Guitaristernes guitarist

Blues Stevie Ray Vaughan var sin tids største guitarist. Et glimrende boxsæt markerer tiåret for hans død.

Oprindelig ville han spille saxofon. I stedet endte han som sin tids største blues- og rockguitarist. Stevie Ray Vaughan fra Austin Texas. Han kunne ikke læse noder og måtte spørge sine medmusikere om, hvilke toner han havde komponeret i, når han spillede sine seneste kreationer for dem. Det eneste han vidste var, hvordan det skulle lyde. Sådan havde det været siden Stevies tidlige barndom.

Som guitarist var Stevie Ray Vaughan både hurtigere og mere besjælet end alle andre guitarister. Turbulente guitarister som Joe Satriani og Steve Vai havde ikke en chance, og samtidig spillede Stevie så smertefuldt og følsomt som sine egne idoler: Albert King, Buddy Guy, Lonnie Mack, Albert Collins m.fl.

Han var som amerikanerne siger: »A natural and for real«. Var fordi han døde en alt for tidlig død natten mellem den 26.-27. august 1990, hvor han styrtede ned med en helikopter efter en koncert i Alpine Valley, Wisconsin, hvor han havde spillet sammen med kollegerne Eric Clapton, Buddy Guy, Robert Cray og sin bror Jimmie.

35 år blev Stevie Ray Vaughan, der levede hele sit liv med bluesmusikken - helt og aldeles ligeglad med, at den i langt hovedparten af hans karriere var den mest utrendy og gammeldags genre af alle. Da bluesmusikken i 80erne blev »genfødt« og »anerkendt«, var det ikke mindst takket være Stevie og hans solistdebut »Texas Flood« (indspillet med hans uundværlige band Double Trouble i 1983).

Nærværende bokssæt rummer dog optagelser fra før den tid, faktisk helt tilbage fra sluthalvfjerdserne, hvor man trods den mudrede lyd kan høre guitaristens potentiale på skæringer alene tiltænkt det texanske plademarked.

Bokssættet indeholder et væld af uudgivne optagelser og versioneringer af velkendte SRV-klassikere samt hans fortolkninger af bestøvede bluesnumre og de måske mest berømte af dem alle: hans fortolkninger af Jimi Hendrix. Sidstnævnte beviser, at Vaughan vitterlig var den eneste, der virkelig forstod Hendrix. Nogle gange som i »Voodoo Chile«, endda måske bedre end Hendrix selv.

Men uden sin fabelagtige rytmesektion bestående af Tommy Shannon på bas og Chris Layton på trommer, ville Stevie ikke have nået samme højder. De talte samme sprog og var så flydende, virile og helt igennem kompetente i deres spil bag frontfiguren.

Ejer man ikke en af Stevie Ray Vaughan And Double Troubles originale udgivelser, er man ikke kun gået glip af en stor blueskunstner, man er decideret musikalsk afskåret fra en forunderlig, dyb verden skabt på en seks-strenget Fender Stratocaster. De tre CDer og den ene DVD i »The Boxed Set« råder ikke helt bod på det, men er alligevel en glimrende introduktion til hans karriere, hvis betydning understreges af flatterende citater i den medfølgende booklet fra en perlerække af verdens store guitarister fra Clapton til B.B. King.

Producere: Stevie Ray Vaughan m.fl.