Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Når det kommer til hash, sætter det officielle Danmark lov over liv

Kathrine Lilleør Fold sammen
Læs mere

Ulrich Vestergaard fik i 2011 konstateret terminal cancer med højest fire måneder tilbage at leve i. Da kemoen var ved at slå ham ihjel, begyndte han at eksperimentere med medicinsk cannabis som olie udtrukket af cannabis-planten. Langsomt kom han sig, hvorpå han begyndte at hjælpe folk, der havde hørt rygtet.

Ulrich Vestergaard har de seneste år hjulpet flere tusinde voksne og børn med at finde lindring for deres lidelser. Især kemobehandlingen er for mange uoverskuelig, men den medicinske cannabis kan mildne følgevirkningerne og for nogle endda bremse kræften.

Som lærker der jublende må synge, kan mange, der er blevet hjulpet, ikke lade være med at hjælpe andre i samme situation, som de selv har været i. Alle hjælper uden betaling med råd og vejledning ud fra devisen, at der findes ikke standardopskrifter eller standardbehandlingsprotokoller. Hver enkelt må finde sin egen vej til helbredelse.

»Nødhjælpsgruppe« kalder de sig, fordi de mener, at det er lovligt at forhindre skade på et andet menneske, selvom det betyder, at man bryder loven. »Liv over lov«, siger de til hinanden, når de ængstes for politianmeldelser og razziaer, som dem, der er overgået Ulrich Vestergaard.

En beboer i hans boligforening i Århus har anklaget ham for at være pusher, hans lejlighed er derfor blevet opsagt, politiet har ransaget hans hjem og ganske rigtigt fundet cannabis-olier, man har derfor rejst tiltale med henblik på fængselsdom, alt imens hans cancer atter er blusset op.

Spasmer forsvinder med hash

Når man kommer i kontakt med nødhjælpsgruppen, flyder det over med fortællinger om mennesker med store smerter, der stjæler sig til at lindre og til lindring i angst for at blive kriminaliseret.

Carsten er en blandt utallige. Han har haft sklerose i ti år, sidder i kørestol, og har fået en del forskellig medicin, der ikke hjalp, men til gengæld har meget ubehagelige følgevirkninger.

Han bryder sig ikke om at være skæv, men opdagede, at tog han bare et sug på en joint, forsvandt hans spasmer og smerter med det samme. Allerhelst ville han gerne selv have tre planter i haven, men hans årlige forbrug af cannabis koster 1.000 kroner, som nødhjælpsgruppen skaffer ham. Det skader ingen, men betyder smertefrihed for ham. Til sammenligning koster den ordinerede medicin, der ikke hjælper ham, 36.000 kroner om året.

Men der er håb i sigte. Tilsyneladende. Fra 2018 har Sundhedsstyrelsen givet tilladelse til, at læger kan ordinere medicinsk cannabis til nogle bestemte sygdomme, herunder cancer og sklerose.

Sundhedsmyndighederne og sundhedspolitikere ved altså godt, at der er noget her, der hjælper. Det skal bare uddeles under kontrollerede forhold på apoteket. Korrekt. Bestemt. Bortset fra at det kommer til at koste spidsen af en jetjæger.

Ifølge Ulrich Vestergaard koster den uforarbejdede hashplante fem kroner kiloet hos bonden. Forarbejdet koster den 18.000 kroner. Men når apoteket får den, isolerer man cannabioiderne, og videresælger derpå for 400.000 kroner kiloet. Det bliver en fantastisk forretning for både apotekere og stat.

Almindelige folk som Carsten vil bare ikke få råd. Han vil stadig være henvist til det sorte marked, ligesom Ulrich Vestergaard og formentlig med tiden flere af de andre nødhjælpsarbejdere vil ryge direkte i fængsel.

For når det kommer til hash, sætter det officielle Danmark lov over liv.

Kathrine Lilleør er sognepræst, ph.d.