Bille Augusts datter filmdebuterer

ARKIVFOTO. Filminstruktør Bille August sammen med børnene Asta og Alba på stranden i Hornbæk. Nu er de blevet store og kan selv. Fold sammen
Læs mere
Foto: JØRGEN JESSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hun er datter af den danske filminstruktør Bille August og den svenske stjerneskuespiller og instruktør Pernilla August, og nu spås hun en stor karriere i svensk film. 20-årige Alba August debuterede i den forgangne uge i filmdramaet »Försoningen«, der handler om en kernefamilie, hvis villaidyl går i stykker, da den 15-årige datter bortføres og misbruges seksuelt.

Filmen har fået en blandet modtagelse efter premieren ved filmfestivalen i Göteborg, men anmelderne er enige om at rose Alba August, der spiller rollen som datteren. For eksempel skriver avisen Expressen, at hun er »et rigtigt fund.

Til trods for det stivopererede manuskript lykkes det hende at fylde sin karakter med en naturlighed, der burde få Sveriges samlede instruktører til at jage hende.«

Og konkurrenten Aftonbladet stemmer i. »Alba August imponerer« er overskriften på bladets anmeldelse af filmen. Selv tager debutanten virakken med et gran salt: »Lige nu er det vældig sjovt, og jeg vil gerne filme igen. Har man lavet en ting, vil man vise, hvad man indeholder en gang til og præstere lidt bedre,« siger hun til netmagasinet Moviezine. Alba August har allerede indspillet endnu en film, ungdomsthrilleren »IRL«, der har premiere til næste år.