Krimibølgen taber højde

Efter en tid, hvor krimien og spændingslitteraturen overskyllede bogmarkedet, udgiver forlagene nu færre krimier. Det viser en opgørelse foretaget af Berlingske. Til gengæld er kvaliteten steget. »Folk er blevet mere forvænte, og det er godt. De kan skelne mellem skidt og kanel,« siger forlagsredaktør Nanna Rørdam Knudsen.

Euforien over for krimibøger har toppet, nu skal forlagene til at tænke nyt og mere kvalitetsorienteret for at fastholde læsernes interesse. Foto: David Leth Williams
Læs mere
Fold sammen

Der var engang, hvor forlagene nærmest udgav hvad som helst, bare der stod krimi på forsiden. Den tid er forbi. Krimi- og spændingslitteraturen er stadig en af bogverdenens mest dominerende genrer, men den fylder ikke længere så meget, som den har gjort.

En optælling, som Berlingske har foretaget, viser en nedadgående tendens over de seneste fem år i antallet af udgivelser. I 2010 udgav seks toneangivende forlag tilsammen 88 krimi- og spændingstitler. I 2012 var tallet 94, men i år er man nede på 72.

»Den første eufori er drevet over, og man er begyndt at forholde sig lidt mere kritisk til krimierne, end man gjorde i en periode. Der er udkommet for mange dårlige krimier, og der har været en stor overbærenhed både fra forlagene og kritikernes side, men nu begynder man at være mere kritisk,« siger Johannes Riis, litterær direktør på Danmarks største forlag, Gyldendal.

Samme melding kommer fra Modtryk, et af landets største krimiforlag.

»Krimibølgen er toppet på den måde, at hvad som helst ikke længere bliver solgt, bare fordi det er en krimi,« siger Nanna Rørdam, forlagsredaktør og medlem af Det Danske Kriminalakademis bestyrelse.

Eskportbrand

Den skandinaviske krimi med aktuelle topnavne som Jo Nesbø, Jussi Adler-Olsen og Lars Kepler har de seneste 10-20 år udviklet sig til et eksportbrand på linje med IKEA, Lego, Hennes og Mauritz og B&O. Genren blev i sin grundform skabt af det svenske forfatterpar Maj Sjöwall og Per Wahlöö og deres ti bind store samfundskritiske krimiserie »Roman om en forbrydelse« (1965-1975). Op gennem 80erne og 90erne blev genren udviklet, blandt andet med politiserier med udgangspunkt i et bymiljøer, for eksempel Henning Mankells serie om Kurt Wallander i Ystad og Åke Edwardsons serie om kommissær Winter i Göteborg. I 2000 bankede svenske Liza Marklund en milepæl i krimihistorien med »Nedtælling«, der havde en kvindelig journalist som hovedfigur. Romanen blev den første i en ny undergenre, den såkaldte femikrimi, hvor kvindelige forfattere har kvindelige hovedfigurer, beskriver deres hverdag med børn, kæresteproblemer etc. og i nogle tilfælde også har en feministisk dagsorden. Genren har fået stor succes med navne som Camilla Läckberg, Gretelise Holm, Sara Blædel og Åsa Larsson.

Den seneste milepæl i den skandinaviske krimis historie blev sat af Stieg Larsson, der med sin »Millennium«-trilogi« (2005-2007) skabte en verdensomspændende succes. Trilogien skabte enorm fokus på den skandinaviske krimi og fik forlagene til at lancere mange nye forfattere og romaner i håbet om at finde en ny bestseller. Det er den bølge, der nu ifølge flere forlagsfolk er begyndt at flade ud.

Det var forlaget Modtryk, der herhjemme udgav Stieg Larssons bøger og indtil videre har solgt serien i 1,8 millioner eksemplarer. På det aarhusianske forlag vurderer man, at krimibølgen toppede for fire år siden. De store etablerede forfatternavne sælger ganske vist med uformindsket styrke, men forlagene er blevet mere kritiske i forhold til, hvad de udgiver. For fire-fem år siden solgte en bog, når den bare kunne lanceres om »ny svensk krimi«, men sådan er det ikke længere, fortæller Nanna Rørdam Knudsen.

»Interessen for genren som helhed er ikke blevet mindre, det kan man både se på salget og på interessen for den årlige krimimesse i Horsens, men kravet til kvaliteten er blevet højere. Læserne er blevet mere rutinerede og stiller højere krav – på samme måde som man i dag stiller højere krav til TV-serier, end man gjorde for ti år siden. Folk er blevet mere forvænte, og det er godt. De kan skelne mellem skidt og kanel.«

Nanna Rørdam Knudsen forklarer, at forfatterne er begyndt at eksperimentere mere og blander nye elementer, bl.a. inspireret af fantasy, ind i genren, der traditionelt har været præget af nøjeregnende realisme.

»Forlagene er hele tiden på jagt efter noget nyt, som man ikke har set 100 gange før. Det, som både litterært og indholdsmæssigt adskiller sig fra det traditionelle,« siger Nanna Rørdam Knudsen.

