Udenfor blæser det en halv pelikan. Det er søndag aften og urene er sat en time tilbage. Efterårsmørket har lagt sig som en fugtigkold dyne over byen. Jeg har lige fået at vide, at Lou Reed er død. Puha. Heldigvis venter Tindersticks på scenen i DRs Koncertsal. Jeg kan ikke forestille mig et mere passende band at spendere sådan en aften med.
For er der nogen, der rammer lyden af søndagsramt efterårsmelankoli klokkerent, er det Tindersticks. Selvom de efterhånden er tyve år inde i karrieren, har de altid fremstået som rockens modne gentlemen med deres elegant orkestrerede lyd og forsanger Stuart Staples’ skælvende baryton som eminent formidler af kuldslået kærlighed og begær.
Således også denne aften, hvor briterne er på besøg med deres aktuelle jubilæumsudgivelse »Across Six Leap Years«, der med sine diskrete nyfortolkninger af ældre materiale vidner om et band med et levende forhold til sin egen fortid.
Optimale rammer
Gruppen lægger ud med et kort, afdæmpet set sange, hvor Koncertsalens uovertrufne akustik får lov at vise sig fra sin bedste side. Selv de mindste detaljer står glasklart i lydbilledet: Den tikkende metronom under strygerne på »Marseille Sunshine«; rytmeboksen og de uldent plukkede guitarstrenge på »A Night So Still«; Staples’ klaves-rytme i samspil med den bløde vibrafon på »Friday Night«. Store følelser formidlet gennem små gestikulationer.
Knap så underspillet er det lange set, som Tindersticks trakterer med efter en kort pause. Den fåmælte Staples har rejst sig fra sin stol, og hele det ni mand store band digter nu med på den sjælfulde rejse gennem nye og gamle højdepunkter fra gruppens omfattende produktion.
Særligt stærkt i en koncert med få svage punkter stod den lille håndfuld numre fra sidste års fremragende »The Something Rain«, hvor især den sensuelle »This Fire Of Autumn« sammen med den nye, mere muskuløse version af »Say Goodbye To The City« giver lidt tiltrængt krop og fremdrift til det ellers meget tilbagelænede udtryk.
Indrømmet, Tindersticks er ikke verdens mest karismatiske band. Men de spiller fænomenalt og med enorm indlevelse. Og søndag aften udnyttede de til fulde Koncertsalens stilfulde rammer til at vise, at de tyve år inde i karrieren stadig er et af musikscenens mest elegante bekendtskaber. Efteråret har sjældent lyt bedre.
Hvad: Tindersticks
Hvor: DRs Koncertsal, søndag
