»Jeg gør det som jeg synes er nødvendigt«

Digteren Yahya Hassan, der mandag aften blev overfaldet, vil ikke opfordre unge indvandrere til at stå frem med kritik, men mener selv, at der skal være mere plads til religionskritik.

Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter et par kaotiske dage, efter den 18-årige digter Yahya Hassan mandag aften blev overfaldet med slag på Københavns Hovedbanegård og nu har fået øget politibeskyttelse, talte Berlingske onsdag med digteren om episoden.

Hvordan har du det efter overfaldet?

»Hvad mener du med det?«

Er du kommet dig?

»Altså, jeg har fået et par på hovedet. Det har jeg altså prøvet før. Det er ikke noget, jeg dør af. Det er ikke noget, jeg får traumer af. Der er jo næsten ikke sket noget. Der er ikke noget at komme sig over. Jeg er ikke i chok.«

Hvad med dit humør. Er du vred over det, der er sket?

»Nej, jeg er ikke mere vred over de elementer i samfundet, end jeg var før. Jeg er ikke mere vred, end jeg plejer at være. Jeg ved, de elementer er der, og det er jo sådan, det er. Det må jeg forholde mig til.«

Hvad tror du, at overfaldet vil betyde med hensyn til andre unges lyst til at blande sig i debatten?

»Det er klart, at når repressalierne kommer, og de er så tydelige for folk, så får folk noget at tænke over. Antidemokratiske elementer er jo aldrig gode for demokratiet.«

Tror du, at andre unge med din baggrund vil tøve med at udtale sig?

»Det tror jeg helt sikkert. Folk, som har samme baggrund som mig, som kommer fra samme miljø, og som også bor i samme miljø, kan jo ikke bare gå ud og sige deres mening, selv om de gerne vil. De skal stadigvæk forholde sig til det her miljø og de her bestemte mennesker. Der står jeg i en anden situation, for jeg har jo vendt det altsammen ryggen.«

Vil du opfordre dem til at gøre, som du gør, og være ligeglad?»

Nej, jeg vil ikke opfordre til noget som helst. Folk må selv bestemme, hvad de vil. Jeg skal ikke være herre over nogens liv. Jeg styrer mit liv. Jeg gør det, som, jeg synes, er nødvendigt, og alle andre mennesker, hvert enkelt af dem, må selv bestemme, hvordan de vil styre deres liv, og hvad de vil stå for. Hvis jeg kan lide at spille golf, skal jeg jo ikke tvinge hele Danmark til at spille golf.«

Men det kunne da godt være, at du havde en mening om, hvad folk bør gøre?

»Nej, det har jeg ikke. Jeg er ikke en pædagog. Folk finder selv ud af, hvad de vil.«

Hvad vil du gøre for at undgå overfald i fremtiden?

»Jeg gør det, jeg gør. Jeg kan ikke gøre alt muligt for at undgå nye overfald. Det her sker. Selvfølgelig er der nogle forholdsregler, men jeg skal stadig passe mine ting, rende rundt i gaden, købe smøger og rugbrød.«

Overfaldet får ikke konsekvenser for din gøren og laden i fremtiden?

»Ikke rigtigt. Jeg er blevet mere kendt, men jeg går stadig rundt, som jeg gjorde tidligere. Selvfølgelig er der bestemte steder, hvor jeg ikke vil tage hen. Det er jo bare sund fornuft.«

Alt skal kunne kritiseres

Lektor Mehmet Ümit Necef håber, at det her kan betyde, at man blandt unge muslimer og på uddannelsessteder vil begynde at diskutere religion og religionskritik. Tror du, at det vil ske?

»Det ved jeg ikke. Jeg mener selv, at alt skal kunne tåle kritik. Hvis man kigger på islamisk historie og filosofi, så har der været perioder, hvor der var en høj grad af selvkritik. Men denne her generation og dette specielle segment af underklassen ved det ikke. Mine bedsteforældre flygtede fra en underklasse i Palæstina og blev en del af en underklasse i en flygtningelejr i Libanon. Mine forældre tog derfra og blev en underklasse i Danmark, og det er klart, at de har repræsenteret et bestemt tankesæt inden for islam, der udspringer af lige præcis den historie, den familie har haft. Generelt mener jeg, at der skal være plads til at tale om religion, for hvis man ikke har mulighed for at tale om religion, så udvikler man sig ikke. Så går man ind i en stilstand, og det er det, der sker nu. Denne type tankegang har reproduceret sig selv siden 600-tallet, og der sker ikke nogen fremskridt.«