Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ulighed er steget under Thorning

Mads Lundby Hansen, Cheføkonom, CEPOS Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmarks Statistik har offentliggjort tal for uligheden i 2013. Uligheden måles ud fra den såkaldte gini-koefficient, og den steg i 2013, hvilket betyder, at gini-koefficienten i 2013 er 0,2 pct. point højere end i 2011 (efter et lille fald i 2012 og en større stigning i 2013). 2011 var det sidste år med VK-regeringen.

Når uligheden i 2013 er steget, skyldes det flere forhold. Der har været en stigning i formueindkomsten, bl.a. fordi aktiekurserne steg kraftigt i 2013. Det har givet store kursgevinster til aktieejere, og det øger uligheden. Desuden trækker Thornings skattereform uligheden op som følge af øget jobfradrag og højere topskattegrænse.

Der gives dermed skattelettelser til de 2,7 mio. danskere i beskæftigelse, mens de 2,1 millioner personer på overførselsindkomster som udgangspunkt ikke får skattelettelser med mindre man f.eks. har deltidsjob eller er topskatteyder som pensionist. Dette øger uligheden. De kommende år vil skattereformen øge uligheden yderligere. Dels når der indfases yderligere skattelettelser og dels som følge af, at stigningen i overførselsindkomsterne i årene 2016-23 reduceres med fem pct. (som følge af lavere årlig regulering).

Desuden trækker regeringens førtidspensionsreform uligheden op. Thorning indførte en ny lav ydelse til syge danskere – ressourceforløbsydelse - i forbindelse med førtidspensionsreformen. Ifølge Økonomiministeriet skønnes reformen isoleret set at øge antallet af økonomisk fattige (ud fra regeringens definition) med op til 2.900 personer som følge af, at ydelser i ressourceforløb kan ligge under ydelsesniveauet som førtidspensionist. Herudover er der kommet flere studerende, der får SU, som er en af de laveste ydelser i Danmark. Det trækker også uligheden op.

EN DEL AF THORNINGS reformer trækker altså uligheden op. Det skal ses i relation til, at Thorning-regeringen har haft en ambition om at øge den strukturelle beskæftigelse med 33.000 personer. Når reformer skal øge beskæftigelsen, vil der ofte være en tendens til, at de trækker uligheden op. Reformer der skal øge beskæftigelsen vil typisk gøre guleroden større ved at arbejde. Det kan ske ved at reducere marginalskatten (som Thorning har gjort det), øge jobfradraget (som Thorning har gjort det) eller man kan skære i dagpenge og kontanthjælp (som Thorning gør det i skattereformen). Tiltagene vil øge arbejdsudbuddet, men de vil også have som bi-effekt, at uligheden stiger. Så når der gennemføres reformer, der skal gøre det mere attraktivt at arbejde og øge vækstpotentialet, vil det typisk trække uligheden op.

HVIS LIGHEDEN SKAL øges, kan det ske ved at hæve danske overførselsindkomster eller det kan ske ved at øge topskatten eller indføre en millionærskat. Alt dette vil reducere beskæftigelse og velstand. Ofte nævnes det, at øget uddannelse vil øge ligheden. Det lyder rart, men det behøver ikke at være korrekt. Flere på SU (den laveste ydelse i Danmark) vil med sikkerhed øge uligheden på kort sigt. På længere sigt er effekten på uligheden ikke entydig. Der er f.eks. den mulighed, at de mere uddannede bliver meget rige og det øger uligheden.

Endelig kan det være en udfordring at få flere til at uddanne sig. Det kan ske ved at øge den økonomiske gevinst ved uddannelse (f.eks. lavere topskat). Men det vil typisk øge uligheden.