Den rappende tidsmaskine

Med rablende rim, vanvittige YouTube-videoer og gennemført 80er-stil var Marvelous Mosell et af de mest underholdende nye navne på den danske musikscene i 2013. Vi mødte den festlige rapper i producer Tue Tracks studie til en snak om året, der gik. Og ikke mindst kærligheden til det kulørte årti.

»Jeg har hele tiden haft troen på, at jeg kunne komme frem. Jeg har bare ikke helt vidst, hvordan jeg skulle få det til at ske. I forhold til for ti år siden har det helt klart været en stor fordel at kunne bruge Facebook og YouTube,« fortæller Marvelous Mosell. Foto: Christian Liliendahl Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Festlig… jetski… Ugly Betty… spaghetti…« Midt mellem pladespillere, analoge synthesizere og reoler spækket med gamle funk-vinyler står en mand og rapper spøjse enderim ind i en mikrofon. Han har neonfarvet træningstøj på. Lyserød kasket og skriggrønt pandebånd. Rundt om halsen dingler en guldkæde med et kassettebånd overmalet med sprittusch.

Vi befinder os i Tue Tracks studie på Frederiksberg. Manden bag mikrofonen kalder sig Marvelous Mosell, og han er i gang med at lægge vokal-dubs over et funky disco-beat, der ligesom hans kulørte tøjstil øjeblikkeligt sender tankerne tilbage til 80erne. Det er den stil, han godt kan lide – old school og festlig – og som i løbet af 2013 har sendt ham på en rejse fra totalt ukendt til at blive kaldt det bedste, der er sket for dansk hiphop siden Malk de Koijn.

Selv om han kan virke som en omvandrende anakronisme, har Marvelous Mosell alligevel været et af de mest forfriskende indslag på danske musikscene i det forgangne år. Måske fordi hans fabulerende retro-univers på disco-samplende YouTube-hits som »Jeg Var Blevet Syg Og Ku’ Li’ Det« og »Robin Rubin Solgte Crack-Kokain« ikke minder om forfærdelig meget andet herhjemme. Det skulle da lige være Malk de Koijn, der heller aldrig har været bange for at dyrke det skæve frem for det selvhøjtidelige.

Derfor giver det også rigtig god mening, at Mosell – efter et år med spilletid på P3, i nærheden af 200.000 streams på YouTube og en optræden på årets Vanguard Festival som nogle af højdepunkterne – nu så småt er gået i gang med at lave sit debutalbum i selskab med netop Malk de Koijns Tue Track.

»Jeg har selv hørt Malk de Koijn og mange af hans andre projekter, lige siden jeg var 16 år. Så det var jo helt vildt fedt at blive kontaktet af en mand, der har været i gamet i så lang tid,« fortæller en begejstret Mosell.

Uden pladeselskab

Den 30-årige hiphopper med det borgerlige navn Morten Sell har ved siden af et job som rengøringsmand rappet og skrevet tekster i mange år efterhånden. Allerede i 2002 fik Tue Track ad omveje hørt et af hans tidlige demobånd. Men det var først, efter Mosell i slutningen af 2012 klippede et par af sine gale musikvideoer sammen og lagde dem på YouTube, at det lige så stille begyndte at tage fart.

»Jeg har hele tiden haft troen på, at jeg kunne komme frem. Jeg har bare ikke helt vidst, hvordan jeg skulle få det til at ske. I forhold til for ti år siden, så har det helt klart været en stor fordel at kunne bruge Facebook og YouTube. Jeg har kunnet gøre det hele selv uden et pladeselskab i ryggen. Og så hjalp det selvfølgelig også, at P3 begyndte at spille min musik. Nu har jeg fået hul igennem, og så kan jeg bare poste mine nye videoer på nettet, hvor der er tusindvis af mennesker, der ser dem,« fortæller han.

Hele dit univers befinder sig i en meget stiliseret 80er-tidslomme. Hvad er det, der tiltaler dig så meget ved det årti?

»Jeg har bare altid godt kunnet lide både discomusik, popmusik og hiphop fra 80erne. Den måde de rappede på og skrev om simple hverdagsting eller at tage til fest. Ret fredsommelige emner som de bare kunne få til at lyde fedt. Jeg kan også vildt godt lide den måde de performede dengang – de bevægede sig meget mere på scenen. Og så har jeg bare altid været fascineret af TV-serier og film fra den tid: Gamle Indiana Jones-film, gysere og zombiefilm. Jeg ved det ikke… Jeg kan bare godt lide gamle ting, tror jeg.«

Omvendt har du også været god til at gøre brug af YouTube. På den måde er du jo ret moderne. Hvad betyder musikvideoerne for dit univers?

»Jeg klipper selv videoerne sammen af alle mulige mærkelige klip fra film og TV-serier, så det passer til nummeret. Det er næsten det sjoveste. Jeg føler lidt, at jeg laver nogle små rapfilm, hvor musikken, teksterne og videoerne skal spille sammen. Jeg kan godt lide, at mit univers også har den her visuelle side. Både i form af mine videoer men også mine shows, hvor jeg prøver at lave en fest med dansemoves og fedt tøj. Det giver en ekstra dimension og følelse til musikken.«

Jo, det virker, som om Marvelous Mosell har fat i noget. Og at rejsen fortsætter i 2014. Han har i hvert fald lige sagt sit rengøringsjob op for at hellige sig musikken. Flere forskellige pladeselskaber har allerede henvendt sig. Indtil videre uden held. Mosell vil ikke være en døgnflue.

»Jeg har lavet det her i så mange år, at jeg synes, det fortjener at blive gennemarbejdet. Så jeg vil gerne lige sondere terrænet, før jeg skriver under på noget. Og måske se, om jeg bare kan udgive det selv. Eksponeringen kan man på mange måder selv stå for. På den måde er pladeselskaberne nok blevet lidt mere overflødige.«