Ingen at sympatisere med i andet afsnit af »Bedrag II«

Thomas Bo Larsen i Bedrag II. Fold sammen
Læs mere
Foto: Danmarks Radio
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter en noget rusten begyndelse, hvor andensæsonens overraskende og lidet sandsynlige personalliancer trak ned, er »Bedrag« i gang med at fortykke plotlinjerne.

Mads Justesen plages af sort samvittighed over indirekte at have forårsaget en desperat mands død, og Thomas Bo Larsen i rollen ser overbevisende træt ud.

Alf (Thomas Hwan), Mads’ kollega i SØIK, vil selvfølgelig have ham til at droppe efterforskningen, selv om hans erfaringer fra første sæson burde have lært Alf at stole på Mads’ instinkt. Han lader sig dog gradvist overtale, men så er der Stine Stengade, der må agere politichefen, der spænder ben for sine medarbejdere i nærmest irrationel grad. Der er tænkt meget og kreativt for at få de to hovedlinjer i handlingen til at mødes, så forbrydelserne på de bonede bankgulve og i Amagers beskidte bilværksteder kan matche hinanden på ægte DR-facon. Det er ikke helt knirkefrit, men det skyldes også, at man endnu ikke er rigtig fanget af karakterernes nye problemer.

Det er nemlig grundlæggende blevet svært at sympatisere med hovedpersonerne Nicky (Esben Smed Jensen) og Claudia (Natalie Madueño). I første sæson kunne man heppe på Nicky, der prøvede at forblive på dydens smalle vej, men som blev trukket ned i kriminaliteten i forsøget på at skaffe sin lille familie tag over hovedet. Den motivation er væk nu, hvor Nicky først og fremmest forsøger at skaffe penge til nye, dyre sneakers.

Claudias gerninger er de mest tvetydige og derfor de mest interessante. Hun kører dobbeltspil mellem Absalon og Nova Bank og ofrer en veninde i sin machiavelliske intrige, og det bliver næsten interessant. Men også kun næsten; vi skal dybere ind i gråzonerne, hvis det skal fungere.

Bedste scene i episode 2: Det er sigende, at den bedste scene er den nu meget traditionelle »midtvejs-montage« med melankolske billeder af vore hovedpersoner, der stirrer eftertænksomt ud i den sorte storbynat. Scenen får dog ikke lov til at hjemsøge skærmen ret længe, og godt det samme, for denne tunge nordic noir-kliché er for alvor ved at blive gammel.

Bedrag. Sæson 2, afsnit 2. DR