Sagt i den svenske debat om Danmark i den aktuelle svenske valgkamp. Sverige er Nordens bananrepublik. Den politiske korrekthed drevet helt der ud, hvor demokratiet underkastes censur, og det slet ikke ligner et demokrati men et land styret af en elitær, bedrevidende magtelite med bestemte normer for tolerance. Folkehjemmet og dets mislykkede integrationspolitik får en brat opvågning, når folket 19. september sender Sverigedemokraterna ind i stort tal i Riksdagen. Sagt i den danske debat om Sverige. Sverigedemokraterna er genstanden for den broderlige mudderkastning over sundet. Partiet kan blive tunget på vægtskålen ved den næste svenske regeringsdannelse. Debatten har mange interessante aspekter. Her skal jeg koncentrere mig om to. Mediernes rolle og debatkulturen.

ALLEREDE FOR ET ÅR SIDEN besluttede Sveriges store tabloidavis Aftonbladet, at man ikke ville trykke valgannoncer fra Sverigedemokraterna. »En populistisk, fremmedfjendsk bevægelse får greb om den offentlige samtale og i forlængelse her af i politikken. Vi vil ikke som publicister stå holdningsløse og rådvilde overfor den udvikling. En passiv og bekvem publicistisk linje skulle være følgende: Så længe Sverigedemokraterna holder sig til harmløse og lovlige budskaber i deres annoncer, så findes der ikke anledning til at stoppe noget. Vi mener at den holdning skygger for en vigtig debat og muliggør fremvæksten af en fremmedfjendtlig agenda i den offentlige svenske samtale«, skrev Aftonbladets chefredaktør til læserne i forbindelse med startskuddet til valgkampen.

Til gengæld lovede avisen at ville publicere debatindlæg og tillade plads til redaktionelle analyser af Sverigedemokraterna, for ikke at give partiet anledning til at dyrke en martyrrolle. Hvorfor så ikke tillade annoncer for partiet? Fordi de mere end den redigerede virkelighed kan vække følelser, og Sverigedemokraternas følelsesretorik med en underliggende strøm af fremmedhad er farlig, mente avisen. Det er helt ubetinget en chefredaktørs ret at afvise annoncer eller videoer, som hun eller han ikke vil stå inde for, sådan som svensk TV4 også gjorde det forleden med en af Sverigedemokraternas valgvideoer. Men det er betænkeligt, hvis et lovligt opstillet parti ikke på lige fod med andre kan komme ufiltreret til orde.

Politik er også følelser, og disse følelser har bedre af at blive diskuteret i det åbne. Alt for længe var den danske debat om indvandringen et tabu og dermed en af årsagerne til Dansk Folkepartis succes. Politiske annoncer er med til at karakterisere partiernes værdier, og at de prøver at ramme følelserne hos vælgerne er helt i orden. Til gengæld er det jo sådan i et åbent demokrati, at også annoncer kan diskuteres frit. Når krudtrøgen over sundet har lagt sig står der tilbage, at vi bør kigge selvkritisk på den danske debatkultur. På ingen måde for at kopiere den censurerende og bedrevidende svenske men for at sikre det modsatte. En større rummelighed, tolerance og dristighed. Til tider bliver den danske debat så polariseret, hadefuld og fordømmende, at den lukker nuancer ude og afholder vidende røster fra at have lyst til at blande sig i diskussionen.