Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Nye veje for ungdomsuddannelserne

Fremtid. Samfundet kunne opnå meget store gevinster ved at tilrettelægge erhvervsuddannelsernes hovedforløb, så de i langt større udstrækning end i dag kunne optage elever fra de gymnasiale uddannelser med respekt for de forudsætninger, de faktisk har opnået, skriver Jens Boe Nielsen og Anne-Birgitte Rasmussen fra Gymnasieskolernes Rektorforening.

Samfundet har brug for, at vi tænker uddannelse i nye baner, skriver formanden og næstformanden for Gymnasieskolernes Rektorforening. Foto: Morten Stricker Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Længe har mange ledt efter løsninger i forhold til det dalende antal unge, der søger erhvervsuddannelser efter grundskolen. Udvalg efter udvalg har forsøgt og nye penge er kanaliseret ind i systemerne for at gøre uddannelserne mere attraktive. Men procentdelen af unge, der påbegynder et grundforløb, daler fortsat. Og det udvalg, som Ministeriet for Børn og Undervisning nedsatte for et halvt år siden for at finde de rette veje og anvise de gode løsninger, har givet op.

Mens de mange gode kræfter fortsat arbejder på at finde nye løsninger i forhold til erhvervsuddannelserne, var det måske umagen værd at søge helt nye, utraditionelle veje. En kunne være at gøre det attraktivt for unge, der har afsluttet andre ungdomsuddannelser at finde ind i de erhvervsrettede uddannelser. Måske bør politikerne afsøge de muligheder og skabe de broer, der kan gøre det mere overskueligt at finde vej ud i erhvervslivet?

De unge selv har indledt den vandring, hvor nogle allerede har lagt synlige broer ud. Erhvervsakademierne har med deres meget synlige markeringer af nye uddannelser tiltrukket op mod halvdelen af deres ansøgere fra de almengymnasiale ungdomsuddannelser. Og de er på vej til at tiltrække endnu flere.

Unge i de almene gymnasiale ungdomsuddannelser har traditionelt mest fundet vejen mod de længere videregående uddannelser. Uddannelsernes dannelsesidealer, fag og bekendtgørelser er fokuseret på disse videregående uddannelser, lærerne har ofte deres opmærksomhed mest rettet mod de veje, de selv kender, og de akademiske perspektiver for uddannelserne og fagene er indstillet på de frekvenser.

EVAs nylige rapport om studenter i erhvervsuddannelserne peger på, at mange elever gennem deres gymnasiale uddannelse faktisk får både lyst til og mod på at søge uddannelse og kvalifikationer, som giver adgang til erhvervslivet, et uddannelsesvalg de slet ikke kunne forestille sig tidligere. Rapporten fastslår samtidig, at ingen elever ville undvære de forudsætninger, som studentereksamen har givet dem. Det er de gymnasiale forudsætninger, som har åbnet nye broer for dem til veje, de aldrig ville have fulgt tidligere. Optagetallene for Erhvervsakademierne fortæller samme historie.

De unge har lyst og mod til erhvervslivets mange udfordringer. De brænder for nye udfordringer og de skiftende vilkår, som erhvervslivet byder. Men de vil have et perspektiv med sig, have muligheder for jobskifte og hurtige muligheder for videreuddannelse. Det er netop det, som den duale baggrund i både gymnasiale uddannelser og en erhvervsuddannelse giver dem med som ballast.

De mange tungsindige tanker om de fortsat faldende søgetal til erhvervsuddannelsernes grundforløb kunne måske vendes til noget positivt, til nye muligheder for livsduelige unge mennesker med mod til mange nye udfordringer. Men det kræver en omstilling i forhold til det billede af traditionelle grundforløb og vekseluddannelser, som vi længe har vænnet os til, og som de parter, der styrer systemet, i alt fald har vænnet sig så meget til, at de har svært ved at tænke nye tanker.

Det er ofte fremført, at de forudsætninger, de unge møder med før grundforløbet, svækker erhvervsuddannelserne. Det arbejdes der med rette på at forbedre for de kommende elever i grundforløbene.

