Sådan så ungdomspolitiker på Utøya Prableen Kaurs opdateringer på det sociale website Twitter ud 22. juli 2011. Dét, sammenholdt med hendes blogindlæg på Prableen.origo.no, minder om, at det er mennesker af kød og blod, som for knap to uger siden måtte lade livet fuldstændigt formålsløst.

Tragedier som den i Norge fører til, at vi som samfund ønsker at forstå. Vi ønsker at forstå, hvordan det kunne ske. Vi ønsker at finde en årsag, så vi kan forhindre lignende i nogensinde at ske igen. Og vi ønsker måske at komme gennem sorgen ved at finde sammenhænge mellem tragedien og vores liv.

I Danmark er vi stolte, aktive brugere af ytringsfriheden, og det er et godt og et fuldstændigt nødvendigt aspekt af vores nation. Men at vi ikke kunne vente, til de myrdede mennesker af kød og blod var begravet, førend vi med snusfornuftig bagklogskab gik i gang med selvcentrerede, hjemlige analyser og pegen fingre, det begriber jeg ikke. Forhastede konklusioner, bedrevidenhed og bagklogskab fortrængte respekt, værdighed og kondolence, mens det burde være os - det udenforstående broderfolk - der kunne bevare roen, overblikket og værdigheden og stå som en stærk skulder for Norge.

Der er ikke en naturlig modsætning mellem at udnytte ytringsfriheden til fulde og så dét at vise værdighed, omtanke og stille respekt i en sørgelig stund, der handler om liv og død. De store diskussioner skal vi nok komme til. Vi har jo livet for os i modsætning til ofrene fra 22/7.

Menneskeliv er noget værd, og det, at vi værdsætter den enkeltes liv, er en lige så vigtig værdi som ytringsfriheden - uden at de to værdier på nogen måde er i modstrid med hinanden! Det bør vi vise ved at være medfølende, ærbødige og ydmyge i forbindelse med situationer som den i Norge. Engang imellem, når menneskelivet bliver for brutalt, skal der gøres plads til følelser og ydmyghed. Plads til anerkendelse af det enkelte menneskes værd.

»Her er ditt vern mot vold, her er ditt sverd: troen på livet vårt, menneskets verd«, som de synger i Norge i disse dage. Dette værn og sværd består netop i at vise respekt for det enkelte menneske og livets skrøbelighed - at tillade en stund af kondolence. I Danmark har vi troet, værnet skulle bestå i straks at censurere internetdebatten, udpege syndebukke og stille forslag, der rettede fokus væk fra egen bukkefold.

Men nogle ting er mere hellige end politik. Menneskelivet for eksempel.