Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Det er ikke kriminelt at sætte skatten ned

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kalder det »et kapløb mod bunden«, når EU-lande sætter selskabsskatten ned. Man kunne også kalde det sund konkurrence.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen til Venstres EU-landsmøde 2. marts 2019. Her foreslog han at stoppe »ræset mod bunden« på selskabsskatteområdet – men siden hvornår er lavere skat blevet et problem? Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Det er godt, at Venstre atter tør markere en EU-positiv linje. På partiets EU-landsmøde i weekenden lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen at kæmpe for at bringe Danmark »tættere på kernen af det europæiske samarbejde«.

Venstres formand skar også ud i pap, at han ikke vil deltage i en regering, som vil udskrive en folkeafstemning om dansk medlemskab af EU. Løkke vil ikke gamble med det danske EU-medlemskab, som ledelsen i Dansk Folkeparti stadig drømmer om, selv om vi dag for dag kan følge Storbritanniens Brexit-deroute.

Lars Løkke Rasmussen gentog fornuftigvis, at Danmarks forsvarsforbehold spænder ben for vores engagement i EU. Det har han ret i. Man kunne have ønsket sig en mere offensiv tilgang med et løfte om at udskrive en folkeafstemning i næste regeringsperiode, men det turde den siddende statsminister ikke at forpligte sig til.

Det mest offensive udspil blev i stedet en melding om at arbejde for en europæisk mindstesats for selskabsskatten. Hidtil har Venstre – som de øvrige borgerlige partier – stået fast på, at skatteregler må være et nationalt anliggende, men nu er Lars Løkke Rasmussen parat til at tage et stort skridt i retning af mere integration i EU under indtryk af de seneste års skandaler om skattetænkning og skattely.

Lars Løkke Rasmussen mener, at opbakningen til EU kommer under pres, fordi nogle EU-lande foretager »aggressiv skatteplanlægning«, og multinationale selskaber spiller EU-landene »ud mod hinanden«. Derfor er der behov for en »fælles bund« for at stoppe »ræset mod bunden«. Og en fælles skattebase: »For en ting er jo, hvor høj satsen er. Men hvis landene så alligevel ikke indkræver skatten pga. fradrag og smuthuller og finurligheder, har vi jo bare flyttet ræset mod bunden et andet sted hen,« lød argumentationen fra Lars Løkke Rasmussen.

Det kan bestemt være en fordel for dansk erhvervsliv med fælles regler om selskabsbeskatning. Det er dyrt og bøvlet med 27 forskellige slags regler for udregning af virksomhedernes overskud, når man skal ud på EUs indre marked. I den globale konkurrence om at tiltrække virksomheder giver fælles skatteregler i Europa også mening, da det er en fordel med en enklere og mere forudsigelig beskatning.

Til gengæld giver det mindre mening for en borgerlig og dansk statsminister at støtte en mindstesats på selskabsskatten. Her overtager Lars Løkke Rasmussen reelt en populistisk og socialdemokratisk tænkning om, at der er noget suspekt over, at nogle lande sætter skatten ned. Men så længe vi har fair grundregler, er det kun sundt med konkurrence på skatteområdet.

Ikke mindst for en lille, eksportorienteret økonomi er det vigtigt, at vi bevarer friheden til at sætte selskabsskattens niveau. Regeringen slog selv fast i sin seneste redegørelse om vækst og konkurrenceevne, at lande uden store hjemmemarkeder – som Danmark – typisk sætter deres skattesats lavere end større lande. Hvis de ikke gør det, vil flere virksomheder simpelt hen vælge at slå sig ned i de store lande.

»Her overtager Lars Løkke Rasmussen reelt en populistisk og socialdemokratisk tænkning om, at det er noget suspekt over, at nogle lande sætter skatten ned.«


Selskabsskatten er i det hele taget en forvridende skat, som hæmmer vækst og investeringer. Også det er kendt stof. Finansministeriet skrev det ligeud i et notat i 2017: Selskabsskatten reducerer både »produktiviteten, lønningerne og velstandsniveauet«.

Oversat til jævnt dansk: Vi kan alle blive rigere, hvis vi sætter selskabsskatten ned. Derfor skal vi ikke indføre EU-regler, som spænder ben for gode skattelettelser.

PIERRE COLLIGNON