Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

»Hvis nogen tror, at det bliver lettere at være DR i fremtiden, kan de godt tro om. Tværtimod!«

Hvis jeg fortsat var medlem af DRs bestyrelse, ville jeg på næste bestyrelsesmøde – uden for dagsordenen, for bestyrelsen skal jo have armslængde til programmerne – have rost direktionen for at skåne morgenlytterne for det påtænkte bud på en satirisk julekalender, »Jul i republikken«.

Mig generer det ikke, hvis en sådan julekalender har politisk slagside – jeg synes i forvejen, at mange venstreorienterede holdninger kan synes satiriske. Jeg ville sagtens kunnet have levet med Johanne Schmidt-Nielsens og Georg Metz’ deltagelse i denne kalender. Det generer mig heller ikke, hvis en tekstforfatter – her Flemming Klem – ikke kan finde på andet her til jul end platte forsøg på at gøre grin med Kongehuset. Og parodien på prins Henrik er slet ikke så ondsindet, som man kunne frygte.

Skandalen er og bliver, at mellemledere i DR antager et elendigt oplæg, og at de øverste ledere endnu en gang formår at gøre små problemer store, når de efterfølgende skal forklare, hvorfor de har gjort, hvad alle redaktionelle ledelser gør, nemlig kasserer, hvad kasseres bør. Med opsætningen af »Jul i republikken« har Mungo Park og Aveny-T således fortjenstfuldt gjort, hvad de kan for at opklare julekalender-mysteriet 2017, og man går fra forestillingen med et »Nå, var det bare det«, men også med et »Kan det virkelig være rigtigt, at skiftende mellemledere i DR opfører sig som i en dilettantkomedie?«

De mest morsomme øjeblikke i julekalenderen på Aveny-T onsdag aften var de gange, hvor skuespillerne kom til at grine ad hinan- den – og den største enkeltpræstation stod kværulanten (det er, hvad han kalder sig selv) Georg Metz for i rollen som – Georg Metz.

Der var få tilløb til ægte satire, f.eks. om jobcentret, der skal skaffe Kronprinsen et meningsfuldt arbejde, problemerne med at kunne betale et huslejeindskud, når man ikke kan modtage digital post, og få opholdstilladelse til en australsk indvandrer, der ikke har arbejdet i landet i to år. Man kan således ikke helt afvise, at man enkelte gange kunne have fået lytterne til at smågrine, men på bare halvt niveau med det dårligste indslag fra hedengangne Selvsving kom man aldrig.

Som journalistuddannet ligger ytringsfriheden mig stærkt på sinde. Og selvfølgelig kan amatøragtige indgreb fra DR-ledelsens side i denne julekalenders tilblivelse diskuteres – og bør i hvert fald føre til dyb selvransagelse i DR-Byen. Men der er og bliver større problemer i dagens Danmark.

Som borgerlig irriterer det mig, at en tilsyneladende rimelig kvalitetsvurdering af kalenderen fra DR-ledelsens side kan medføre flere ugers debat om fornyet jagt på røde lejesvende. Hvis nogen tror, at det bliver lettere at være DR i fremtiden, kan de godt tro om. Tværtimod! Også derfor vil der blive holdt liv i debatten om denne stort set uskyldige, men overflødige julekalender langt efter jul, ligesom vi stadig mindes fortidens »skandaler« som hestetransporten og mangfoldighedskonsulenten.

John Wagner er uddannet journalist, tidl. generalsekretær (K), nu adm. direktør. Medlem af DRs bestyrelse 2011-14.