Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Og hvordan er den i så fald kommet der? Tilhængerne har deres egen teori: William Sinclair ville fylde Rosslyn Chapel med symbolik fra tempelriddernes tid. En af effekterne skulle være en gådefuld melodi, der passede til kapellets lige så gådefulde grundplan.
Han lod hver tone synge ind i en særlig anordning – måske en slags tragt med trommeskind og sand i den brede ende. Svingningerne fra de enkelte toner ville nu danne et mønster i sandet. Bygherren bad dernæst en kunstner kopiere samtlige mønstre over på hver sin terning og satte til sidst alle terninger op i rigtig rækkefølge.
Den skotske kirke havde således fået en evig melodi under de hvide hvælvinger. Voila!
Skeptikerne har imidlertid en ikke uvæsentlig indvending: Hele sammenhængen mellem tonernes svingning og sandets mønstre blev ikke opdaget før flere århundreder senere.
