»Det er rart at startede dagen med noget man er sikker og tryg ved. Og der er næppe noget, der er mere sikkert og trygt end den næste musiker vi skal opleve. Han spiller her for – ja, jeg ved sgu ikke hvilken gang det er«.
Med disse ord introducerede Bøgescenens konferencier Søren Rislund den danske pop/rock-veteran Poul Krebs. Og der er noget om snakken.
Krebs er Mr. Skanderborg. Det er næsten lige så stensikkert, at han optræder på festivalen, som et amen i kirken. Her har han en solid fanbase, der elsker ham nærmest ubetinget. Og sikkert og trygt. Ja, det er vel to meget rammende gloser at sætte på den 59-årige aarhusianer.
Hans musik har aldrig været af den slags, der skræmmer folk ud af deres gode skind. Den er snarere et mageligt soundtrack for de midaldrende at slubre fadøl i sig til. Men det kan jo også være en god ting. Især når han allierer sig med kyndige livemusikere som guitaresset Rune Kjeldsen, tangenttroldmanden Palle Hjort med flere. Så går det sjældent helt galt.
Men i begyndelsen af koncerten virkede Krebs og kompagni dog lidt matte i middagssolen. Det samme med publikum. Åbningsnummeret »Stena Line« og den efterfølgende »Jennifer« blev leveret uden det helt store overskud. Men det er nu alligevel næsten imponerende, at Krebs på sidstnævnte formår at rime »gear« på »tjære«. Det har aldrig været tekstskrivningen, der er hans største styrke.
Danmarks Bryan Adams
Det er tydeligt, at Krebs spejler sig i forbilledet Springsteen. Han klæder sig som Bossen i hvid skjorte, jeans og vest, er storsmilende, bevæger sig på samme måde og forsøger at ramme samme gyldne pop/rock-åre. Musikalsk nærmer han sig dog mere Bryan Adams, der vel kan betegnes som Canadas letvægtsudgave af Bruce.
»Engang jeg spillede her stod nogen med et skilt, hvorpå der stod 729 km. Jeg undrede mig over, hvad det betød, men fandt så frem til, at det var strækningen til Amsterdam«. Sådan introducerede Krebs »Vejen Til Amsterdam«. Her begyndte energien at tage til, da Palle Hjort hamrede viltert i tangenterne. Efterfølgende var der dømt fællesskrål på de to evergreens »Johnny Var Lige Ved At Blive Sindsyg« og »Sån’ Nogen Som Os«. Det var noget publikum kunne forstå sig på. Dem kender og elsker de til uendelighed.
På »Morgendagens Tåber« brillerede Hjort igen med en snurrig rundtur på Hammond-tangenterne. Rune Kjeldsen fyrede ligeledes op under en rivende guitarsolo, der heller ikke var helt tosset. Herefter var det bare om at køre koncerten i garagen. Det gjorde de så med ekstranummeret om »Morrison, Dylan og Elvis«. Trygt og sikkert, naturligvis. Helt uden farer.
Hvem: Poul Krebs
Hvor: Smukfest, lørdag.
Hør setlisten her:
