København får ny festival på Refshaleøen

Folkene bag Distortion er klar med ny festival i skoven på Refshaleøen.

Distortion på Refshaleøen
Distortion Ø på Refshaleøen, fredag 2. juni 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard (Arkiv)

Sommeren i København rundes af med endnu en festival, når Odense-festivalen Karrusel får nyt liv og genoplives i København.

Karrusel fandt oprindeligt sted i Odense fra 2014 til 2017, men nu genopstår festivalen i en københavnerudgave.

Karrusel har plads til 2500 gæster, og musikken fordeles på to store scener og en stor gammeldags karrusel. Musikgenren bliver primært elektronisk med house og techno, men man kan også opleve både r'n'b, disco og synthpop.

Foto fra Karrusel i Odense i 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Karrusel arrangeres af selskabet Nus/Nus, der også står bag den store gadefestival Distortion.

»Vi elsker den lille skov på Refshaleøen, som man kan indrette på helt magiske måder. Vi flyttede allerede Distortion Ø derud sidste år, og vi får så mange positive tilbagemeldinger, at vi er nødt til at bruge den mere end én gang om året«, siger direktør i Nus/Nus, Thomas Fleurquin i en pressemeddelelse.

Programmet er endnu ikke fuldendt, men hovednavnet på den lille festival er den tyske house-legende Dixon, der spiller et langt DJ-set lørdag nat.

Karrusel finder sted i skoven på Refshaleøen fra 30.-31. August. Det koster 250 kr. for en dagsbillet og 350 kr. for begge dage. Billetter kan købes her.