Liv mellem husene

Ørestaden har et problem til fælles med andre nye bydele. Den risikerer at blive gold og utryg. Derfor har en del af de nuværende og kommende beboere i området fået udarbejdet en plan for en revitalisering af den nye by på Amager.

Det tager 300 år at udvikle en by, det er godt at være i!

Det var, ifølge Danmarks Radios generaldirektør Christian S. Nissen, svaret, da en delegation af nuværende og kommende beboere af Ørestad Nord-området rejste ud i den store verden for at finde ud af, hvordan man kunne gøre foreløbig den del af Ørestaden på Amager, hvor bl.a. Københavns Universitets humanistiske fakultet, IT-Universitetet, en afdeling af Det kongelige Bibliotek og DR bor eller skal bo, til en levende bydel.

300 år var lang tid, blev Ørestad Nord-gruppen hurtigt enig om, og for at forkorte ventetiden henvendte kredsen af nuværende og kommende brugere og beboere sig til arkitekten Jan Gehl, for at han og hans tegnestue skulle udarbejde en plan for områdets udvikling, der også ville kunne fremme et forretningsliv i kvarteret.

Jan Gehl har skrevet flere internationalt berømmede bøger om byrum og byplan - og i går præsenterede Ørestad Nord en række løsningsforslag, der vil kunne blive ikke blot arkitekternes men også bygherrernes trøst.

Problemet med Ørestaden er det samme som for tilsvarende nye, såkaldt designede byer og bydele verden over og i København f.eks. på Holmen og langs havnen. Når man bygger store enheder uden at sikre en passende blanding af erhverv, institutioner og forskellige boligtyper, risikerer man meget nemt, at det også bliver vindforblæste områder, der ligger øde hen uden for almindelig arbejdstid. For - med Jan Gehls ord - er gode byer steder, der forholder sig til den menneskelige krop. Det vil sige, at der er muligheder for læ og for måder at mødes på, hvor man kan tale sammen. Blandt ambitionerne for Ørestaden er netop, at de, der færdes i området, skal kunne mødes på kryds og tværs og få ideer og udvikle samarbejdsformer.

Ørestad Nord er efter danske forhold et enormt område, som arealmæssigt fylder halvdelen af den indre by. Alene hovedstrøget for gående og cyklende har en længde som Strøgets. Derfor, foreslår idékataloget fra Gehl Architects, skal der etableres steder, det er attraktivt at opholde sig i, ligesom den langsomme trafik skal fremmes. Også når det gælder cyklister. Stueetagerne i de ellers aflukkede, for ikke at sige afvisende bygninger skal aktiveres, så de kan fungere som naturlige mødesteder; også efter undervisningen er ophørt og dagens arbejde afsluttet.

Rapporten anbefaler bl.a., at de involverede institutioner, der også omfatter et kommende kollegium og flere boliger samt sportsfaciliteter, for at kickstarte udviklingen af en levende bydel skal kaste sig ud i forskellige former for arrangementer og begivenheder, der afspejler det, der foregår i bygningens indre. Et eksempel kunne være filmforevisninger på murene. Et andet sejlads på kanalerne i ørestadsområdet.