Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Nicholas Westwood alias rapperen Kidd var det største fænomen på den danske musikscene i 2011.
Sammen med kolleger som Kesi, Klumben, Stanley Most, Eloq, Gilli m.fl. vendte Kidd op og ned på dansk rap og klubmusik i 2011. Fra et lille studie på Kapelvej på Nørrebro væltede det ene nummer efter det næste ud på YouTube, og hurtigt målte antallet af visninger i millionstørrelsen.
De blev til forsider i aviser, magasiner og selv TV-Avisen bragte indslag om nykommerne.
Hele vejen med Kidd som bannerfører. Især hans første hit ”Kysset Med Jamel”, en sang skrevet på et kvarter efter en bytur, der ikke ville stoppe, levede sit helt eget liv i cyperspace.
Den etablerede pladebranche lyttede med, således også navne som Nik & Jay og Medina, der indhentede assistance fra nykommerne. Toneangivende festivaler som Distortion og Roskilde klappede med og lånte sceneareal til Kidd. Det samme gjorde arrangørerne af årets TV-transmitterede Danish Music Awards.
Ungersvendens selvsikre, skrydende og humoristiske sange, de fleste afrundet af hooklines og sing-a-long omkvæd, fandt en mere formel form på det skødesløse, digitalt-udgivne debutalbum med den sigende titel ”Greatest Hits 2011”, som blandt andet nåede Berlingskes top 10 liste over årets bedste danske albums.
Kidd var selv med til at udgive ”Greatest…” på det nystartede Cheff Records, et kollektiv bestående af en lille håndfuld nøglepersoner fra Kapelvej-grupperingen. Kidd har netop overstået en vinterturné i mellem jul og nytår, som bl.a. bød på koncerter i det jyske. Lige så var det planen, at han skulle udgive yderligere et album til foråret.
Men de planer er nu skrottet, og Kidd vil helt droppe musikken. Det fremgår med al tydelighed af en ordveksling på Twitter natten til i dag torsdag den 5. januar. Kidd bryder tavsheden på sin profil "ungekidd" med et kort statement:
- Jeg stopper med musik.
Hvortil kollegaen Oliver Kesi replicerer:
- mener du det helt seriøst? Var du ikke i gang med album?
Kidd svarer:
- den er droppet. Senere tilføjer han:
- men joken til side, jeg er færdig! Jeg er virkelig færdig med projektet. Han følger senere op:
- hellere det! Gå i skole eller gør noget som alle de andre! Hvor er i? Skal vi feste og fejre det ?”