Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Socialdemokratiets pensionsreform er på usikkert fagligt grundlag

Der er ikke nogen god definition af nedslidning, og Socialdemokratiet bør derfor overveje, om man ikke skal gentænke sin pensionsreform.

Når Mette Frederiksen i den første TV-debat mellem to statsministerkandidater bliver spurgt om, hvem der får gavn af eller ret til tidlig tilbagetrækning pga. nedslidning, giver hun ikke et entydigt svar. Det kan hænge sammen med, at der ikke findes en accepteret definition på, hvad nedslidning er. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere

Debatten om nedslidning blandt danske arbejdstagere blusser op med jævne mellemrum, og på det seneste har Socialdemokratiets udspil til en ny pensionsreform sat gang i diskussionerne omkring nedslidning.

For os som klinikere, praktikere og forskere (hhv. professor i social medicin, socialrådgiver og praktiserende læge) giver debatten anledning til eftertanke. For det er helt bestemt relevant at diskutere, hvordan vi bedst hjælper de arbejdstagere, der ikke længere kan klare deres fysisk krævende job. Men grundlaget for diskussionen er behæftet med mangler i forhold til den bagvedliggende evidens.

Fra undersøgelser af det danske arbejdsmiljø kender vi til brancher, hvor der er høj risiko for arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme. Når det drejer sig om nedslidning, er det imidlertid noget helt andet, vi diskuterer. Men hvad er nedslidning egentlig?

I den aktuelle debat bruges begrebet »nedslidning« i flæng. Når Mette Frederiksen i den første TV-debat mellem to statsministerkandidater bliver spurgt om, hvem der får gavn af eller ret til tidlig tilbagetrækning pga. nedslidning, giver hun ikke et entydigt svar. Det kan hænge sammen med, at der ikke findes en accepteret definition på, hvad nedslidning er, og at det derfor er tilsvarende svært at tilkendegive, hvem der bliver omfattet.

Begrebet nedslidning findes heller ikke i lande, som vi normalt sammenligner os med. I Danmark opstod det i 1980’erne i beskrivelsen af de smerter i muskler og knogler, som syersker og andre grupper med ensidigt gentaget arbejde udviklede. På det tidspunkt beskrev nedslidning både processen og den efterfølgende nedsatte funktionsevne, men det har aldrig været en officiel diagnose. Den daværende debat om nedslidning var særdeles relevant i arbejdet med at forebygge arbejdsrelaterede lidelser.

»De forskellige forståelser af »nedslidning« forplumrer efter vores mening debatten«


Begrebet nedslidning er således ikke et fagligt medicinsk begreb. Det bruges mest i almindelig daglig – og særligt politisk – tale, uden at der er enighed om, hvad det egentlig dækker over. For at gøre forvirringen total, også i den aktuelle debat, bruges begrebet også om både fysiske og psykiske tilstande og processer. Imidlertid er »nedslidning« en stærk metafor, der giver associationer til fysisk forfald gennem lang tids hårdt arbejde. Den manglende definition af begrebet og de forskellige forståelser af »nedslidning« forplumrer efter vores mening debatten.

Socialdemokratiet beskriver i sit udspil, at nedslidning skal måles objektivt, for at vurdere, hvem der skal kunne gå tidligt på pension. Der er ikke i udspillet konkrete beskrivelser af denne måling, og som forskere inden for området bekymrer det os. For et sådant mål findes simpelthen ikke.

Før vi kan måle nedslidning, må vi blive enige om, hvad nedslidning er. Først derefter kan der findes valide mål, som kan bruges på tværs af danske arbejdstagere.

I TV-debatten mellem Lars Løkke og Mette Frederiksen manglede også et klart svar på, hvilke jobgrupper eller brancher, der kan komme i betragtning til tidlig pension. Som nævnt i indledningen er der brancher med overhyppighed af ulykker og arbejdsbetingede lidelser, og der gøres et stort arbejde for at forebygge dette. Der har i den seneste tid været talrige TV-klip, hvor ansatte i forskellige brancher med fysisk krævende arbejde fortæller om deres problemer med at klare arbejdet. Men skyldes det nedslidning?

