I kaffestuen blev Henning og politikollegerne enige om, at »med den formulering måtte det være politisk afstemt«

Tibetkommissionen, som justitsministeren genåbnede i juli, er i gang. Allerede onsdag kom nye oplysninger frem, da betjente og politiledere blev afhørt i retsbygningen på Frederiksberg.

Tibetkommissionen undersøgte i første omgang politiets håndtering af sikkerheden under besøg fra højtstående kinesiske delegationer i 2012-2014, hvor flag og bannere blev taget fra pro-Tibet-demonstranter, som ses på billedet på Højbro Plads i juni 2012. Siden er det kommet frem, at politiet i årevis har taget særlige hensyn til kinesiske gæster, og nu skal besøg tilbage fra 1995 undersøges. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Allerede under de første afhøringer i den genåbnede Tibetkommission onsdag kom nye og opsigtsvækkende oplysninger frem om politiets håndtering af antikinesiske demonstranter under et officielt besøg fra Kina i 2002.

Den pensionerede hundefører og politikommissær Henning Peter Dahl fortalte i vidneskranken, at beskeden kom fra Udenrigsministeriet, at »vi skulle sikre, at kortegen ikke kom forbi nogen negative demonstranter«.

Han var leder af Københavns Politis hundeafdeling i 2002, og ved officielle besøg fra udlandet var han en af de indsatsledere, der planlagde og udførte opgaven med at beskytte og eskortere kinesiske gæster.

Onsdag forklarede han, at han op til besøget i 2002 fik udleveret en operationsbefaling fra ledelsen, hvor beskeden fra Udenrigsministeriet stod sort på hvidt.

Det studsede både udspørger Jakob Lund Poulsen, formand og landsdommer Tuk Bagger samt kommissionens øvrige medlemmer over. Det står der nemlig ikke noget om i den udgave af operationsbefalingen fra 2002, som Tibetkommissionen har fået udleveret.

Einer Lind, tidligere chefpolitiinspektør, pensioneret i 1995

»Jeg måtte skuffe dem. Vi har ytrings- og forsamlingsfrihed i Danmark«


Ifølge Henning Peter Dahl blev befalingen dog ændret så mange gange, at betjentene lavede sjov med, at der burde angives klokkeslæt, så de kunne holde styr på ændringerne.

»Men i den (operationsbefaling, red.), vi startede op med i forbindelse med det her besøg, var der en formulering om »efter anmodning fra Udenrigsministeriet«,« sagde Henning Peter Dahl, der sad i vidneskranken iført cargobukser og en grøn uldtrøje med læderlapper på albuerne, og med grå skægstubbe og en tømmerlus på tommelfingeren.

Han tilføjede, at tilføjelsen fra Udenrigsministeriet »var udsædvanlig«, men han spurgte ikke nærmere til det hos ledelsen:

»Jeg havde det personligt sådan, at når vi fik den opgave, så var det handlet af, at det skulle vi ikke forholde os til.«

Grisebiler og et fupnummer

Efter et stabsmøde, hvor første udkast til operationsbefalingen blev præsenteret, sad Henning Peter Dahl med de andre indsatsledere i kaffestuen.

»Vi snakkede om, at med den formulering måtte det være politisk afstemt, at vi skulle sikre os, at der ikke var nogen negative demonstranter, der kunne ses fra kortegen,« siger han til kommissionen, dog uden at huske specifikt hvilke kolleger, der var med.

Oplysningen om Udenrigsministeriets rolle er opsigtsvækkende, fordi Tibetkommissionen i dens første beretning, offentliggjort i december 2017, kom frem til, at der hverken var grundlag for at stille politiets øverste ledelse eller ministre og embedsmænd fra Hoffet eller ministerierne, heriblandt Udenrigsministeriet, til ansvar.

Den pensionerede politikommissær og hundefører Henning Peter Dahl fortalte videre, at man i Københavns Politi i 2002 var parat til at følge Udenrigsministeriets anvisninger. Hans hundeseksion skulle køre »grisebilerne« - store hundebiler på størrelse med politiets hollændervogne - op på siden af kortegen med kinesiske gæster og blokere udsynet til eventuelle demonstranter, men det blev ikke aktuelt i 2002.

Til gengæld »snød« politiet en gruppe regimekritiske Falun Gong-demonstranter ved Radisson-hotellet på Amager. Politiet foregav, at kortegen ville ankomme til hotellet fra Langebro. Men den kom ad bagvejen, hvor en anden gruppe demonstranter, mere venligt stemt overfor det kinesiske styre, stod.

»De positive folk stod ved indkørslen til hotellet. Dem, der var bestilt til at komme og stå der. De andre stod omme ved Amager Boulevard. De kunne ikke se hinanden,« sagde Henning Peter Dahl onsdag.

