Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

EU-jura og nationale interesser

»I dag, hvor stater indgår i en benhård konkurrence med hinanden om udenlandske investeringer, anses det for konkurrenceforvridende, at Irland på den måde har fungeret som skattely for multinationale selskaber.«

Michael Böss Fold sammen
Læs mere

I den forløbne uge er Margrethe Vestager blevet beskrevet i flere tyske aviser som en »folkeheltinde«. Bag det – i en hjemlig kontekst – overraskende prædikat ligger det ry, hun på kort tid har formået at skabe sig som EUs modige, vittige og veltalende konkurrencekommissær. Med sin offensiv mod store multinationale koncerner som Google, Microsoft og Apple ser hun ud til at kæmpe for sager med folkelig appel.

Derved kan hun også være med til at finde den »formel«, som EU har brug for i sin aktuelle troværdighedskrise, siges det. Men jeg tvivler alligevel på, at EU kan overleve alene på konkurrencejura. For verden ser ofte anderledes ud fra Bruxelles end – lad os sige – Lemvig.

I onsdags besluttede det irske parlament at bakke op om regeringens appel af EU-Kommissionens dom i sagen om Apple, hvis to »irske« selskaber har undladt at betale skat for 13 milliarder euro. Selv om det er sket ud fra en aftale, der er fuldt lovlig i Irland, mener kommissionen, at der har været tale om ulovlig statsstøtte i forhold til EU-lov. Den irske regering fremhæver, at statens skattemyndighed kun kan opkræve skatter af den profit, multinationale selskaber skaber i Irland.

Da de to selskaber formelt set ikke »residerer« i Irland, men har hovedkvarter i USA, er de derfor ikke skattepligtige i Irland. Regeringen vil i sin appelsag desuden argumentere for, at EU blander sig i Irlands suveræne ret til at føre en skattepolitik, som har været bærende for landets økonomiske udvikling siden begyndelsen af 1960erne.

I årtier var denne model ikke noget problem for resten af Europa. Men i dag, hvor stater indgår i en benhård konkurrence med hinanden om udenlandske investeringer, anses det for konkurrenceforvridende, at Irland på den måde har fungeret som skattely for multinationale selskaber. EU står derfor med en vindersag, der har potentiale til at styrke unionens renommé: Nu viser unionen endelig, hvad den er til! Alligevel bør man være varsom med at tro, at en rigoristisk konkurrencejura under alle omstændigheder vil nyde folkelig forståelse.

Redning sikrede konkurrence

I øjeblikket er der en anden sag på vej fra Vestager. Den er knap så folkelig. Den handler om den danske stats redning af Vestjysk Bank i 2012. I den sag vil EU-Kommissionen hævde, at statens aktieopkøb forvred konkurrencen på markedet. I Vestjylland vil mange dog være af den opfattelse, at den sikrede et pengeinstitut, som var vigtig for den regionale udvikling.

Den anerkendte bankekspert Lars Krull har over for Berlingske udtalt, at der har været stor forståelse på markedet for statens redningsmetode. I virkelighedens verden kan man måske ligefrem sige, at redningen sikrede en fortsat konkurrence på et marked, som i stigende grad domineres af store banker. Det synspunkt er der formentlig stor folkelig forståelse for. Man skal derfor ikke tro, at det til enhver tid er en folkelig sag at sætte jura over politik.

Michael Böss er samfundsforsker og historiker, Aarhus Universitet.