Amerikansk skuespiller er død

Foto: DANNY MOLOSHOK.
Læs mere
Fold sammen

Den amerikanske skuespiller Bill Paxton er død 61 år gammel.

Det oplyser familien til Huffington Post.

- Det er med stor sorg, at vi deler nyheden om, at Bill Paxton er død på grund af komplikationer efter en operation.

- Han opnåede at få en hæderkronet karriere over fire årtier som en elsket og profileret skuespiller og filmmager, oplyser en talsmand for familien.

Bill Paxton er blandt andet kendt fra film som "Titanic", "Aliens", "Apollo 13" og "Twister".

Bill Paxton efterlader sig to børn og sin kone gennem 30 år.