Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Den liberale orden er under pres. Også i Danmark

I en urolig tid gælder det om at forsvare vores demokratiske værdier, og vi kan starte med det nære: Hvad kan vi gøre for, at den danske retsstat og det danske demokrati ikke forvitrer?

Foto: Kate Copeland

Temperaturerne stiger, aktiekurserne falder og falder og hopper op igen, friheden er under pres verden over, og unge kvinder får halsen skåret over af syge islamister. Verden brænder, og det virker uoverskueligt, hvis vi vil gøre noget. Hvor skal vi starte?

Ud af kaosset står en erkendelse klart her ved årsskiftet: Vi kan se, at den liberale verdensorden bliver undermineret. Vesten mister magt og står famlende over for truslerne fra Ruslands aggressioner og Kinas ambition om at opnå et økonomisk og teknologisk overherredømme. Hele vores tankegods af demokratiske værdier synes at have mistet tiltrækningskraft.

Da den amerikanske menneskeretsorganisation Freedom House udgav sin årsrapport i 2018, var konklusionen, at frihedsrettighederne havde tabt terræn på verdensplan for 12. år i træk.

Herhjemme er der desværre også grund til bekymring. Tænketanken Justitia er ved at lægge sidste hånd på en rapport, der slår fast, at retssikkerheden og frihedsrettighederne er på tilbagetog i Danmark. I løbet af de seneste år har vores politikere vedtaget en stribe love, som betyder mindre frihed. Tænk f.eks. på maskeringsforbuddet, zoneforbuddet mod tiggeri og det foreslåede forbud mod at hjælpe udenlandske efterretningstjenester med at påvirke opinionen. Der har også været en eksplosion i tvangsindgreb mod borgerne – med metoder, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) tidligere selv kaldte »Stasi-agtige«.

2018 blev et dansk skandale-år med afsløringer af nepotisme i forsvarstoppen, svindel med udbytteskat, tyveri i Socialstyrelsen og hvidvask i industriel skala i Danske Bank. De økonomiske skandaler fik danske bankers førstemand, Michael Rasmussen, til at sige »undskyld« på Finans Danmarks årsmøde, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) konstaterede, at vi i Danmark ikke skal tro, at vi kan sige os fri for korruption. Samme Lars Løkke Rasmussen kritiseres for at indføre »italienske tilstande« i dansk politik, fordi man kan købe sig adgang til ham ved at donere penge til Løkkefonden.

»2018 viste med al tydelighed, at vi skal ikke tage demokratiet og retsstaten for givet. Vi skal på mange niveauer gentænke, hvordan vi holder vores demokrati i live.«


Det er tid til at genlæse Hal Kochs klassiker fra 1945, »Hvad er demokrati?« Her forklarede den danske teolog og demokratiforkæmper, at demokratiet er meget mere end paragraffer og afstemninger. Demokrati er ikke bare en styreform, men en livsform, som vokser nedefra gennem samtalen og går fra det personlige til det nationale niveau. Og herfra videre til det internationale.

2018 viste med al tydelighed, at vi ikke skal tage demokratiet og retsstaten for givet. Vi skal på mange niveauer gentænke, hvordan vi holder vores demokrati i live.

  • Vi kan hver især tænke over, hvordan vi deltager i den offentlige debat, f.eks. på sociale medier. Tænk over, om du bidrager til en respektfuld og rationel samtale, eller om du mest spreder mistro og misinformation. Vi kan også engagere os i partier og foreninger.
  • Er du ansat i en offentlig myndighed, skal du sige fra over for ordrer, som strider mod demokratiske principper. Der har været for mange eksempler på, at embedsmænd lader sig presse til at bøje regler. Under en af de første afhøringer i den genåbnede Tibetkommission forklarede en nu pensioneret politikommissær, at han fulgte en ordre om at holde Tibet-demonstranter væk fra kinesiske statsgæster, fordi han tænkte, at tingene nok var »politisk afstemt«. Det gælder om at fremelske en kultur, hvor det i den slags situationer bliver naturligt at udfordre sine foresatte.
  • Det samme gælder, hvis du er ansat i en bank, på et advokatkontor eller i hvilket som helst andet privat firma. Spørg ikke kun, hvad der er lovligt. Spørg, om det kan være moralsk rigtigt, at dit firma bidrager til, at spekulanter får tilbagebetalt udbytteskat, som de aldrig har betalt.
  • Pressen kan naturligvis spille en positiv rolle. Vi skal hver dag forsøge at kvalificere den offentlige samtale ved at oplyse og forklare. Vi skal også blive ved med at kontrollere magthaverne og udøve selvkritik. Går vi galt i byen, skal vi sørge for at rette vores fejl hurtigt og grundigt.

Alt det kan vi foretage os for at gøre vores demokratiske kultur stærkere. Men naturligvis tilfalder der vore politikere et særligt ansvar. De skal debattere uden at manipulere og være mere transparente med partistøtte. De skal også se at få vedtaget en ny offentlighedslov, som atter giver åbenhed om regeringens interne arbejdsgange.

Der er brug for, at politikerne beskytter den akademiske frihed mod krænkelsessyge, beskytter whistleblowere og disciplinerer sig selv. Hvert indgreb i friheden for et mål om tryghed skal overvejes langt mere alvorligt, end vi har set det i de seneste år.

Stramninger i udlændingelovgivningen skal også diskuteres. Vi skal begrænse indvandringen fra ikke-vestlige lande, ja, men vi skal gøre det uden at gå på kompromis med vores egen moral. En ny redegørelse fra Folketingets Ombudsmand om forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark er et godt eksempel. Her vurderer Ombudsmanden, at afviste asylfamiliers børn lever under forhold, som næppe er i strid med FNs børnekonvention i dag – men som alligevel giver alvorlige humanitære problemer. Vi skal tage stilling til, om de forhold lever op til vores egne forestillinger om børns rettigheder.

Når alt det arbejde er gjort, er vi bedre rustet til at gå ud i verden og kæmpe for demokratiet og friheden. Her skal vi turde tage kampene, selv om de kan koste økonomi og markedsandele. Danmark får fra 1. januar sæde i FNs Menneskerettighedsråd – hvor bl.a. Kina og Saudi Arabien også er med. Der bliver nok at tage fat på.