Hulu-bulu, Lotte, hvor er du henne?

Mathilde Gersby blev kendt som den lille rødhåredepige, der kunne gøre sig usynlig i DRs børneseriefra 1987 med kendingsmelodien »Hulu Bulu - Lotte, hvor er du henne?« I dag er håret anderledes tæmmet - men vilde drømme om at vende tilbage til skuespillet har hun stadig - sådan da.

Hulu-bulu, Lotte, hvor er du henne? - 1
For 18 år siden brød Mathilde Gersby igennem med monsterhittet »Hulu Bulu...« ¿ nu er hun ved at genindspille nummeret med to af medstjernerne fra Lotte-serien. Foto: Scanpix<br>Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det sker ikke sjældent, at folk vil trykke Mathilde Gersby på navlen. Men hver gang bliver de gevaldigt skuffede. For der sker ingen verdens ting. Og navlen er heller ikke på størrelse med en middelstor cocktailpølse, men helt almindelig flad og minus magi.

DRs børneserie »Da Lotte blev usynlig« om den lille pige med det viltre orange mikrofon-garn og den runde næse, der en dag, hun er alene hjemme med storebroderen Øffe, pludselig opdager, at et simpelt tryk på den udstående navle gør hende usynlig, er i manges erindring ikke alene et drømmescenarie men også et drømmeprogram. Og bed serien sig ikke fast, så gjorde i hvert fald den medfølgende ørehænger »Hulu Bulu - Lotte, hvor er du henne?«, der i tiden efter insisterende tordnede ud ad mono-ghettoblasteren på børneværelset hos et hvert barn med respekt for sig selv.

Serien er fra 1987, og dengang var Mathilde Gersby, der spillede Lotte, bare syv år gammel. Længe efter blev hun identificeret med og genkendt som Lotte, men med årene ebbede det helt ud. I dag er hun 26 og mange navletryk rigere.

»I tiden efter Lotte blev min navle lidt allemandseje. Rigtig mange gange har folk villet trykke mig på navlen. Jeg har ikke kunnet lide at sige nej, for folk bliver så skuffede, hvis de ikke får lov. Der har bare aldrig været noget at trykke på - i hvert fald ikke før nu,« siger Mathilde Gersby og tager sig til sin store gravide mave:

»Min mor har faktisk gemt den plastiknavle, som vi brugte til optagelserne. Men den er blevet helt hård og ulækker.«

Som barn var Mathilde Gersby aldeles tilpas i rampelyset og blandt de mange Hulu Bulu-fans.

»Dengang tog jeg det hele som en leg. Jeg syntes, det var festligt og skide hyggeligt, at folk genkendte mig på gaden og stoppede mig i Brugsen, eller hvor vi nu købte ind. Men min mor syntes til sidst, det var lidt irriterende at have mig med ud, for det tog bare et ondt år, fordi folk lige skulle tale med mig og have autografer,« siger hun.

I dag er hun anderledes ubekvem ved opmærksomhed.

»Jeg hader det. Jeg synes, det er frygteligt at skulle holde tale til en fest eller tale for flere mennesker, for så bliver jeg genert. Det er også altid andre, der siger, at jeg var Lotte. Jeg har oplevet at sidde midt i en diskussion om børneprogrammer, og høre hvordan folk var enige om, at »Nanna« og »Da Lotte blev usynlig« var det fedeste børne-TV, der nogensinde har været lavet. De anede ikke, det var mig, så jeg sad bare og observerede, lyttede og grinede. Det siger også noget om, at folk virkelig ikke kan kende mig. Men jeg elsker at stå på en scene, for der er man midtpunkt på en anden måde,« fortæller Mathilde Gersby.

Og stået på en scene har hun mange gange siden. Mest på teatret Krudttønden, hvor hun blandt andet har spillet sammen med Barbara Topsøe-Rothenborg, alias »Nanna« fra den nu hedengangne børneserie af samme navn.

»Jeg ville gerne lave mere, for jeg synes, det er skide sjovt. Jeg ville aldrig nogensinde sige nej tak til en rolle. Jeg elsker også at gå i teateret, og hver gang får jeg kriblen i fødder og fingre og har lyst til at gå op og være med. Men der skete det efter Lotte, at jeg blev sat i bås, og så gik det lidt i stå med skuespillet. Det var først som 14-årig, jeg begyndte at få små roller. Mit liv ser sådan ud lige nu, at det ikke er noget, jeg vil begive mig ud i at uddanne mig til. Som erhverv er det alt for skrøbeligt og økonomisk ustabilt,« siger Mathilde Gersby, der under en af disse forestillinger på Krudttønden oplevede karrierens største fald - bogstavelig talt.

»Frederiksberg Gymnasium havde bestilt os til at opføre stykket hos dem. Modsat Krudttønden, hvor scenen stoppes af vægge, var den et højt podie. Jeg havde en scene med Christian Tafdrup, hvor han skulle gå og skælde mig ud, mens jeg bakkede. Men han blev så grebet af rollen, at han helt glemte at stoppe. Lige pludselig var der ikke mere scene. Og så lå jeg i en skraldespand med en forvredet fod, og der blev helt stille i hele salen. Christian fik hjulpet mig op, og så måtte jeg improvisere, så det endte med, at jeg gik ud råbende ad ham.«

Foruden roller i kortfilm, statist- og biroller har Mathilde Gersby en kort periode givet den gas som bagmand til et ungdomsprogram:

»Barbara og jeg syntes, det kunne være sjovt at lave et ungdomsprogram, hvor det hele skulle være lyserødt med skumfiduser og bikinier. Vi fik faktisk stablet en masse sjove ting på benene, og de godtog det på TV 2, men det hele endte med at gå i vasken. I stedet blev vi værter for programmet Puls. Det var Barbara noget bedre til end mig. Så jeg besluttede mig for at stoppe, da det hele var lidt popsmart efter min smag.«

Når det gælder fremtiden er det Mathilde Gersbys drøm at få et program i Tine Bryld-stil. Og vejen derhen skal gå gennem Den Sociale Højskole, hvor hun regner med at begynde til februar.

»Jeg vil gerne være socialrådgiver for senere at arbejde med socialt udsatte. Jeg har altid haft det sådan, at jeg gerne vil tage mig af de udsatte. For eksempel elsker jeg at sidde på værtshus, og hver gang der kommer en vagabond ind, så skal jeg bare over og snakke. Før i tiden kunne jeg sidde på »Hong Kong« og snakke med en eller anden med en barnevogn i timer.«

I december 2003 kunne især den mandlige del af befolkningen se Mathilde Gersby lettere afklædt i en fotoserie i mandemagasinet FHM. Og snart kan vi igen høre hende synge Hulu Bulu. Sammen med to af medstjernerne fra Lotte-serien har hun genindspillet det gamle hit; denne gang i en remix-udgave med rappere. Hun lover, det ikke lyder bedre denne gang, for som hun selv siger, det er hele pointen.