Faldende andel

Hos boghandlerkæden Arnold Busck udgør salget af krimi, thriller og spændingslitteratur cirka en fjerdedel af det samlede salg af skønlitteratur, men andelen er faldende og har de seneste fire år været holdt oppe af Jussi Adler-Olsens bestsellere, siger kommunikationschef Andreas Nordkild Poulsen.

»Spændingslitteraturen sælger ikke lige så godt, som den har gjort. Hvis man ser på enkelte titler, så er der efterhånden en del af de nye forfattere, som ikke rigtigt rykker. I dag skal der ret meget til for at etablere et nyt forfatternavn, og det var meget lettere for tre-fire år siden,« siger Andreas Nordkild Poulsen.

Derimod er de helt store veletablerede navne som f.eks. Jo Nesbø og Jussi Adler-Olsen lige så populære som tidligere, men går man bare et oplagstrin ned, siger han, så har kendte navne som Liza Marklund, Elsebeth Egholm og Sara Blædel lidt sværere ved at holde trit med det, som de solgte for få år siden.

»Folk er måske ved at være lidt trætte af krimien og spændingslitteraturen. Der er sket meget godt for genren de senere år, men mange af de krimier, der udkommer i dag, ligner hinanden for meget. Måske har forlagene ikke været helt kritiske nok, når de har udgivet krimier, fordi salget har været så stort. Der er kommet mange bøger ud, som måske ikke helt har haft en berettigelse, og det kan læserne godt gennemskue,« siger Andreas Nordkild Poulsen, der tror, at der skal en litterær fornyelse til, hvis genren igen skal op på den helt høje bølge. Som et eksempel på fornyelse peger han på »Eremitten« af Thomas Rydahl, som forfatteren fik årets debutantpris for.»Der er noget nyt i den, som måske kan være med til at skabe fornyet interesse for genren. Her får man som læser noget, man ikke regnede med. Den ligner mere en rigtig roman og bygger ikke alene på et spændingsplot og et genkendeligt persongalleri – det, som karakteriserer den klassiske krimi. Den har nogle persontegninger og skæbner, som er interessante for dem, som ikke kun læser på grund af krimiplottet, og det kommer oven i, at den også er meget spændende. Den slags bøger rækker ud og får også fat i nye læsere.«

Nye drivkræfter

Den vurdering er Charlotte Weiss, forlagschef på Politikens Forlag, enig i.

»Det er ikke længere nok at have en krimihistorie med en sur detektiv og en vred chef. Der er nødt til at være en anden drivkraft i krimien i dag end tidligere, men er den til stede, tror jeg til gengæld, at interessen er der,« siger Charlotte Weiss.

På Politikens Forlag har man ikke mærket nogen nedgang i interessen. Her har man da også Jussi Adler-Olsen i stald, den ubestridt bedst sælgende forfatter herhjemme. Hans serie om Afdeling Q er på verdensplan solgt i over ti mio. eksemplarer og nærmer sig hastigt de tre mio. herhjemme. Hans seneste, »Den grænseløse«, udkom i oktober i et førsteoplag på 230.000 eksemplarer, helt uhørt efter danske forhold.

»Men det er blevet sværere for debutanter at få fodfæste i krimiverdenen. Vi stiller nogle andre krav i dag,« siger Charlotte Weiss.

Danmarks næststørste forlag, Lindhardt og Ringhof, har, som det fremgår af Berlingskes opgørelse, skåret ned i antallet af krimi- og spændingsudgivelser. Det er et led i en generel programfokusering og ikke et udtryk for en nedprioritering af genren, forklarer Sune de Souza Schmidt-Madsen, skønlitterær redaktionschef. Han mener, at krimibranchen er blevet en superliga af virkelig dygtige, veletablerede forfattere, som det er krævende at komme ind i:

»Vi står på toppen af en bølge – dansk krimi hitter herhjemme og i udlandet. Om bølgen vil vare ved, kan man ikke spå om, men det er klart, at hvis man som ny forfatter vil være en del af bølgen, skal man være klar over, at det er et utroligt stærkt felt, man melder sig ind i.«

Københavns Hovedbibliotek er landets største folkebibliotek. Her fortæller vicebibliotekschef Sanne Caft, at der er en faldende tendens i udlånet af krimier. De er stadig meget velrepræsenteret på top-20 over udlån, men de er ikke så massivt til stede som for et par år siden. Dette skal holdes op mod, at udlånet af fysiske bøger i Københavns Biblioteker har ligget stabilt omkring fem millioner i 2011-2013.

Den vigende interesse for krimier har flere årsager, siger Sanne Caft. En af dem er, at udlånet er blevet fordelt på flere titler, fordi forlagene i en periode skruede op for antallet af udgivelser. En anden er, at lånerne læser anden spændingslitteratur – typisk actionprægede thrillers, der udspiller sig i et politisk, internationalt miljø.

»En tredje forklaring kunne være, at krimier er i generel afmatning. Der er stadig stor læserinteresse, men med boomet i genren har forlagene også støvsuget markedet for titler, hvilket har medført, at niveauet er faldet. Der udgives stadig krimier af god kvalitet, men der udgives samtidig mange mindre gode eller ligegyldige titler, og det er med til at udvande billedet,« siger Sanne Caft.