Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Gør op med myten om dårlig integration

Jens Klarskov og Torben Møller-Hansen: Den negative myte om dårlig integration dræner os for lysten til at bidrage yderligere til mangfoldigheden, og det er et problem for fremtidens vækst. Vi skal videre med integrationen, uanset hvad debattører og politikere siger.

Læs mere
Fold sammen

Danmarks omdømme har fået buler i den blanke overflade som følge af vores integrationsdebat. Dette og lignende udsagn er en fast del af det danske mediebillede, og ikke mindst den seneste debat om øget toldkontrol har trukket mange overskrifter. Det er ikke rart at sidde med følelsen af, at resten af verden oplever os som et lukket og fremmedfjendsk land uden indblik i de seneste ti års succes med øget integration og mangfoldighed.

Hvad enten det skaber en trodsig ’Rasmus-modsat’-følelse eller får danskerne til at dukke hovedet, så er den negative myte om dårlig integration i Danmark med til at dræne os for lysten til at bidrage yderligere til mangfoldigheden, og det er et problem. Vi skal videre med integrationen, uanset hvad debattører og politikere siger, for et mangfoldigt Danmark er til glæde og gavn for os alle.

Vores politikere og meningsdannere har både ret og pligt til at drøfte og definere de nationale love og rammebetingelser. Men ret meget mere kan de, politikerne og meningsdannerne, heller ikke. Hvad der reelt sker i Danmark, på arbejdspladserne og på uddannelsesinstitutionerne, er, hvad du, jeg og vi bidrager til. Og vi har gjort det rigtigt godt. Hvorfor så dukke nakken eller acceptere påstandene om, at det halter med integrationen eller ambitionen om et mangfoldigt Danmark?

Vi danskere og nydanskere har ingen grund til at tage den kritik på os, som udspringer af integrationsdebatten, tværtimod. Vi har via markante målbare fremskridt skabt en dokumenterbar folkelig succes på centrale områder som beskæftigelse, uddannelse, naboskab og demokrati. En succes med fremdrift, som kun få andre europæiske lande kan matche ifølge bl.a. OECD. Vi tager endvidere imod flere indvandrere, end vi for få år siden overhovedet turde forestille os. I en artikel i Momentum beskrives det forleden således:

»Når det gælder beskæftigelsen for flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande, er beskæftigelsesfrekvensen steget til 54 procent. En stigning på hele 10 procentpoint på bare ni år. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse på 78 procent og 63 procent for vestlige indvandrere, trods forbedringspotentiale er det en virkelig markant positiv udvikling.«

Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen på 10 procent på ni år for indvandrere fra ikke-vestlige lande er en succes uden sidestykke, men der eksisterer samtidig en klar erkendelse i dansk erhvervsliv af, at vi skal være endnu bedre til at fastholde dem, som er kommet til landet. Vi har og får i stigende grad brug for den udenlandske arbejdskraft, og når integrationen fungerer, og mangfoldigheden trives, så bliver det lettere at tiltrække dem, som vi har brug for og få dem integreret i det danske samfund.

De danske virksomheder har allerede taget mangfoldigheden til sig, og med den er der på arbejdspladserne kommet nye kolleger fra resten af verden samt unge og gamle nydanskere fra både uddannelsesinstitutioner og jobcentrene. Men vi har stærkt brug for, at danskerne følger integrationen i arbejdspladsens kontrollerede rammer op uden for arbejdsmarkedet. Det initiativ, som virksomheder og ledere har løftet de seneste mange år, og som kollegerne har bidraget til, mangler modstykke i fritiden. Vores kultur med familien og få venner i centrum levner ikke så meget tid til en åben og indbydende stil over for vores nydanske og internationale kolleger. Vi opleves ofte som kolde og ’os selv nok’.

Det første store skridt på vejen mod en positiv og vækstunderstøttende mangfoldighed var, at vi mødes på arbejdspladserne. Det næste skridt er, at vi åbner vores samfund, vores familier og fritid lidt, så der bliver plads til en hyggelig dialog efter arbejde.

Hvem har lyst til det, hvis vi regner med at skulle indlede med at undskylde eller forklare på vegne af de politikere eller meningsdannere, som vi måtte være uenige med? Hvis vi indledningsvist skal forsvare eller tage afstand fra de rammevilkår og den medieskabte opfattelse af Danmark som fremmedfjendsk, som vi grundlæggende har minimal indflydelse på? Det er ikke motiverende for at tage yderligere del i indsatsen i sin fritid eller invitere udlændige inden for i privaten. Vores råd er at trodse myterne og tage afsæt i fakta. At danskerne (og med dem også nydanskerne) har skabt den høje grad af succes, vi kender fra særligt arbejdsmarkedet i dag. Den er et produkt af en lang række små positive beslutninger, af hver en ansættelse, der gavnede mangfoldigheden, af al den tillid og de positive holdninger, der lå bag tilvalget, af at mødes hver dag og samarbejde eller uddanne sig sammen. Vi har skabt en succes sammen. Derfor skal vi være stolte af vores mangfoldighed, og vi kan med selvtillid sige goddag til vores nye medborgere i andre sammenhænge end på arbejdspladsen.

Hvis der skulle findes en valid dokumentation for, at Danmarks omdømme har det skidt, og vi mener hvis, for vi har kun set det i avisernes spalter indtil nu, så er det ikke danskerne og nydanskerne, der skal bære ansvaret for denne kritik. Det skal de navngivne meningsdannere, der står bag, hvad der måtte opfattes som negativt fokuserede debatindlæg og politiske beslutninger, og de som vælger at bringe det.

Vi skal fortsætte med at fylde de samfundsrammer ud, som politikerne giver os, og skabe yderligere succes med mangfoldigheden, så den går hånd i hånd med vækst og velfærd. Det er historien om os. Virksomhederne og organisationerne i Danmark kan tilbyde et godt job om dagen med gode kolleger. Spørgsmålet er, kan – og vil vi – indbyde til et aktivt medborger- og naboskab efter klokken 16 og vise udlandet, at danskerne investerer i mangfoldigheden og de nye bidrag til vores kultur? Fremtidens samfund er mangfoldige, og de lande, som er bedst til at integrere og byde udlændinge velkomne, står også til at blive de samfund, som kan tiltrække virksomheder, investeringer og højtudannet arbejdskraft i den globale kamp om udvikling og velstand.