»Jeg skulle nok vise min klasselærer, at jeg kunne blive skuespiller«

Som barn havde Johanne Louise Schmidt krudt i røven og svært ved at koncentrere sig i skolen. Som nyuddannet skuespiller har hun haft fuld fart på karrieren, ikke mindst i Det Røde Rum på Det Kongelige Teater. Sommerferien tilbringer hun i Grønnegårds Teatrets store forestilling »Fruentimmerskolen«.

»Teatret skal blive ved med at forny sig og finde de historier, der kan berøre både os selv og publikum,« siger Johanne Louise Schmidt, der de kommende måneder både skal spille Molière, Shakespeare og frådende forurettet kvindelig turist i forestillingen »White Girl« baseret på Christina Hagens kontroversielle digtsamling. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Johanne Louise Schmidt har et særligt forhold til Grønnegårds Teatret. Det var nemlig her, hun debuterede i sommeren 2009 umiddelbart efter, at hun var blevet færdig på Statens Teaterskole.

»Det var i Eric Emanuel Schmitts »Libertineren«, som Thomas Bendixen instruerede. Jeg begyndte prøverne herinde, allerede inden jeg var færdig på skolen. Og det blev en forestilling, som rigtigt mange gerne ville se, så vi spillede den to somre i træk,« fortæller hun.

Nu er hun tilbage, som den unge pige Agnes i sommerens store klassiske forestilling, Molières »Fruentimmerskolen«. Og for første gang i Grønnegårds Teatrets 32-årige historie spiller den store forestilling ikke i Designmuseum Danmarks have, som er lukket på grund af ombygning, men i stedet på den »lille« scene i Odd Fellow Palæets have.

»Jeg synes faktisk, at det er rigtig rart at være i denneher have. Den er mere intim end den store have, og det passer meget godt netop til »Fruentimmerskolen« at blive spillet et lidt mere intimt sted,« siger hun.

Vi mødes en solbeskinnet formiddag før prøvestart og har sat os i skyggen bag den imponerende, to etager høje scenografi, der passer smukt til Odd Fellow Palæets stilfulde grå bygninger.

»Fruentimmerskolen« handler om den midaldrende Arnolphe, der har brugt 20 år af sit liv på at finde ud af, hvordan man undgår at blive bedraget af sin hustru og gjort til hanrej. Til det formål har han købt en ung forældreløs pige, sendt hende i kloster og ladet hende opdrage i streng isolation efter hans foreskrifter. Men da den unge pige, Agnes, endelig kommer ud fra klosteret, og brylluppet skal stå, viser det sig selvfølgelig, at hun har både sanser og følelser og kort før brylluppet forelsker sig i en ung mand.

»Molière er mand for at skabe de tragiske komedier. Det er et stykke med utroligt meget humor, men også med en større dybde end bare at være sjovt og underholdende,« siger Johanne Louise Schmidt.

»Det har virkelig været en udfordring at komme ind til kernen i stykket. Vi spiller i tidstypiske kostumer, store kjoler og frakker, og det hele foregår på alexandriner-vers, men alligevel handler det jo om at nå frem til, hvordan jeg kan relatere det til mit eget liv, og hvad fortællingen kan sige et moderne publikum.«

Krudt i røven

Selv om det kun er fire år siden, hun blev færdig på teaterskolen, har Johanne Louise Schmidt allerede fuld fart på karrieren. Hun nåede kun knap to år som freelancer, hvor hun ud over Grønnegårds Teatret også var på bl.a. Folketeatret og Republique, inden Det Kongelige Teaters skuespilchef, Emmet Feigenberg, håndplukkede hende til sit ambitiøse teatereksperiment Det Røde Rum. Her har hun været nu i to sæsoner og fortsætter til efteråret.

»Jeg er utroligt glad for at være i Det Røde Rum, men jeg tror også på, at det udvikler en både som skuespiller og som menneske at lave så mange forskellige ting og genrer som muligt,« siger hun. »Det var en vigtig grund til, at jeg sagde ja til at være her i sommer – for at møde nye mennesker og blive inspireret af dem og for at opleve sig selv i en anden sammenhæng.«

Der er noget naturbarn over Johanne Louise Schmidt, som hun sidder ivrigt foroverbøjet i kurvestolen med glimt i øjet, et stort smil om læberne og det pragtfulde røde hår kun modstræbende holdt sammen i en løs knold i nakken.

Hun voksede op i Skanderborg som midterbarn med en storesøster og en lillebror. Faderen havde – og har stadig – en boghandel, moderen er sygeplejerske. Så en karriere som skuespiller lå ikke umiddelbart i kortene.

»Alligevel tror jeg godt, at mine forældre var klar over, at jeg var sådan lidt... jeg ville helst tegne og spille musik, sådan noget med at lære alfabetet interesserede mig overhovedet ikke. Efter det første år i folkeskolen overvejede de, om jeg skulle gå 1. klasse om. Jjeg havde virkelig meget krudt i røven og svært ved at koncentrere mig,« fortæller hun.

