Det kan godt være, at kønspolitiske romaner nåede deres højdepunkt for en hel del år siden, og det kan også godt være, at femikrimier om kvindelige helte har haft deres mere eller mindre meningsfulde storhedstid. Men derfor skal man ikke lade sig afskrække af amerikanske Karin Slaughters nye rå og rørende spændingsfortælling om en ung, smuk og uerfaren kvindelig betjent i 1970ernes Atlanta. For »Hævntørst« er ikke en femikrimi, og den er slet ikke en rødstrømperoman.
Tonen i bogen er for det første helt anderledes end både den ene og den anden slags kvindehistorier. Verden er voldsom set fra en politistation i et af de mere hårdkogte miljøer i forrige århundredes USA. Ludere, løgnere og lystmordere befolker hverdagen, og omgangsformen mellem de ansatte på en traditionelt mandsdomineret arbejdsplads er vulgær og sarkastisk.
For det andet fortaber Slaughter sig på intet tidspunkt i hverdagsfnidder, hormonhysteri eller ligestillingspåvirket selvmedlidenhed. Hun gengiver råt for usødet de barske vilkår for visse ikkepivende kvinder, og ad den vej får hun i virkeligheden sagt meget mere om forskelsbehandling, ulighed og sexchikane end mange af de ligestillingsfrustrerede feminister, der råber højest.
Den nyansatte Kate Murphy starter hos politiet i Atlanta samme dag, som en højt respekteret betjent er blevet skuddræbt som den femte på kort tid. Stationen er i oprør, alle vil have hævn, og Murphy lander lige midt i dette frådende gab af grimhed og gru. De mandlige kolleger gramser og spotter, de kvindelige kolleger håner og hakker, og alle synes at have som eneste mål at få hende ned med nakken. At hun samtidig bliver vidne til ordensmagtens barske behandling af folk og fæ og må acceptere både raceopdelte omklædningsrum og antisemitisk chikane, får hende til lige ved og næsten at droppe den spirende karriere.
Men Murphy har andet end udseendet og den nyansattes usikkerhed at gøre godt med, og i forskellige situationer får hun sat både betjente og kriminelle på plads med hurtige svar og reflekser. Den eftersøgte politimorder viser sig at være tættere på, end godt er, og Slaughter får skabt en sitrende stemning af utryghed og afmagt i spændingsfeltet mellem kollegiale relationer, arbejdsrelateret stress, kønspolitiske forhold på mere end ét plan og almindelig krimilitterær uhygge.
Kras og klog kvindekrimi
Persongalleriet er stort, og ved siden af Murphy følger man også den mere erfarne betjent, Maggie, hvis onkel, Terry, er en af de mere barske for ikke at sige brodne betjente i staben, og hvis bror, Jimmy, var sammen med den dræbte kollega, da denne blev skudt gennem hovedet. Forholdet mellem de tre indbyrdes, Murphy og resten af kredsen udvikler sig dramatisk, og efterforskningen ender med at føre en del andet end opklaringen af sagen med sig.
»Hævntørst« er ikke nogen stor kriminalroman, men den er stringent og stramt fortalt, og så folder den sig ud som en bredere og bedre version af den fortærskede femikrimi og som en mere nuanceret udgave af traditionel ligestillingslitteratur. Dermed er den hverken-eller, men en kras og klog kvindekrimi, såmænd.
Titel: »Hævntørst«.
Forfatter: Karin Slaughter. Oversætter: Henrik Enemark Sørensen.
Forlag: Hr. Ferdinand. Sider: 478. Pris: 299 kr.
