Turen mod Royal Arena var ekstra tung onsdag aften. Selvmordsbomben efter en Ariana Grande-koncert i Manchester tidligere på ugen blev ved med at rumstere i baghovedet. Hvad nu hvis noget lignende skulle ske denne aften? Hvor vi - præcis som i Manchester - skulle mødes tusindvis af mennesker om noget så uskyldigt og glædestrålende som en popkoncert? Hvordan er sikkerheden? Er der nogen, der ses mistænkelige ud?
Jeg hader, at det skal være sådan. For når først de frygtelige tanker sætter sig, kan de være svære at få bugt med igen. Men - og det er det skønne ved at gå til en god koncert - lige så snart dansk pops originale bros, Nik & Jay, indtog scenen, begyndte glæden omgående at tage over. Ikke bare for mig, men for hele det bredspektrede publikum i Royal Arena. Det var tid til at holde en ubekymret popfest, og fuck så alt det andet lort derude! Bare for en stund.
De to granvoksne Værløse-knægte på scenen har vist sig usandsynligt langtidsholdbare. Hvem havde troet, at de to storskrydende popdrenge, som vi først lærte at kende med store posede bukser og bandanaer tilbage i 2002 skulle spille deres største enkeltstående koncert i karrieren 15 år senere? De har hørt på så meget lort gennem årene, været en stående joke, latterliggjort.
Men som de står der på scenen denne aften - ældre, mere afmålte, hvilende i sig selv og det, de har skabt - må man bare erkende, at det var dem, der fik ret og os andre, der var galt på den. Nik & Jay var forud for deres tid. De indvarslede en ny tids attitude og lyd i dansk pop, som siden er blevet samlet op af alle fra Rasmus Seebach, Joey Moe, Kidd og Topgunn til helt aktuelle hitmagere som Gulddreng og Blak.
Nik & Jay spiller denne aften en to timer lang og formidabelt underholdende hitparade - godt sendt afsted af deres velspillende, hvidklædte band. Bortset fra, at den rungende lyd gør det svært at høre alle ord, der bliver sunget, rappet og talt mellem numrene, er det et toptunet show båret af de to hovedpersoners stærke karisma og sammenhold. Og så selvfølgelig bunkevis af hits fra før og nu, som alle kan synge med på.
En af nøglerne til, at de herrer kan spille i Royal Arena og ikke optræder som kort nostalgisk indslag til et arrangement som Vi Elsker 90erne denne weekend i Rødovre, er, at de har været i stand til at rykke med tidens poplyd uden at miste deres egen identitet undervejs. Det er ikke en let øvelse, og det har da heller ikke altid været lige kønt undervejs.
Men når man denne aften hører dem plukke højdepunkter fra de tidlige år og frem til de seneste par singler er vingefanget faktisk ret imponerende. Undervejs kommer vi både omkring tidlige Timbaland-klingende club-bangers, sentimentale storyteller-pop-ballader, himmelstræbende stadionrock, kulørt EDM, tung trap-hiphop og 90er-techno-tramp. Det hele bundet naturligt sammen af Nik & Jays signaturblanding af brandvarme hooks, lommefilosofiske betragtninger, sproglige idiosynkrasier og detaljeret historiefortælling.
Det var - for nu at bruge en meget Nik & Jay’sk kliché - lidt af en rejse. Og en tiltrængt en. Tak for det drenge.
Hvad: Nik & Jay
Hvor: Royal Arena, onsdag
