Glæden ved at gå på loppemarked

At gå på loppemarked er vanedannende for man kommer altid hjem med noget, og så er jo noget, der skal sælges igen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Agata Lenczewska-Madsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er så let at lave aftalen med en veninde: »Skal vi ikke tage på loppemarked. Det er så hyggeligt, og så får vi ryddet lidt ud. Hvilken søndag kan du?«

Derfra er det kun at booke en stand på det lokale loppemarked, indbetale 450 kroner og så ellers håbe på godt vejr. Lover vejrudsigten regn, rykker man videre til næste store beslutning: Aflyse – og dermed miste både sine penge og muligheden for at få solgt ud fra gemmerne – eller satse på, at det lovede regnvejr ikke bliver til noget eller til så lidt, at man kan klare den med et stykke plastic over tøjet.

At komme hjem med en bil fuld af vådt tøj og vådt alt muligt andet er ikke sjovt. Det har alle loppemarkedssælgere prøvet, og det vil man gerne undgå.

Da jeg for nylig skulle af sted, var der heldigvis ingen tvivl: Vejrudsigten stod på høj sol, og DMI lovede, at den var sikker. Sol er bedre end regn, ingen tvivl om det. Men det kan også blive for godt vejr, for der skal jo kunder i butikken, og de vil måske hellere på stranden end på loppemarked sådan en varm sommersøndag.

Og så er det, at man begynder at spørge sig selv om, hvorfor i alverden man dog gider hele det cirkus? Man skal i hvert fald ikke gøre det for pengenes skyld.

Nåh, men bilen blev pakket lørdag aften: Poser og kasser fyldt med tøj og andet godt, bordbukke, -plader, tøjstativer, plasticposer og byttepenge.

Kl. 04.15 ringede vækkeuret, for loppefolk står tidligt op. Alt for tidligt efter min mening, men det synspunkt kommer jeg ingen vegne med. Så skulle der laves kaffe til termokanden, pakkes mad og drikkelse og så af sted ad mennesketomme veje. Når man først er kommet op, er det faktisk en fantastisk fornemmelse at være så tidligt på færde en sommermorgen. Luften er frisk og dejlig, og man begynder at glæde sig.

Inde på pladsen skal bilen tømmes i en fart og flyttes ud på parkeringspladsen, og så kan man begynde at indrette sin stand. Selv om klokken ikke engang er seks endnu, er der allerede kunder:

De halv- eller helprofessionelle typer der skamløst roder i ens kasser, inden de er pakket ud, i jagten efter noget, de kan købe billigt og sælge videre med god fortjeneste. Dem bryder vi amatører os ikke om.

Nej, et godt loppemarked er et sted, hvor folk kommer med ting, som de ikke længere selv bruger, men som er for gode til at smide væk, børnetøj der skal videre til andre og yngre børn, fejlkøb og resultatet af almindelig oprydning.

Et sted hvor køberne bliver glade, når de finder noget, de mangler, til en billig penge, hvor børnefamilier kommer langt på en hundredkroneseddel, og hvor studerende kan købe ind til deres første lejlighed uden at blive ruineret.

Min veninde og jeg står med gode naboer til begge sider, og mellem handlerne er der rigeligt tid til at at snakke, drikke kaffe og selv gå et par runder for at at kigge på de andres ting, for det er jo også lidt sjovt at få noget med hjem, selv om det ikke var meningen.

Resultat: Solgt for 800 kroner efter betaling for en halv stand. Købt for 600 kroner. Overskud 200 kroner. Og med alle nyerhvervelserne bliver det vist snart nødvendigt at komme på loppemarked igen. Det er vanedannende.