Tibetkommissionens beretning på 2.001 sider i fem bind er ikke meget bevendt.
Skandalesag efter skandalesag har sået tvivl om konklusionen. Som Dansk Folkepartis retsordfører i sommer bemærkede:
»Sagen har udviklet sig fra storm til orkan, og jeg tror, de fleste danskere tager sig til hovedet og tænker, at vi har et råddent system«.
Knap tre uger senere tog justitsminister Søren Pape Poulsen (K) efter politisk pres et usædvanligt skridt og genåbnede kommissionen. Den begynder onsdag forfra, og det er der flere grunde til.
1. Skjulte eller glemte arkiver
I 2016 bad Tibetkommissionen ifølge P1 Orientering Udenrigsministeriet udlevere »mailkorrespondance fra og til relevante medarbejdere«, hvilket fik ministeriet til at bede i alt 101 medarbejdere om selv at kigge efter relevant korrespondance i deres egen indbakke. Kommissionen fik otte e-mail udleveret.
Kommissionen bad også specifikt om tidligere ministres e-mailkonti, og fik oplyst, at de var slettet. Men her kunne P1 Orientering afdække, at Udenrigsministeriet tav om ikke mindre end tre backup-systemer, hvor de slettede mailkonti kunne findes frem. Backup-systemer, som kommissionens medarbejdere aldrig fik kendskab til.
2. Flere skjulte eller glemte arkiver
Ikke kun Udenrigsministeriet har haft svært ved at levere de ting, kommissionen har bedt om.
Københavns Politi afviste først, at der fandtes en såkaldt operationsbefaling, hvor betjentene fik besked på at tage tibetanske flag fra demonstranter og fjerne dem fra de kinesiske besøgendes udsyn. Men i 2015 dukkede netop sådan én op. Og i marts 2018 kom det frem, at politiet slettede en ledende medarbejders e-mailkonto, to uger efter at kommissionen bad om den. I det hele taget var den slags praksis.
Få måneder senere fandt Rigspolitiets IT-afdeling ved en »rutineundersøgelse« knap 700 gigabyte e-mailkorrespondance, der kunne have relevans for kommissionen, men som ikke blev udleveret.
3. En årtier gammel praksis
Endelig kunne Berlingske afdække, at det i årtier har været praksis at skærme kinesiske VIP-gæster for demonstranter. Den slags foregik ikke kun mellem 2012-2014.
»Vi skar deres ytringsfrihed væk,« fortalte en af de politifolk, der var med til at sikre et kinesisk besøg i 1995, Torben Juel Eriksen. Han afviste, at det handlede om sikkerhed, som ledende politichefer har fortalt:
»Det handlede udelukkende om ikke at ydmyge kineserne.«
En anden betjent, stadig ansat i politiet, der var med i samme aktion, tilføjede, at »alle, der har været mere end 20 minutter i politiet, ved, at det er sådan, vi gør, når der er kinesere på besøg«.
Der er i første omgang afsat to dage til nye afhøringer i Tibetkommissionen, der skal undersøge kinesiske besøg siden 1995. Kommissionen skal bl.a. teste, om de politifolk, der stod frem, vil levere under vidneansvar. To politichefer med overordnet ansvar under tidligere kinesiske besøg, Ejnar Lind og Kaj Vittrup, skal også afhøres onsdag. Vittrup har tidligere modsagt politifolkene, der stod frem i Berlingske.
Tibetkommissionen har i anden runde fået to år til at granske sagen igen og fået justitsministerens ord for, at »alt« vil blive udleveret.