Til gengæld brugte hun masser af tid på at spille klaver, sang i kor og var med i alle de amatørteateropsætninger, hun kunne komme i nærheden af. Og når det gjaldt om at lære en rolle udenad, havde hun ingen problemer med koncentrationen.

»I 4. eller 5. klasse skulle vi lave en skoleforestilling, og jeg glædede mig helt sindssygt til den dag, vi skulle have at vide, hvem der fik de forskellige roller. Og selvfølgelig blev det den dygtigste pige i klassen, der fik hovedrollen – for hun var så god til at tale højt og tydeligt, som læreren sagde – mens jeg skulle være sørøverbarn, der stod helt ude i siden.«

På rette hylde

Johanne Louise Schmidt husker stadig skuffelsen, men også den trods, der steg op i hende, da hun kom hjem til sin mor og sagde: »Jeg skal nok vise min klasselærer, at jeg kan blive skuespiller en dag!«

»Det var første gang, jeg overhovedet sagde det – uden at jeg tror, jeg var bevidst om, at det var det, jeg skulle. Men allerede der var jeg nok klar over, at det var det kreative, jeg havde noget at byde ind med,« siger hun.

En ny klasselærer i 7. klasse, der sagde: »Skide være med, om du kan stave, du skal bare skrive derudad, lad ikke det bremse din fantasi!« gjorde pludselig skolelivet lidt lettere. Det samme gjorde et år i 10. klasse på musikefterskolen Unge Hjems Efterskole i Skåde Bakker ved Aarhus. Og ikke mindst bekendtskabet med Anders Baggesen, leder af ungdomsteatergruppen Musical Syd, som hun kom med i som 13-årig.

»Han tog mig under sin vinge og fik mig til at tro på mig selv. Jeg var med i Musical Syd til jeg var 19 og spillede alle mulige forestillinger i Aarhus Musikhus hvert år. Det var også Anders, der efter studentereksamen sagde, at han syntes, jeg skulle søge ind på teaterskolen,« siger Johanne Louise Schmidt, der ellers havde puslet med tanken om musikkonservatoriet.

»Jeg elskede jo at synge, men alt det praktiske med hørelære og teori interesserede mig dybest set ikke,« siger hun.

I 2005, som bare 21-årig, kom hun ind på Statens Teaterskole i København.

»Jeg kan huske, at da jeg cyklede derud den første dag, tænkte jeg: »Du skal bare være modig, Johanne, og suge til dig med arme og ben.« Og det synes jeg virkelig, jeg har gjort. Jeg følte i den grad, at jeg var kommet på min rette hylde.«

Teater med holdning

»Fruentimmerskolen« spiller frem til 24. august, og allerede ugen efter står Johanne Louise Schmidt igen på scenen, når Det Røde Rum 31. august har premiere på iscenesættelsen af Christina Hagens digtsamling »White Girl«. Senere på sæsonen medvirker hun bl.a. i »Macbeth« og »Sonetter« samt Det Røde Rums sceniske bud på den klassiske romerske digter Ovids »Metamorfoser«. Hun skal også være med i forestillingen »Tigerhjerte svøbt i kvindehud« på Skuespilhusets Store Scene om kvinder hos Shakespeare, som er led i Det Kongelige Teaters fejring af Shakespeares 450 års fødselsdag.

»At have været med i Det Røde Rum har betydet utroligt meget. Dels fordi jeg har fået lov til at spille så meget, men i høj grad også fordi vi arbejder på en måde, så man er nødt til at udvikle en mening om, hvad man synes, teatret skal kunne i dag, og i hvilken retning vi skal trække det hen,« siger hun.

»Vi har alle så meget indflydelse i Det Røde Rum, at det kræver, at man hele tiden stiller spørgsmål, og at man er i stand til at hæve sig over sin egen individuelle præstation og se teatret i en større helhed. Et af målene med Det Røde Rum er jo netop, at teatret skal blive ved med at forny sig og finde de historier, som berører både os selv og publikum.«

Sideløbende med teaterarbejdet er Johanne Louise Schmidt fortsat med at synge, som hun har gjort lige siden barndommen.

»Jeg elsker at synge og tager også gerne ud til bryllupper og 60 års fødselsdage. Jeg tror, det er vigtigt at være så alsidig som muligt, og at tingene kan inspirere hinanden,« siger hun.

Senest har hun sammen med vennen og kollegaen Kristoffer Fabricius, der ud over at være skuespiller også er guitarist, lavet koncert-forestillingen »Jagged Little Pill« med fortolkninger af samtlige 13 sange fra Alanis Morissettes legendariske tredje album.

»Vi lavede det hele på to en halv uge, og det er blevet en rigtig stor succes i Det Røde Rum, som folk kommer strømmende til,« siger hun. »Jeg håber, at jeg kan blive ved med på den måde at udfordre mig selv. Jeg tror – og håber – at man hele tiden kan lære noget nyt.«

»Fruentimmerskolen« spiller i Odd Fellow Palæets Have 28. juni-24. august. Læs mere på groennegaard.dk.