Kun ekstreme Game of Thrones-fans kender introens hemmelighed

Anden sæson af serien »Bedrag« begynder mandag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Adam Wallensten
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Falsk som vand«.

Ordene er oprindeligt fra Shakespeares »Othello«, men det er også titlen på svenske Hans Alfredsons thriller fra 1986, og det er sidstnævnte jeg altid tænker på, når jeg ser den bedragerisk flydende introsekvens til Per Flys »Bedrag«.

Anden sæson begynder mandag aften, og introsekvensen er intakt, pånær at Nikolaj Lie Kaas, der overraskende kom af dage i første sæson, selvsagt er blevet erstattet af den ny hovedrolleindehaver David Dencik.

Af en dansk TV-serie at være er der blevet lagt overordentlig meget omhu i den korte sekvens, hvor computereffekter er sømløst kopieret i lag med realoptagelser af mennesker under vand, og sekvensen er som skabt til at være en eyecatcher på de internationale TV-messer, hvor »Bedrag« – eller »Follow the Money« som den hedder på engelsk – allerede er blevet solgt til mange lande.

Nogle TV-seere vil kunne huske den sagtmodige intro til »Matador«, bestående af Arne Ungermanns tegnede vignetter og Bent Fabricious-Bjerres blide og melankolske tema, og forskellen til det internationale niveau i »Bedrag« er slående.

Introsekvenser har været gennem en enorm udvikling, hvor kravet i dag er at opsummere en series hele koncept på få sekunder. Tidligere blev blev denne opgave først og fremmest pålagt musikken, mens billedsiden mest var forbikørende billeder af de medvirkende.

Når en af 70ernes mest berømte sæbeoperaer begyndte, hørte man eksempelvis en gyngende discorytme blandet med en stryger/blæsersektion ikke ulig dem, man kendte fra gamle cowboyfilm.

Dermed havde man allerede en fornemmelse af indholdet i »Dallas«.

Den flotte intro til »Bedrag« er faktisk lidt af en undtagelse i en ret ny tendens, nemlig at introsekvenserne bliver kortere og kortere for at tækkes de såkaldte binge-watchere, der pløjer sig gennem afsnit efter afsnit i rene marathonforløb. For dem forekommer introsekvensen som en irriterende afbrydelse, og derfor er introsekvensen i mange tilfælde blevet minimeret eller helt fjernet.

Som altid skiller storserien »Game of Thrones« sig ud fra hoben. Dens episke intro er ikke bare usædvanlig lang, nemlig halvandet minut, men forbereder også publikum på, hvilke tråde af den omfangsrige handling, den forestående episode foregår i, via en model af seriens’ fiktive verden.

Det er dog kun de sande Game of Thrones-fans, der ved, at introen er udformet efter en lang række indviklede regler, heriblandt, at introsekvensen altid indeholder det område, hvor Dragemoderen Daenerys opholder sig, uanset om det optræder i episoden eller ej. De øvrige regler i »Game of Thrones«’ intro levner denne intro til intro’er ikke plads til.

Det skal jeg se i den kommende uge: Den norske serie »Skam« på NRK Streaming, og sidste afsnit af »Stranger Things« på Netflix.