Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det er urimeligt at hæve pensionsalderen

15DEBMORTEN-SKOV-CHRISTIANS.jpg
Morten Skov Christiansen Fold sammen
Læs mere

De færreste danskere går til hverdag rundt og tænker på deres pensionsalder. Min egen er som 72-årig, og min nyfødte datter skal regne med, at hun først kan få folkepension, når hun fylder 76. Det er 11 år senere end i dag.

Men danskerne har rigtig god grund til at tænke på deres pensionsalder: Især nu, hvor regeringen via finansminister Claus Hjort Frederiksen har åbnet for at bryde sit valgløfte om ikke at hæve den yderligere. For samtidig ligger vi i bund, når det gælder levealderen. Vi skal arbejde længere, men lever kortere. »Danskerne får færrest år på pension i Europa,« som Berlingske skrev 5. juli. Det hænger ikke sammen.

Og det har aldrig været meningen, at pensionsalderen skulle sættes op uden samtidig at understøtte muligheden for at blive længere på arbejdsmarkedet: Uligheden i arbejdsmiljøet er nemlig ulykkelig stor. Ufaglærte og faglærte træder tidligere ind på arbejdsmarkedet, arbejder ofte i hårde, nedslidende brancher, lever i kortere tid og med flere sygdomme end resten af befolkningen.

Det er sådan set ikke ny viden: Den var også kendt i 2006, da det blev besluttet at regulere vores pensionsalder i takt med, at middellevealderen stiger i det såkaldte Velfærdsforlig. Og politikerne tog ansvaret på sig og besluttede at investere massivt i bedre arbejdsmiljø. Bevillingerne til Arbejdstilsynet blev øget, og der blev afsat tre mia. kr. til en ny forebyggelsesfond, der skulle sætte ind mod dårligt arbejdsmiljø i de nedslidende brancher, så lønmodtagerne også havede en reel forudsætning for at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Måske den mest ambitiøse investering i arbejdsmiljø og trivsel i danmarkshistorien.

Desværre er den politiske erkendelse i dag helt væk, selvom udfordringerne er de samme. I takt med, at pensionsalderen stiger, er vi nu vidne til nedskæringer i arbejdsmiljøindsatsen, massefyringer i Arbejdstilsynet og manglende investeringer i lønmodtagernes arbejdsliv. Vi kan endda konstatere, at de resterende midler i forebyggelsesfonden er blevet indefrosset på en konto i Beskæftigelsesministeriet.

Nye friske undersøgelser viser, at 40 procent af LOs medlemmer mener, at de ikke kan blive i deres nuværende job frem til pensionsalderen, pga. nedslidning og et fysisk og psykisk belastende arbejde. Uligheden i arbejdsmiljøet er ikke til at komme udenom og kræver handling. Men i stedet lufter regeringen yderligere pensionsstramninger i deres 2025-plan. Det er uholdbart og ude af trit med den virkelighed, mange LO-medlemmer befinder sig i.

I stedet for at hæve pensionsalderen – igen – håber jeg, at regeringen vil samle visionerne bag Velfærdsforliget op og tage udgangspunkt i den virkelighed, vores medlemmer står i dagligt. Vi skal tage bedre hånd om de lønmodtagere, der har arbejdet et langt og hårdt arbejdsliv, og give dem en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Sammen kan vi sikre et sammenhængende og retfærdigt arbejdsliv for de danske lønmodtagere – og vi bidrager gerne med konkrete løsninger.