»Besparelser kan slå den danske sang ihjel«

Politikerne ville styrke musikfaget på læreruddannelsen – nu planlægger professionshøjskolerne at spare på den individuelle undervisning i musik. Det kan betyde døden for den danske sang, advarer censorformand.

Musikundervisningen har haft trænge kår i den danske folkeskole i mange år. På Utterslev Skole i København, forsøger de at knække kurven, ved at holde morgensamling med morgensang hver morgen. Arkivfoto: Kasper Palsnov Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En styrkelse af musikfaget var ét af de udtrykkelige ønsker, da regeringen sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti for præcis et år siden aftalte en reform af læreruddannelsen. Nu frygter underviserne, at resultatet bliver det stik modsatte, nemlig en beskæring eller endda afskaffelse af den individuelle undervisning, som hidtil har været helt central i musikfaget på læreruddannelsen.

»Stort set alle professionshøjskoler har været i kontakt med musikunderviserne om hel eller delvis beskæring af den individuelle undervisning,« siger Erik Lyhne, censorformand og formand for den nationale faggruppe i musik.

Han anser det for en »katastrofe«, hvis den individuelle undervisning, der omfatter hovedinstrument, sang og brugsklaver, begrænses eller helt afskaffes:

»Det er en over 100-årig tradition i vores fag, det er her, de studerende lærer de danske sange og at spille tilstrækkeligt godt på klaver til, at de f.eks. kan spille til morgensang på skolen. Hvis den del af uddannelsen forsvinder, så dør den danske sang,« advarer han.

Manglen på uddannede musiklærere har gennem adskillige år været et problem i folkeskolen og anses for den vigtigste årsag til, at kun godt halvdelen af skolerne i dag opfylder det anbefalede antal musiktimer på sammenlagt ni ugentlige lektioner fra 1.-6. klasse.

Antallet af uddannede musiklærere har været faldende i adskillige år, alene siden den seneste reform af læreruddannelsen i 2006 er antallet af lærerstuderende med musik som linjefag mere end halveret. Det ville politikerne rette op på, bl.a. ved at gøre læreruddannelsen mere fleksibel og give bedre plads til mindre fag som musik.

Vil spare 25-40 procent

Samtidig gav man uddannelsesstederne frie hænder til at bestemme, hvor meget de enkelte fag skal fylde i uddannelsen, og den mulighed benytter professionshøjskolerne nu til at spare på den dyre individuelle musikundervisning.

»Vi har fået til opgave at højne kvaliteten i læreruddannelsen og hermed også musiklæreruddannelsen. Men samtidig er der også et ønske om, at vi skal uddanne flere musiklærere for på den måde at styrke musikundervisningen i folkeskolen,« siger Elsebeth Jensen, der er uddannelseschef på Via University College i Aarhus og formand for Læreruddannelsernes Ledernetværk LLN.

»Vi er nødt til at se på, hvilke ressourcer vi har til at løse den opgave, og da det traditionelt har været ca. tre gange så dyrt at uddanne en musiklærer som alle mulige andre lærere, har nogle af professionshøjskolerne, bl.a den jeg selv tilhører, planlagt at reducere i pengetildelingen til faget musik,« siger hun.

Det er ikke planen at skære al den individuelle undervisning væk, understreger Elsebeth Jensen og oplyser, at der skæres mellem 25 og 40 procent af den samlede undervisningstid i forhold til det nuværende tilbud.

»Undervisningen bliver altså på 60–75 procent af det eksisterende niveau, så musikfaget vil stadig have flere ressourcer end de øvrige fag, og vi har samtaler om, hvordan vi kan sikre, at de studerende stadig får et højt niveau,« siger hun.

Det er imidlertid op til de enkelte undervisningssteder at afgøre, hvordan besparelsen skal udmøntes, og Erik Lyhne frygter konsekvenserne, hvis besparelserne primært rammer den individuelle undervisning.

»Det kan gøre det svært for mange af de studerende at bestå, medmindre de selv køber sig til ekstra individuel undervisning,« siger han. »Oprindelig var meldingen, at den individuelle undervisning skulle helt væk, nu har vi heldigvis en dialog i gang, men vi aner p.t. ikke, hvor den lander.«

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har umiddelbart svært ved at se, hvordan professionshøjskolerne med de bebudede nedskæringer både kan levere flere musiklærere og leve op til de skærpede kompetencemål i den nye læreruddannelse. Men han ønsker ikke kaste sig ind i en lokal strid om antallet af undervisningstimer. 

»Jeg må vise professionshøjskolerne den tillid, at når vi beder dem om at løfte en opgave, så giver vi dem også frihedsgraden til at gøre det. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvor mange individuelle timer, der er nok,« siger han. 

»Men jeg vil følge med i, om der bliver uddannet tilstrækkeligt mange musiklærere, og jeg vil også høre censorformandskabet, om de bliver dygtige nok.«