Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Klima, digitalisering og modernisering: Her er fem ting, der skal styrke Europa

Europa er generelt velfungerende, men har også forbedringsmuligheder. F.eks. bør klimakampen ses som en mulighed for den europæiske industri, der skal investeres i fremtidens teknologi, befolkningerne skal gøres klar til fremtidens digitaliserede verden og lovgivningen moderniseres.

Joe Kaeser, CEO i Siemens, har investering i kunstig intelligens og moderniseret lovgivning blandt sine bud på, hvad der skal ruste Europa til fremtiden. Her udkæmpes RoboCup 2019. Foto: Peter Parks/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: PETER PARKS

Europa har så meget at tilbyde: Forskellige kulturer, fremragende uddannelsessystemer, en højtuddannet arbejdsstyrke, førende forskningsinstitutioner, en stærk industriel base, (for det meste) demokratisk politisk stabilitet, pålidelig retshåndhævelse og verdens største indre marked.

Men alt er ikke perfekt. Blandt andet kan det for virksomheder tit være en tidskrævende proces at nå frem til de relevante aftaler i Bruxelles, hvis det overhovedet sker. Alt for ofte har vi europæere mistet værdifuld tid i denne proces. Det har været en ulempe for europæiske virksomheder (og efterfølgende medlemsstaternes økonomier) - en ulempe, som vi ikke på langt sigt har råd til i konkurrencen med verdens førende økonomier.

Jeg mener, at der er brug for fem konkrete tiltag for at gøre Europa stærkere og forhindre, at vi falder bagud i det meget aktive globale økonomiske og politiske miljø.

Joe Kaeser Fold sammen
Læs mere

1: Gør klimakampen til en mulighed for industrien

Klimaændringer er uden tvivl den største udfordring, menneskeheden står over for. Det er godt at se, at de unge forstår det og overalt i Europa handler aktivt på det. Men det haster, og vi skal stille den rigtige diagnose, så løsningen også kan blive den rigtige.

Så hvorfor ikke se det som en mulighed for, at Europas industri bliver den globale leder inden for miljøteknologi? Vi har brug for disse teknologier til at opfylde vores egne klimamål. Vedvarende energikilder skal integreres i økonomien som helhed - ikke kun inden for mobilitet, men også i bygninger og industri. Nøgleordet er elektrificering. Vi skal bruge grøn strøm langt mere, end vi gør i dag. Hvis vi skal nå en markant reduktion i CO2-udledningerne, skal vi have installeret minimum 15 gigawatt Power-to-X kapacitet i 2024.

Hvis vi virkelig ønsker at nå klimaneutralitet i EU inden 2050, er der brug for mere end blot at diskutere, hvor mange flyvninger vi skal annullere, eller hvad procentdelen af ​​elbiler burde være på et bestemt tidspunkt. Vi skal låse op for det fulde potentiale inden for sektorsamarbejde, eftersom vi lever i et sammenhængende globalt økosystem. Alle sektorer skal arbejde tæt sammen for at udvikle løsninger, som giver mening økonomisk og forbedrer konkurrenceevnen. Det betyder, at forordninger og statsstøtte skal matche vores mål om at blive kulstofneutrale.

I de seneste fem år har Europa fokuseret på »energieffektivitet frem for alt«. Jeg mener, at vi skal gå et skridt videre og fokusere på »system-effektivitet frem for alt«. At gå i spidsen for miljøteknologi er en enorm mulighed for Europa. Derudover vil en overbevisende klimapolitik øge Europas troværdighed i verden, især blandt den unge generation, som vi skylder en god fremtid.

2: Tal med én stærk stemme

Mange nationer har en »økonomisk udviklingsplan«. For eksempel har Kina »Made in China 2025«, Indien har »Make in India« og Saudi Arabien forfølger »Vision 2030«. USA træffer også foranstaltninger. Alle disse lande og mange flere har nationale økonomiske strategier på plads. Og Europa?

Her spiller vi mere defensivt. Vi har brug for en plan for Europa, og vi er også nødt til at begynde at tale med én samlet, stærk stemme. Så vil andre økonomier være mere tilbøjelige til at blive enige om lige vilkår og gensidige handelsaftaler. Alle EU-medlemsstater vil drage fordel af det.

Derfor opfordrer jeg til, at vi tæt koordinerer udenrigsøkonomisk diplomati og handelspolitik, meget gerne inden udgangen af ​​2020. Det skal ledes af Europa-Kommissionen og har til opgave at sikre, at en europæisk politik for udenrigshandel støtter europæiske virksomheder i deres eksportindsats.

