør, at man er mere forsigtig med at sige noget. Og man frygter måske, at man ikke vil blive retfærdigt behandlet, eller man er bange for at blive stemplet som hysterisk eller snerpet.«

Zen Donen, Everyday Sexism Project Danmark

»Man frygter måske, at man ikke vil blive retfærdigt behandlet, eller man er bange for at blive stemplet som hysterisk eller snerpet.«


Målet med projektet med de anonyme vidnesbyrd er at få hele branchen til at reagere.

»Vi synes, at branchen skal tage det så alvorligt, at de sætter sig ned og får lavet en ordentlig undersøgelse i stil med den, de er i gang med indenfor film-, TV- og scenekunstbranchen. Så vil man kunne afdække nøjagtig, hvad problemet er, og få anbefalinger til, hvor der skal sættes ind, så folk føler, at de frit kan tale om problemerne,« siger Zen Donen.