Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvor længe skal vi tolerere intolerancen?

»Hvor mange Muhammedkriser skal vi igennem, før vi fatter, at islam faktisk udgør en stor trussel?«

Latifa ljørring, byrådsmedlem (V), Greve. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ahmed Akkari, som havde en afgørende rolle i optrapningen af Muhammedkrisen i 2006, tager nu afsked med islamismen. Respekt for det selv om jeg mener, at ingen undskyldning kan afvaske det, der skete. Men en enkelt ekstremists afstandtagen og selvransagelse hjælper ikke på, at der er imamer, shariadommere og andre ekstremister derude, som væbner til kamp mod de danske værdier? Hvor længe skal vi tolerere intolerancen?

Hele menneskeheden er enig om det generelle princip, at sandhed, retfærdighed og godhed må opretholdes og forsvares mod angreb fra falskhed, tyranni og ondt. Men når en del muslimer tager denne opgave i egen hånd og stræber efter at fremme islamismen med alle de midler, som de har til rådighed, så skal vi handle. Vi skal ikke sidde passivt tilbage og benytte undskyldningen om ikke at støde nogen og være de politisk korrekte, der opfører sig som tåber, der vil tilfredsstille alle og får os alle til at være tåber, der i misforstået godhed ignorerer, hvad der sker omkring os.

Læs også: Danmarks fremtid

Det er livsfarligt, hvis alle accepterer de politisk korrektes passive måde at »handle« på. Hvis først ekstremisternes ytringer lægges i den offentlige sandheds spændetrøje, er vanviddet, der opstår i alle totalitære stater, opnået. Livet, privat eller offentligt, bliver en meningsløs parade, hvor tvangsforestillinger trives, og terror regerer. Er det mon det, vi ønsker, at vores samfund bevæger sig hen mod?

Igen og igen får vi at vide af de politisk korrekte »eksperter«, at vi ikke skal bekymre os om, hvorvidt islam udgør en trussel mod vor levevis. Vi bliver gentagne gange belært om, at kun en meget lille minoritet af muslimer er ballademagere, der giver de fredselskende muslimske masser et dårligt ry.

Vi får også at vide, at terroristerne, der tilfældigvis er muslimer, er utilpassede unge, og at vi ikke skal være bekymret, da ungdommens ild på et tidspunkt bliver til alderdommens aske, og at rebellerne vil blødgøres, som de altid er blevet det. Hvor mange Muhammedkriser skal vi igennem, før vi fatter, at islam faktisk udgør en stor trussel?

Læs også: Kan man undskylde alt?

Det er tankevækkende, at de politisk korrekte ikke ser, at islam og demokrati ikke er foreneligt. Megen litteratur argumenterer for, at islam ikke har ingredienserne til en moderne stat og et moderne samfund. Men mange muslimske intellektuelle prøver at bevise, at islam indeholder demokratiske værdier med det formål blot at lede debatten og fordreje og manipulere med virkeligheden. På den måde fordrejes virkelighedsopfattelsen i samfundet, og nogle får opfattelsen af, at de to religioner/kulturer en dag kan forenes.

Det kan blive vanskeligt at bekæmpe ekstreme islamister, men ikke umuligt. Med den moderne højteknologi er jeg sikker på, at nye og fredelige våben mod disse individer kan findes, så vi kan sætte en stopper for denne dødelige islamiske temper tantrum. Jeg synes, at det ville være en bedre måde at gribe situationen an på end at kaste sig ud i en verdensomspændende krig mod islam.