Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Når man bliver syg, har man brug for en læge. Når markedet bliver sygt, har man brug for en socialdemokrat

»26. maj er der et klart valg. Vil man have retfærdig beskatning og velfærd - råd til sygehuse, ældreomsorg, skoler og værdig tilbagetrækning - eller et samfund og et EU-samarbejde, hvor de rige stikker af og grådigheden hersker i en lille privilegeret elite som Venstre og de borgerlige har tilladt. Vi vælger velfærd og fair beskatning.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Når vi bliver syge, er det første, vi bemærker, som regel symptomerne. Feber og ubehag, f.eks. Men hvad, når markedet bliver sygt? Ja, så er der også klare symptomer.

Fra 1997-2017 er selskabsskatten i de 28 nuværende EU-lande faldet fra over 35 pct. til under 22 pct. i gennemsnit. Og tendensen fortsætter. Europas lande er fanget i et skatteræs mod bunden, hvor den ene dominobrik vælter den næste. Det bliver vi nødt til at stoppe!

Derfor har Socialdemokratiet foreslået en fælles bund under selskabsskatten blandt EU-landene. En idé som Venstre har brugt år på at kritisere og arbejde imod. Men som de nu, lige i tide til en valgkamp, siger, at de støtter. Jeg håber, at Venstres kovending er udtryk for en reel og varig holdningsændring. Men jeg tvivler ærligt talt. For gang på gang har Venstre været imod.

De stemte da også imod i forbindelse med min forrige betænkning på vegne af Det Særlige Skattesnydsudvalg. De stemte heller ikke for at erklære navngivne EU-lande for skattely, og de stemte imod at kritisere EU for ikke at inkludere EU-lande på den fælles skattely-sortliste. Men så blev det valgkamp, og så vendte Venstre på en tallerken. Nu er man pludselig for det hele. Det er forskellen på snak og reel handling.

Og reel handling er der brug for i EU. Uligheden galoperer derudad på globalt plan – og meget af den er bygget på sindrige internationale skattekonstruktioner.

De otte rigeste mænd i verden ejer nu det samme som den fattigste halvdel af verdens befolkning tilsammen. Og én af dem, grundlæggeren af internetgiganten Amazon, Jeff Bezos, blev sidste år verdenshistoriens første »centibillionaire«. Det vil sige, at han har en personlig formue på over 100 mia. dollars.

Jeppe Kofod Fold sammen
Læs mere

Samtidig betaler netop Amazon nærmest ingenting i skat. Fra 2009-2018 var Amazons effektive skattesats latterlige tre pct. Og overskuddet? Over 176 mia. kroner.

Det skriger simpelthen til himlen, at vi har fået indrettet vores skattesystemer og den globale økonomi på den måde. Det må og skal stoppes. Derfor har vi brug for et effektivt EU-samarbejde til at tøjle internetgiganterne, så vi sammen kan sikre, at også de kommer til at betale deres fair skat i Europa og i Danmark.

Men her blokerede finansminister Kristian Jensen (V) for vedtagelsen af en konkret model for beskatning af internetgiganterne. Venstre ville hellere vente på en hypotetisk OECD-løsning. Så må vi og statskassen bare se tiden an og håbe på en løsning, mens Facebook, Apple og Google lystigt fortsætter med at betale under én pct. i skat af deres europæiske fortjenester.

Klima i anden række

Og vente, det må klimaforandringerne også. For klimaet sættes til stadighed i anden række, når markedskræfterne får frit løb. Derfor er der brug for en bindende klimalov i EU, som vil sikre, at al relevant ny EU-lovgivning bliver klimavurderet. Og nye ambitiøse klimamål for hele EU. 55 pct. CO2-reduktion allerede i 2030. Sådan gør vi EU til en klimaunion.

Det handler om at sikre et afgørende princip: Forureneren skal betale. Og det princip skal også overføres til kampen mod social dumping. Alt for længe har det været arbejdstagerne og de hæderlige virksomheder, der har betalt prisen for social dumping.

For løndumping giver unfair konkurrence for de hæderlige virksomheder, som har orden i overenskomsten og fair forhold for deres ansatte. For arbejdstagerne har det for mange ført til lønpres og et ræs mod bunden på arbejdsvilkår.

Samtidig har bagmændene bag social dumping-virksomhederne kunnet leve trygt og godt. Det skal være slut. Derfor har jeg foreslået, at vi laver en EU-sortliste over social dumping-virksomheder og deres bagmænd, så vi med ét slag kan stoppe deres foretagender i hele EU.

Vi skal også gøre det nemmere for myndighederne og fagbevægelsen at føre effektiv kontrol med det, der foregår på danske arbejdspladser. Det kan vi gøre ved at indføre et fælleseuropæisk ID-kort for vandrende og udstationerede arbejdstagere, så man hurtigt kan kontrollere, hvem der arbejder på danske arbejdspladser. Er der orden i overenskomsten, fair forhold, en reel kontrakt? Sådan går vi fra fri til fair bevægelighed i EU.

EU’s indre marked er en grundpille i den vækst og velstand, som vi har bygget vores moderne velfærdssamfund på. Godt hver femte danske arbejdsplads er knyttet til eksporten til det indre marked. I alt ca. 578.000 job. Og langt, langt de fleste er gode job. Med orden i overenskomsten, fair forhold og en løn, der er til at leve af.

»Bagmændene bag social dumping-virksomhederne kunnet leve trygt og godt. Det skal være slut.«


Beregninger viser tilmed, at reallønnen i Danmark er næsten ti pct. højere på grund af det indre marked, hvilket svarer til en årlig merindtægt på ca. 65.000 kr. for en almindelig dansk familie i egen bolig. EU-samarbejdet er utvivlsomt en gevinst for Danmark og for danskerne.

Men vi bliver også nødt til at kigge bag om de fine søjlediagrammer, de lange og – bogstaveligt talt – talrige tabeller og de tykke rapporter. For bag dem gemmer sig en virkelighed, hvor eliten stikker af fra resten af samfundet, hvor lønmodtageren betaler regningen, og hvor ikke alle får deres fair del af velstanden.

Det må vi tale ærligt om. Det må vi lave om. 26. maj er der et klart valg. Vil man have retfærdig beskatning og velfærd - råd til sygehuse, ældreomsorg, skoler og værdig tilbagetrækning - eller et samfund og et EU-samarbejde, hvor de rige stikker af, og grådigheden hersker i en lille privilegeret elite, som Venstre og de borgerlige har tilladt. Vi vælger velfærd og fair beskatning.

I Socialdemokratiet går vi til valg på en solidaritetspagt for Europa, hvor vi sikrer, at hensynet til markedet aldrig sættes over hensynet til lønmodtagerne. At alle betaler deres fair skat, og bidrager til de samfund, de tjener deres penge i – især de store multinationale selskaber og internetgiganterne. Hvor vi sætter klimaet først med en bindende klimalov i EU. Hvor vi tør regulere et marked, som på visse stræk er blevet sygt.

Når man bliver syg, har man brug for en læge. Når markedet bliver sygt, har man brug for en socialdemokrat.