Uffe Elbæk: Lad os så frøene til et europæisk forår

Hvis man vil fællesskabet, skal man investere i det. Først når vi har indset, at alternativet til EU er et bedre EU, kan vi forløse samarbejdets potentiale.

Ifølge Uffe Elbæk, leder af Alternativet, glemmer vi, at EU ikke er andet eller mere end alle os borgere og vores repræsentanter tilsammen. Danskerne er lige så meget EU som politikerne i Europa-Parlamentet og bureaukraterne i Bruxelles.  Arkivfoto: Frederick Florin, Scanpix-Ritzau Fold sammen
Læs mere
Foto: FREDERICK FLORIN

Den danske EU-debat har alt for længe handlet om at sikre snævre danske interesser. Faktisk har vi ikke haft en Europa-Parlaments-valgkamp, uden at den blot er brugt til at føre noget, der minder om dansk indenrigspolitik.

Sådan ønsker Alternativet ikke at føre EU-politik. Vi ønsker ikke at føre dansk politik i Bruxelles. Vi ønsker i stedet at føre europæisk politik med hele vores fællesskabs bedste for øje. Vi ønsker med andre ord at tage det europæiske fællesskab alvorligt. Vi ønsker at skabe et EU, der sætter borgerne, ikke medlemslandene, højest.

Derfor stiller vi op til det kommende valg til Europa-Parlamentet, som afholdes i maj næste år, på den nye tværnationale liste European Spring, europæisk forår. Den består af progressive kræfter fra hele Europa, og er udsprunget af bevægelsen af DiEM25 (Democracy in Europe Movement 2025), som vi i Alternativet har været en del af, siden den startede for to år siden.

Her stiller vi op side om side med partier og bevægelser fra blandt andet Frankrig, Tyskland, Portugal, Italien og Polen, og markante profiler som den tidligere franske præsidentkandidat, Benoît Hamon, og den tidligere græske finansminister, Yanis Varoufakis.

På Folkemødet på Bornholm for nylig præsenterede Varoufakis sammen med Alternativets EU- og udenrigsordfører Rasmus Nordqvist, der er en af vores kandidater til Europa-Parlamentsvalget, vores fælles vidtrækkende valgprogram, som gerne skulle så frøene til et europæisk forår. Et forår, hvor vi høster gevinsten af den enorme kulturelle mangfoldighed, der er på tværs af kontinentet, samtidig med at vi sikrer en øget demokratisering af hele samarbejdet og en tilbagevenden til EU’s udgangspunkt som et fredsprojekt.

»Alternativet til EU er ikke et mindre EU eller slet ikke noget EU, men derimod et bedre EU.«


Grønt og solidarisk EU

Vores udgangspunkt er, at vi tror fuldt og helt på EU som det rette forum til at løse de grænseoverskridende problemstillinger, vi står over for. Som vi ser det, står EU ved en skillevej, hvor det enten kan ende med fornyet demokratisering og øget engagement eller faretruende disintegration. Og her er vores holdning klar: Alternativet til EU er ikke et mindre EU eller slet ikke noget EU, men derimod et bedre EU. Et mere demokratisk, grønt og ikke mindst solidarisk EU.

Helt centralt i vores valgprogram står selvfølgelig klimaudfordringen og vores fælles europæiske svar på den krise. Som vi ser det, er samarbejde i Europa den bedste chance for at undgå klimakatastrofen, og derfor foreslår vi sammen med vores partnere i European Spring at investere mere end 500 milliarder euro årligt i den grønne omstilling. Det svarer til fem procent af EUs bruttonationalprodukt, BNP, og pengene skal primært bruges til omstilling af transport, produktion og landbrug, hvilket i øvrigt vil være med til at sikre arbejdspladser i hele Europa.

Vi ønsker også at sikre alle EU-borgere med et socialt sikkerhedsnet, hvor der er lige adgang til arbejdsmarkedet og retfærdige arbejdsvilkår og hvor social dumping og den såkaldte hjerneflugt bliver modarbejdet. Det kræver en social dimension af EU-samarbejdet, som også vil kunne øge den folkelige forankring i det fælles projekt, så det ikke kun bliver et hovedsagelig økonomisk samarbejde, men også et socialt samarbejde. Den store ungdomsarbejdsløshed i Øst- og Sydeuropa er eksempelvis et problem for os alle. Derfor er det helt nødvendigt at skabe et mere solidarisk og socialt Europa.

