Der gik et chok gennem medierne, da den 45-årige Renée Zellweger i denne uge troppede op på den røde løber til Elle Magazines event for Hollywoods kvindelige stjerner.

På få minutter spredte der sig et rygte på Twitter og Facebook om, at enten havde Zellweger fået så kraftige ansigtsløftninger, at hun slet ikke var genkendelig, eller også var det slet ikke hende.

Chokket blev forstærket af, at Zellweger i en håndfuld år kun har optrådt offentligt ved sjældne lejligheder, og hun undlod selv at af- eller bekræfte historierne om hendes angivelige skønhedsoperationer.

»Måske ser jeg anderledes ud, men hvem gør ikke det, når de bliver ældre,« lød en af hendes få kommentarer.

Renée Zellwegers ansigt har givet nyt liv til at-skære-eller-ej-debatten, der aldrig rigtig dør ud på sociale medier og i kändis-blade, hvor der findes klummer, der udelukkende er dedikerede til at diskutere, hvorvidt stjernernes seneste operationer er vellykkede eller ej.

Der findes selvsagt lister over de mest skrækindjagende resultater af kosmetiske operationer.

Faste ansigter på listerne er den 59-årige modedesigner Donatella Versace, hvis kraftigt botox-forstørrede overlæbe har givet hende tilnavnet »den smilende ørred«, og den afdøde popsanger Michael Jackson, som psykologer i dag mener led af det såkaldte Body Dysmorphic Disorder-syndrom, der gør det umuligt at betragte sit eget udseende på samme måde som andre gør det.

Der er talløse eksempler på kendte, der har er blevet kirurgisk forskønnede, men langt færre, der indrømmer, at de har været under kniven.

Realitystjernen Heidi Montag har fået rettet stort set alle dele af sin krop, hvilket hun siden har fortrudt.

»Folk, der har overlevet bilulykker, har færre ar end mig,« siger Montag.

Blandt mændene er det blandt andet skuespilleren Mickey Rourkes omfattende lapperier og countrysangeren Kenny Rogers »øjeløft«, der er blevet diskuteret.

De første skønhedsoperationer blev foretaget i starten af 1900-tallet, og kosmetisk kirurgi er i dag en vigtig industri i blandt andet USA, Storbritannien, Indien og Mellemøsten.

I nyere tid er det særligt »etnisk modifikation«, hvor eksempelvis sorte amerikanere og asiater får foretaget operationer, der skal gøre dem mere »hvide«, som har vakt debat. Føromtalte Michael Jackson er det mest berømte, og mest berygtede, eksempel.

Der findes dog også en lang række filmstjerner, der har sat ære i at lægge afstand til kosmetisk kirurgi, og har ikke selv - så vidt vides - lagt krop og ansigt til kniven.

Cate Blanchett forklarer sit »naturlige« ydre således:

»Hvis du ser på en mand eller kvinde i deres 50ere som har skåret alle deres alderstegn væk, så er det eneste jeg kan få øje på selvoptagethed og frygt, og ingen af dele er særligt attraktivt.«

Den ofte-kårede »verdens mest sexede mand«, 50-årige Brad Pitt sagde en gang, at han var en af dem som andre hader på grund af hans »genetiske sammensætning«. Han er heller ikke vild med at se ældre ud.

»Det suger, at ens ansigt falder sammen, og at ens krop ikke rigtig kan præstere det samme,« har han udtalt.

Ikke desto mindre er Pitt imod kosmetisk kirurgi, og forholder sig filosofisk til kroppens forfald.

Plastisk ansigtskirurgi har også været emnet i enkelte Hollywood-film. Skuespillerne Michael Douglas, Matt Damon og Rob Lowe blev for nylig i den biografiske HBO-film »Behind The Candelabre« om Las Vegas-entertaineren Liberace, maskerede til at at se ud som om de havde modtaget omfattende kosmetisk kirurgi.

I virkelighedens fik Liberace ændret sin elskers ansigt så at det i højere grad lignede sit eget, angiveligt for at han skulle ligne den søn han aldrig fik, og Liberace selv fik løftet panden så meget, at det blev umuligt for ham at lukke øjnene.

I filmen spiller Rob Lowe den virkelige Dr. Jack Startz, der modtog så mange søgsmål på grund af mislykkede ansigtsoperationer, at han endte med at tage livet af sig selv.