Men i mellemtiden kunne samfundet opnå meget store gevinster ved at tilrettelægge erhvervsuddannelsernes hovedforløb i nogle moduler, som i langt større udstrækning, end tilfældet er i dag, kunne optage elever fra de gymnasiale uddannelser med langt større respekt for de forudsætninger, de faktisk har opnået gennem deres uddannelse og den modenhed, de via uddannelsen har erhvervet sig. I samme runde skulle man måske også se på Erhvervsakademiernes store succes med at tiltrække elever og overveje at flytte nogle uddannelser fra erhvervsuddannelsesområdet til de korte videregående uddannelser gennem et tæt samarbejde med erhvervslivet.

EUX er ofte fremhævet som en rigtig vej for de unge ved sin kombination af erhvervsuddannelse koblet med almene fag på niveau med HF. Desværre har alt for få faglige udvalg taget uddannelsen til sig, men tankegangen kan med stor succes vendes om. Først en gymnasial uddannelse, så en erhvervsuddannelse, som elever med meget større energi og viden vil kaste sig over og se perspektiverne i gennem den almene viden, som de har erhvervet og nu kan se perspektiverne i. Set i lyset af den fire-årige EUX bør det således være muligt at tage en erhvervsuddannelse efter STX på f.eks. to år.

Samfundet har voldsomt brug for, at vi tænker uddannelser ind i nye baner, finder nye innovative veje til at bygge på det, der fungerer. Eleverne vælger de gymnasiale uddannelser, fordi de i stigende grad kan se, at det er vanskeligt at navigere i en så kompleks verden, som den, de skal ud i, uden de forudsætninger, den viden og de kompetencer, som de opnår i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Men samfundet har også brug for, at de med livsmod og viden kaster sig ud i de erhverv, som hele tiden skal tænke nyt, hele tiden navigere i en omskiftelig verden, hvor mange kan alt, men kun få kan gøre det på de innovative og kreative måder, som gør os konkurrencedygtige og i stand til at sælge noget, som andre kan bruge.

Samfundet har ikke kun brug for varierede kompetencer i offentlige og akademiske job, men fuldt så meget i et konkurrenceudsat erhvervsliv, hvor innovation og kreativitet er en daglig nødvendighed.

Hvis de nye veje skal blive en realitet, skal man se på erhvervsuddannelsesområdet med nye briller, men det skal man også i forhold til de gymnasiale uddannelser, i særdeleshed STX og HF. De skal fortsat have et almendannende og studieforberedende perspektiv. Det er de gode til, og det skal de fortsætte med at være gode til. Men samfundet har i stigende grad behov for, at erhvervsperspektivet og erhvervsbetoningen bliver tydeligere i alle dele af skolens praksis og i uddannelsernes formål.

Nye broer og veje fra uddannelserne ud mod alle dele af erhvervslivet skal markeres gennem nye fag og nye bekendtgørelser med klarere betoning på samfunds- og erhvervsperspektiver og med eksaminer og projekter, hvor læringen ved eksamen i forhold til dagligdagen bliver markant tydeligere, end tilfældet er i dag.

Samfundet har mere end nogensinde brug for veluddannede unge, der med livsmod og tro på sig selv kan navigere i både private og offentlige job med overskud til bestandig at kunne pejle sig i nye perspektiver og muligheder og derfor hele tiden kan udvikle deres kompetencer til de job og i de funktioner, de skal varetage.

Vi har brug for at nytænke samspillet mellem erhvervskompetencer og almene kompetencer, og samfundet har brug for, at unge til erhvervslivet rekrutteres bredere, end tilfældet er i dag. Det udfordrer det almendannende og studieforberedende perspektiv for de gymnasiale uddannelser, men det udfordrer også institutionstænkningen og den faglige styring af erhvervsuddannelser og uddannelser rettet mod erhvervslivet. De unge skal have fuld kredit for de kompetencer, de har, og kompetencer skal udnyttes på alle planer, så alle broer ud og ind af uddannelserne bliver åbnet. Det er der god samfundsøkonomi i.

Lad krisen for erhvervsuddannelserne udvikle sig til nye muligheder, nye veje og broer ud og ind i alle dele af uddannelsessystemet.