Svenske læger må give cannabis på recept

(Foto: YURI CORTEZ / Scanpix) Fold sammen
Læs mere

Svenske læger har fået lov til at skrive recept på medicinsk cannabis.

Det er første gang, at patienter i Sverige har kunnet få det omstridte middel fra læger, rapporterer mediet SVT.

Der er tale om to læger, der har fået den svenske lægemiddelstyrelses godkendelse til at ordinere cannabis til medicinsk brug til to patienter.

»Det handler ikke om, at en gruppe invalide skal sidde i et hjørne og ryge løs, men om personer med kroniske nervesmerter, som de vil lindre,« siger læge Claes Hultling til SVT.

Tilladelsen er ikke en generel godkendelse af cannabis til medicinsk brug.

/ritzau/