Et åbent EU

Dertil ønsker vi en stribe demokratiserende tiltag, som kan skabe et markant mere åbent og inkluderende EU. Som vi ser det, er gennemsigtighed ilt for ethvert demokrati: Det er den ilt, der får demokratiet til at trives og vokse. Derfor ønsker vi eksempelvis fuld åbenhed om afstemninger i Rådet, hvor medlemslandenes regeringer mødes, og offentlighed om alle forhandlingsdokumenter. Det sikrer, at borgerne i langt højere grad end i dag kan følge med i de beslutninger, der træffes – og måske også i højere grad forstår, hvorfor de træffes. I hvert fald vil den øgede gennemsigtighed i højere grad kunne stille politikerne ansvarlige over for de befolkninger, de repræsenterer. Så lobbyister og andre med særinteresser i mindre grad sætter dagsordenen.

Endelig lægger vores valgprogram op til at udvikle politik nedefra, sådan som vi også har gjort i Alternativet med vores politiske laboratorier. Det handler om at involvere de europæiske borgere langt dybere i vores fælles fremtid. Derfor bakker vi i European Spring også op om at sikre direkte valg til posten som præsident for Europa-Kommissionen, ligesom vi ønsker at øge borgerinddragelse ved f.eks. at nedsætte en forfatningsforsamling, der skal arbejde på et nyt udkast til en europæisk forfatning.

Sådan tror vi, at vi kan udfordre og udvikle samarbejdet, i stedet for at vende det ryggen. Sådan tror vi, at vi kan føre politik på europæiske præmisser, ikke på snævre nationale. Og det er i vores øjne det, der skal til, hvis vi skal styrke EU – til gavn for alle os, der bor i EU. Og i øvrigt til gavn for resten af verden.

Fælles forsvarssamarbejde

Men hvis vi skal vende blikket hjemad og se på vores egne danske EU-spørgsmål, er det jo især EU-forbeholdene, der fylder. Her er vi fra Alternativets side klar til se på, om ikke tiden er inde til at afskaffe forsvarsforbeholdet. I takt med at USA under præsident Trump har fået andre politiske prioriteter og synes at nedprioritere NATO, giver det ekstra god mening at deltage i og præge et fælles europæisk forsvarssamarbejde, der kan sikre stabilitet og fred for europæere og verden omkring os.

»Alt for mange ser EU som en frokostseddel, hvor man efter forgodtbefindende kan vælge og vrage.«


Omvendt vil vi ikke deltage i den fælles valuta, så længe finans- og pengepolitikken i EU er, som den er i dag. Men hvis den bliver ændret, så politikken modvirker stigende social ulighed og beskytter rettigheder for arbejdstagerne, er vi også villige til deltage i euroen.

Selvom der altså både kan være godt og skidt at sige om de danske forbehold, er de for os i Alternativet udtryk for en kedelig tilgang til samarbejdet i EU. Alt for mange ser EU som en frokostseddel, hvor man efter forgodtbefindende kan vælge og vrage. Hvor man er villig til at høste nogle gevinster, men hvor man andre gange ikke vil trække sin del af læsset. Hvor man kun er villig til at engagere sig engang imellem.

Det er en privilegeret tilgang, som jeg ikke tror er gavnlig for ret mange. Når der er problemer, er det dem nede i EUs skyld. Det er bureaukraterne. Det er os hjemme i Danmark, der bliver kanøflet. Men så glemmer man jo fuldstændig, at EU ikke er andet eller mere end alle os borgere og vores repræsentanter tilsammen. Vi er EU lige så meget som mennesker i Bruxelles er EU. Herning er lige så meget EU som Bruxelles. EU er hverken bedre end dårligere, end vi gør det til.

Værdimæssig krise

Et af de klareste eksempler på det er det, mange kalder flygtningekrisen. Men der har for os i Alternativet at se aldrig været en flygtningekrise. Det har været – og er stadig – mennesker på flugt. Der har været – og er stadig – flygtninge, der er i krise. Men det har aldrig været flygtningene, der skaber en krise. Vores reaktion har i stedet skabt en politisk krise. En værdimæssig krise.

Den politiske krise er udløst af, at der har været en stribe lande, som har svigtet og været egoistiske. Der har været en række lande, som har ladet andre gå forrest, for selv at slippe for at løfte ansvaret. Der har været nogle lande, som ikke har løftet deres del af ansvaret, og i stedet har ladet lande som Tyskland og Sverige stå relativt alene.

Den slags er gift for vores europæiske samarbejde. Det handler ikke om, at nationalstaterne ikke skal tænke på sig selv. Men det handler om, at hvis man vil være med i EU, hvis man vil være med i fællesskabet, så er det ikke kun en gavebod. Så løfter vi i flok. Så tager vi ansvar sammen. Det er nemlig også i nationalstaternes klare interesse. Det er i EU-borgernes klare interesse. Det er i vores klare interesse.