Året der kommer

Nye chefer, anderledes tanker. Meget laves om i teateråret 2007, hvor nyudklækkede ledere skal vise deres værd på de københavnske scener, og hvor Det Kongelige Teater udskifter næsten hele sin administrative stab.

Ny direktør, ny balletmester, ny bestyrelsesformand, nyt skuespilhus og fremfor alt - ny skuespilchef.

2007 byder på flere udfordringer for Det Kongelige Teater. For snart to uger siden udløb ansøgningsfristen til landets måske vigtigste teaterjob som skuespilchef, som flere end tyve håbefulde kandidater foreløbig bejler om.

»Der er tale om et betydeligt tocifret antal ansøgere,« siger teaterchef Michael Christiansen, der understreger, at bunken både indeholder danske og udenlandske signaturer.

»Der er adskillige interessante kandidater at vælge imellem«, påpeger teaterchefen, der ikke vil nævne nogen konkrete navne. De mest almindelige gæt lyder dog på, at både Peter Langdal, Nikolaj Cederholm og Martin Tulinius er at finde i stakken.

Hvem, som end ender i chefstolen, kan vedkommende få meget stor betydning for skuespillets fremtid, påpeger professor i dramaturgi, Jørn Langsted. Han understreger, at man ikke har haft en kunstnerisk teaterchef, siden Henrik Bering Lisberg forlod posten i 1989.

Chefer fra erhvervslivet

De senere teaterchefer er alle kommet fra erhvervslivet og giver de underordnede skuespilchefer en vigtigere rolle.

»Det er forholdsvis nyt. I det øjeblik, man ansætter en administrativ overboss som teaterchef, så får de kunstneriske mellemledere en meget stor betydning for det udtryk, vi ser på scenen,« siger Jørn Langsted med henvisning til den praksis, hvormed man ansætter ledere i dag.

»Man forventer ikke længere, at en teaterchef har en klap forstand på kunst. Han skal bare kunne holde orden på kontoret, og det betyder, at det bliver skuespilchefen, der alene tegner skuespillets profil,« siger Jørn Langsted.

Den nye skuespilchef udpeges i begyndelsen af marts, når Det Kongelige Teater samtidig præsenterer det kommende repertoire, som den nuværende skuespilchef, Mikkel Harder Munck-Hansen, har sammensat.

Stillingen som kongelige balletmester bliver slået op inden længe, mens den nuværende bestyrelsesformand, Mads Øvlisen, forlader sin stilling ved udgangen af 2007. Den nuværende teaterchef, Michael Christiansen, erstattes til efteråret.

kultur@berlingske.dk

@Rubrik 42:Nye takter på Stenbroens teatre

@Underrubrik uden ledeord+streg:Alle de store teatre i København kan se frem til nye ledere.

Af Sarah-Iben Almbjerg og Jakob Steen Olsen

Hvis man følte, at det gik dramatisk for sig i 2006, kan fremtiden for dansk teater virke helt uoverskuelig. Sensommerens langvarige rokade på hovedstadens scener skal nemlig stå sin prøve efter sommerferien, når alle Københavns store teatre får nye ledere.

Mest radikalt ser det ud på Nørrebros Teater, hvor Jonatan Spang og Kitter Wagner skal skabe moderne morskabsteater.

PåØstre Gasværk vil Jon Stephensen fylde det store rum med forestillinger, der ligger i grænselandet mellem performance, musik og teater, mens Mette Hvid Davidsen drømmer om et Teater X, der kan sætte den politiske dagsorden.

På Betty Nansen får det nuværende makkerpar Henrik Hartmann og Peter Langdal endnu fire år ved roret.

»Vi vil gerne fortsætte med at lave de ting, der er vores varemærke. Vi vil stadig lave klassikere på nye måder. Vi vil udvikle ny dramatik og så vil jeg tro, at vi fortsætter projektet »De Andres tanker« bare i en anden målestok,« siger Henrik Hartmann, som gennem flere år har arbejdet med teaterinitiativet, der arbejder målrettet på at skabe fortællinger, der normalt ikke finder deres vej til teatret og som især kredser om vores angst for det fremmede. »De Andres tanker« har blandt andet resulteret i stykkerne »Himlen over os«, »Brylluppet« og »Tørklædemonologerne«.

Udskiftningen af de københavnske teaterchefer var del af den strategi som paraplyorganisationen Københavns Teater lancerede i maj. En af kernepunkterne heri er at hæve billetsalget og trodse den stigende  konkurrence fra de nye medier og nationalscenens nye skuespilhus, der indvies i marts 2007.

kultur@berlingske.dk

@Rubrik 36:Usikkert år for børneteatrene

@Underrubrik uden ledeord+streg:De mindre scener risikerer at komme under hårdt pres i det nye år.

Af Sarah-Iben Almbjerg og Jakob Steen Olsen

Mens der sker store forandringer på de store scener, ændres verden omkring de mindre scener. Det kan måske betyde, at de kommer under et uhørt stærkt pres i det kommende år.

De små børneteatre er især truet af den kommende kommunesammenlægning, der skaber så stor usikkerhed blandt de institutioner, folkeskoler og biblioteker, der normalt er faste kunder af børneforestillinger, at de nu holder på pengepungen.

Ifølge Børneteatersammenslutningens formand, Henrik Köhler, har mange af de små teatre meget svært ved at afsætte deres forestilllinger.

Visse steder har kommuner og institutioner tilmed aflyst produktioner, som de bestilte sidste sommer.

»Det er bestemt ikke urealistisk at forestille sig, at det kan betyde en lukning af de teatre, der har det kommunale som eneste indtægt. Og det ligger jo lige for, at det går ud over de små og nystartede teatre. For der vil sikkert være en tendens til at tage de sikre kort,« siger Henrik Köhler, der frygter for talentet og vækstlaget i dansk børneteater.

»Vi har hørt fra mange små børneteatre, der oplever at salget har stået fuldstændigt stille i efteråret, hvor de burde have solgt forestillinger til hele foråret. De nye kommuner har jo meget at se til, og det ligger næppe øverst på deres huskeseddel at se på budgetterne til børnekultur«, siger Henrik Køhler, der nu vil indlede en kampagne blandt de nye kommuner, så de får øjnene op for børneteatrenes situation.

Også egnsteatrene føler sig under pres. I 2007 bliver der nemlig indført rammestyring i de nye storkommuner, hvilket medfører, at der afsættes et fast beløb til landets mindre teater. Væk er den gamle aftale, der automatisk udløste en pose penge fra staten, når en kommune besluttede sig for at oprette ny scene.

Trods stor modstand fra blandt andet foreningen Små Teatre kan kulturministeren ikke forstå kritikken. Brian Mikkelsen understreger, at der er tilført ekstra penge til egnsteatrene. Helt præcist 11,3 mio. kroner i 2007 stigende til 17,5 mio. kroner efter 2008. »Der er 28 teatre og tre på vej. Vi har løftet egnsteatrene op på et historisk højt niveau,« forklarer Brian Mikkelsen, der ikke har planer om at ændre et komma ved teateraftalen.