For hvorfor ikke prøve en ny tilgang? Sammen er vi stærke og kan hævde vores interesser, så hvorfor ikke forfølge et værdibaseret økonomisk diplomati, der effektivt yder EU-støtte til projekter fra europæiske virksomheder, som væsentligt bidrager til at opfylde FNs verdensmål.

3: Invester i fremtidens teknologi

I dag er det innovationskraften, der sikrer gode, bæredygtige samfund og skaber og sikrer job. Hvis vi europæere skal kunne konkurrere internationalt, må vi investere meget mere i nye teknologier - og gøre det på en langt mere strategisk måde. At holde fast på - og endda finansiere - gårsdagens sektorer og teknologier er ikke løsningen for Europas og den europæiske befolknings fremtid.

Lad mig tage et eksempel: Europa ligger i øjeblikket langt bagud inden for kunstig intelligens (AI) sammenlignet med USA og Kina, og begge investerer betydeligt mere. Det samme gælder udnyttelsen af ​​AI. Færre end ti procent af de tyske industrivirksomheder anvender AI i forretningsaktiviteter. Det er alarmerende. Det er klart, at den private sektor skal investere meget mere i AI. Jeg synes, at målet skal være 15 milliarder euro i 2024 - det svarer til en stigning på 30-40 procent om året.

4: Moderniser lovgivningen

Europa er et af de mest attraktive markeder i verden. Men det betyder ikke, at der ikke er noget, som kan forbedres. Hvis vi ser på lovgivningen, er den langtfra optimal. Europæiske virksomheder konkurrerer med ikke-europæiske virksomheder, der modtager betydelig og delvis afgørende støtte fra deres stater. Det gælder især USA og Kina. Der er brug for, at vi moderniserer konkurrencereglerne så hurtigt som muligt. Det skal vi gøre ved at skabe lige vilkår for fair og åben handel baseret på gennemsigtighed og fælles regler eksempelvis i relation til miljø og sikkerhed.

Modernisering af lovgivningen er også nødvendig, fordi digitalisering ændrer forretningsmodellerne overalt i EU.

Det handler om databaserede platforme og deres logik og indflydelse på forskning og udvikling. Sagen er, at vi har masser af fremragende forskning i Europa inden for digitalisering, men det er svært at teste og implementere de nye modeller på grund af den strikse og utidssvarende lovgivning. Hvis vi skal løse det, kræver det afgørende handlinger fra politikere, erhvervsliv og samfund. Vi har brug for et mere eksperimentelt rum og modet til at prøve ting af.

Begrænsing af bureaukratiske regler bør være en hovedprioritet for den nye EU-Kommission. Lad os skabe en moderniseret ramme for EUs konkurrenceret inden 2022 - en ramme, der tager højde for alle disse punkter. Og lad os implementere det over hele Europa senest i 2024.

5: Forbered befolkningen på den digitaliserede verden

Digitale færdigheder er afgørende for Europas fremtid. Vi har et fremragende uddannelsessystem i Europa, ingen tvivl om det, men vi mangler at adressere det faktum, at læring er en livslang proces. Skal vi have befolkningen med på digitaliseringen, skal vi have en strategi, der favner langt bredere. I tillæg kan akademiske grader og erhvervsuddannelsesattester ikke altid overføres fra én EU-medlemsstat til en anden. Det er et problem.

I stedet bør de europæiske medlemsstater i fællesskab udvikle en masterplan for akademisk uddannelse og erhvervsuddannelse, der opfylder fremtidens efterspørgsel efter færdigheder især inden for videnskab, teknologi, teknik og matematik (STEM). Og vi skal sørge for, at vores uddannelsessystemer opretholder fælles standarder, så akademiske præstationer og uddannelsesbeviser anerkendes i hele Europa.

Endelig skal vi øge samarbejdet mellem den private og offentlige sektor. Her er målet at tilstræbe at sikre, at 50 procent af Europas industrielle arbejdsstyrke har en god forståelse for AI-applikationer samt avancerede digitale færdigheder.

I Siemens, hvor jeg er CEO, beskæftiger vi mere end 200.000 mennesker direkte og omkring 400.000 indirekte og genererer en årlig omsætning på 30 mia. euro i EU takket være en sofistikeret global værdikæde. Europa er vigtig for Siemens, og Europa er vigtig over hele verden. Alligevel, som Jean Monnet, en af ​​grundlæggerne i Det Europæiske Fællesskab, sagde: »Europa er aldrig færdigt, det er altid i færd med at blive til.«

Fremtidens Europa er i vores hænder. Lad os gøre fælles sag så Europa kan blive endnu stærkere. Og lad os gøre det nu!