Hvad skete der lige for de veste?

TV-serien »Venner« var 90ernes store hit. FDe brede slips og Chandler's (Mathew Perry's) besynderlige veste sprang først for alvor i øjnene ved gensyn. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO

Når man som jeg er født på tærsklen til 1980erne, og dermed teenager i 90erne, bliver sidstnævnte årti ens første stilmæssige referenceramme. Som barn tænkte jeg f.eks. ikke over de nuancer af brunt, der havde overlevet fremskridtet på diverse badeværelser.

Men jeg blev teenager og begyndte pludseligt at gå op i, hvad jeg klædte mig i - ikke fordi jeg gik op i mode, jeg håbede bare, at et snappy outfit ville have en gavnlig indvirkning på det modsatte køns interesse (det havde det ikke …).

Karl Kühlmann Selliken Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

I gymnasiet havde en del af vi drenge en besynderlig stil, hvor vi enten gik med langærmede T-shirts med kortærmede skjorter udover eller omvendt - mest det sidste. Hvorfor vi syntes, at det så pivfrækt ud med en T-shirt udover en nydelig skjorte, er vist gået tabt i den kollektive hukommelse.

Ligeledes kan jeg krympe mig, når jeg tænker på det ikke ubetydelige beløb, jeg lagde for en Iceman-jakke i kunststof, der skulle få mig til at blive klubscenens konge. I dag ville man tro, at den var designet af en ondskabsfuld karikaturtegner, der var gået hele vejen for at gøre grin med samtidens dansetrolde.

Men alt dette var vi naturligvis alle sammen lykkeligt uvidende om, mens vi lå flade af grin over de kiksede 80ere - for slet ikke at tale om 70erne og 60erne - vorherre bevares!

Først mange år senere, da jeg genså nogle afsnit af 90ernes måske mest populære ungdomsserie, »Venner«, gik det op for mig, hvor naragtige, vi må have set ud. Indsigten skyldtes ikke mindst Chandlers veste, der såfremt han havde taget dem på i dag, ville have givet ham en plads på et beskyttet værksted.

For første gang blev jeg bevidst om, at vi i 90erne havde været lige så kiksede som 80ernes unge (og knap så unge) havde været før os. Minderne om alle de tåbelige klæder, jeg havde iført mig, kom skyllende ind over mig som en bølge af pinlighed.

Indtil jeg kom i tanke om de rædselsfulde Buffalo-støvler, der hærgede Vesten i årene omkring årtusindskiftet. Der var selv vi modeklovne dog klar over, at grænsen var nået, og vi gik glade rundt i vores »No Buffalos«-T-shirts. Min ligger stadig i skuffen, og hvis rygtet passer, og Buffaloen vitterligt er på vej tilbage, kan jeg jo smide den på igen og vise min overlegne stil.