Vi mener ikke, at nedslidning handler om en specifik tilstand eller »diagnose«. Det, at medarbejdere får tiltagende svært ved at klare kravene i jobbet med alderen, skyldes en ubalance mellem ressourcer og krav. Det er således en naturlig udvikling, at ældre medarbejdere har sværere ved at klare de fysiske krav. Det sker hyppigere og tidligere i brancher med store fysiske krav, at nogle medarbejdere ikke har fysiske ressourcer til at klare opgaverne.

Der er stor individuel variation, både i fysiske krav og i ressourcer hos den enkelte medarbejder. Ligesom der i debatten optræder VVS’ere og SOSU-assistenter, der har svært ved at klare de fysiske krav i 40-års-alderen pga. smerter i eksempelvis knæ og ryg, vil der også findes ældre i de samme brancher, som ikke har de problemer. Blandt kontoransatte er der stor hyppighed af rygsmerter, men arbejdets fysiske krav er ikke særligt høje, så med de rette hjælpemidler kan disse arbejdstagere fortsat klare jobbet.

I stedet for at diskutere nedslidning mener vi, at vi bør diskutere, hvordan vi – med afsæt i den enkeltes funktionsevne – kan tage individuelle hensyn til den enkelte arbejdstager uanset branche og job. Der skal ses på medarbejderens ressourcer og jobbets krav. Og der skal ses på, hvordan vi kan øge ressourcerne eller mindske kravene, så flere kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet uden helbredsgener frem til den generelle pensionsalder.

»Men er problemet blot livsstil?« som Joachim B. Olsen (LA) ofte citeres for at spørge. Nej, det er det ikke. Men det er klart, at medarbejdere ved sund livsstil kan øge deres fysiske ressourcer. Derfor er det også nødvendigt at se på, hvordan vi kan støtte alle arbejdstageres motivation for at spise sundere, ryge mindre og bevæge sig mere i fritiden. Når man har et fysisk krævende arbejde, kan det være svært at motivere sig selv til yderligere aktivitet, når man kommer hjem efter en lang arbejdsdag, men alle studier viser, at det har en positiv effekt og øger ressourcerne.

Derfor mener vi, at man i stedet for at udarbejde reformer af pensionsloven med differentieret pensionsalder på et for os at se usikkert fagligt grundlag bør se på forhold, der forbedrer arbejdsmiljøet for alle danske arbejdstagere i form af forebyggelse og sundhedsfremme. Samtidig bør man skærpe fokus på at øge ressourcer hos den enkelte medarbejder og vurdere, hvilke krav arbejdet stiller, og gennem arbejdsrettet rehabilitering tilpasse kravene i arbejdet, så det passer med det naturlige fald i funktionsevne og kapacitet, som indtræder med alderen.

»Hvorfor ikke arbejde på en reform, der sikrer, at arbejdsmarkedet er klar til at rumme flere ældre arbejdstagere og tage hensyn til krav og ressourcer hos den enkelte?«


Så forklaringen på de ukonkrete svar på specifikke spørgsmål omkring tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i TV-debatten mellem statsministerkandidaterne er, at selve begrebet nedslidning er uspecifikt og uden fast definition.

Vi ved, at der er brancher med overhyppighed af arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme, men vi ved også, at der er mange arbejdstagere i samme brancher, der godt kan klare jobbet, så derfor bør man ikke gå ind og definere, hvilke brancher der skal have ret til tidlig tilbagetrækning. Ligeledes er der ikke en sikker sammenhæng mellem, hvor lang tid man har været på arbejdsmarkedet og problemer med at klare arbejdet, så antal år på arbejdsmarkedet er ikke et brugbart mål for differentieret pensionsalder.

Der findes ingen mål for nedslidning, så det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at foretage individuelle vurderinger. Så hvorfor ikke arbejde på en reform, der sikrer, at arbejdsmarkedet er klar til at rumme flere ældre arbejdstagere og tage hensyn til krav og ressourcer hos den enkelte?

Så er det også lettere for Mette Frederiksen at svare på, hvem der omfattes af en kommende reform - svaret vil nemlig være: alle.

Kronikkens forfattere er Anne Møller, ph.d og praktiserende læge i Rønnede, Katrine Baltzer Thygesen, master i rehabilitering og socialfaglig konsulent, Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus og Ole Steen Mortensen, professor og overlæge, ph.d, Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.