En anden pensioneret betjent, Ole Kahr, vidnede også onsdag. Han gentog, som han i sommer fortalte i bl.a. Berlingske, at det i de 25 år, han var leder i færdselssektionen, var en uskreven regel, at kineserne ikke ville se bannere eller kritiske demonstranter.

»Det blev nævnt, at »prøv nu lige at sikre jer, at det ikke sker«,« sagde Ole Kahr til kommissionen.

En genganger i kommissionen

Efter de to betjente satte en genganger sig onsdag uroligt i vidneskranken.

»Velkommen tilbage,« sagde Tuk Bagger tørt med henvisning til, at formand for Politilederforeningen, Michael Agerbæk, også i 2016 blev udspurgt af kommissionen.

»Sidste gang sluttede vi med, at du ikke havde andet at tilføje. Men det har vi fået indtryk af i pressen, at du alligevel har,« sagde Tuk Bagger.

Den tidligere leder i Københavns Politi fortalte i juni til Berlingske og andre medier, at politiet i årtier havde taget særligt hensyn til kineserne og »er gennemsyret af den her tilgang til håndtering af kinesiske VIP-besøg«.

Men den viden delte Agerbæk ikke med kommissionen i 2016, da han første gang blev afhørt.

Udspørger Jakob Lund Poulsen ville vide hvorfor, og efter at have stillet samme spørgsmål på flere måder sammenfattede han, at Agerbæk »har sagt sandheden, men ikke ligefrem ruttet med den«.

Under forhøret forklarede Michael Agerbæk, der var »et klart ønske« om, at kinesiske gæster skulle undgå at blive konfronteret med Falun Gong og Frit Tibet-demonstranter.

»Konkret har jeg også viden om, at eskortruter blev ændret for at undgå dem,« tilføjede han. Agerbæk pegede dog ikke på, hvor ønsket kom fra.

»Utilpas og dårlig«

Tidligere chefpolitiinspektør Einer Lind var mere klar i mælet. Han var i 1995 den øverst ansvarlige i Københavns Politi for håndteringen af Det Sociale Topmøde, hvor regeringschefer fra hele verden i FN-regi kom til København. Einer Lind gik på pension kort efter i 1995.

Med ulden sweater og gråt strithår banede han sig vej til vidneskranken i retsbygningen på Frederiksberg. Einer Lind klagede over en diskusprolaps og støttede sig til en stok, men lignede ellers en, der havde set frem til at give sin forklaring.

Udspørgeren spurgte, om politiet allerede dengang fik besked på at tage særlige hensyn til gæster fra Kina.

»Jeg vidste allerede før topmødet, at kineserne jo ikke kan tåle at se andre ting end det, de ønsker at se. Det er kommet ind i politiet fra efterretningstjenesten. Det er ikke kun kineserne, også andre,« sagde Einer Lind og forklarede, at det ofte foregik sådan, at repræsentanter fra de andre lande henvendte sig til Udenrigsministeriet, hvorefter deres »bodyguards og lignende« blev sat i forbindelse med PET, der viderebragte beskeden til det almindelige politi.

»PET kommer sivende ind i KSN (politiets kommandocentral, red.) og fortæller, hvad de har af nyheder, og at »I skal være opmærksomme på, at kineseren ønsker ikke at se noget, for så bliver han utilpas og dårlig«,« sagde Einer Lind.

Men efter eget udsagn prellede de særlige ønsker af på den tidligere chefpolitiinspektør:

»Jeg måtte skuffe dem. Vi har ytrings- og forsamlingsfrihed i Danmark.«

Snakken gik i politiet

Einer Lind blev afløst på posten som chefpolitiinspektør af Kai Vittrup, der også vidnede onsdag. Han understregede flere gange, at han personligt havde indskærpet, at der ikke skulle tages særlige hensyn til kinesere, men at han godt var klar over, at snakken om de særlige hensyn »cirkulerede« i politiet.

Til sidst tog kommissionsformand Tuk Bagger ordet. Hun henviste til, at det i operationsplaner fra de kinesiske besøg, »nævnes relativt mange gange, at man skal undgå, at kineserne ser demonstrationer«.

»Det er ret tydeligt, at der er en hensigt om at hjælpe med det problem, om man så må sige. Hvad tænker du om, at det er sket på din vagt, når du siden 1996 har haft fokus på, at det ikke skal ske,« spurgte hun Kai Vittrup.

»Uanset hvor grundig man er, sker der altid et eller andet, du kan ærgre dig over bagefter, når så mange folk er sat ind … Jeg kan ikke afvise, at nogen på eget initiativ har gjort et eller andet. Men hvis det er sket, er det i sidste ende også mit ansvar,« sagde Kai Vittrup.

Anden omgang af Tibetkommissionen finder sted 4. december.