Årsrapport slår alarm: Der blevet taget endnu et bid af vores frihedsrettigheder i 2018

Mens vi bekæmper terror, bander, snyd, ghettoer og krænkelser med den ene hånd, rykker den anden ved fundamenterne i vores liv: De rettigheder, der giver os lov til at leve og bevæge os, som vi vil, og tro og sige, hvad vi vil. I 2018 gik det igen tilbage for vores frihedsrettigheder, lyder det fra Justitia.

burka
Tildækningsforbud, maskeringsforbud eller slet og ret burkaforbud. Regeringens lov mod tildækning blev døbt mange navne. Ligesom andre forbud i 2018 rykker dette ved vores frihedsrettigheder, mener Tænketanken Justitia. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Det går ned ad bakke for retssikkerheden og frihedsrettighederne.

Så klar er meldingen fra Tænketanken Justitia, der netop er ved at lægge sidste hånd på en statusrapport på retssikkerhedens tilstand i Danmark 2018.

2018 har ifølge Justitia budt på en lang række forhold, der forringer vores ret til at leve privat, bevæge os frit, tale højt, forene os, forsamle os og tro på det, vi vil. Rettigheder, der ellers er så fundamentale, at de bl.a. står skrevet i Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Jacob Mchangama, Justitias direktør, bruger årets måske største værdipolitiske debat – maskeringsforbuddet – som eksempel:

»Maskeringsforbuddet er i virkeligheden meget sigende for den udvikling, der sker. Man vedtager noget, som der for bare fem-ti år siden var et massivt flertal imod. Det er en god vejrhane for, hvad man er villig til at lovgive om i dag i modsætning til tidligere,« siger han.

Justitia behandler en lang række af de emner, som har afstedkommet store politiske værdidebatter i et år, hvor politikere også har talt for at udfordre konventioner.

Især afsnittet om ytringsfrihed er fyldigt. Når regeringen vil straffe påvirkningsvirksomhed – det blev senere korrigeret til »samarbejde« – og øge straffen for freds- og ærekrænkelser, griber det ind i ytringsfriheden. Når man forbyder maskering, griber det ind i religionsfriheden. Når Københavns Universitet indfører retningslinjer om krænkende adfærd, så medfører det forringelser af den akademiske frihed, vurderer Justitia.

Andre nedslag er zoneforbuddet mod tiggeri og opholdsforbuddet til bandemedlemmer, der griber ind i bevægelsesfriheden. Og forslag om strafskærpede zoner i landets ghettoer med regeringens ghettoplan.

»Ghettopakken rokker ved spørgsmålet om lighed for loven. Det er helt legitimt for politikerne at have fokus på det her, men spørgsmålet er, om man kan gøre det på måder, der er mindre indgribende, så vi ikke underminerer vores flotte position som liggende i toppen internationalt,« siger Mchangama.

Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet holdt i slutningen af oktober debatmøde om udklædningsfester, hvor også Justitia-direktør Jacob Mchangama deltog i panelet. Københavns Universitet har vedtaget retningslinjer om krænkende adfærd. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Venstre: Altid en afvejning

Danmark ligger fortsat højt i internationale sammenligninger af beskyttelsen af grundlæggende frihedsrettigheder. Men det blev modsat Norge og Sverige ikke til topkarakter i den årlige opgørelse fra Freedom House over lande med den bedste beskyttelse af borgerrettigheder.

Mchangama ser en klar tendens:

»Politikerne har rykket sig rigtig meget. Man er i dag villig til at gøre meget mere end for ti år siden. Der er selvfølgelig også udfordringer og trusler mod det danske samfund, som ikke var der for 15-20 år siden. Der er også en følelse i befolkningen af, at vi lever i en usikker tid, hvor der er behov for at føle, at politikerne har styr på tingene, og at det ikke skrider. Når man føler, at vi virkelig er udfordret som samfund, er det nemmere at give køb på frihedsrettighederne. Og det tror jeg også er svært at ignorere som politiker. Den folkelige bekymring spiller en væsentlig rolle,« siger Mchangama og fortsætter:

»Udviklingen sker ikke kun i Danmark. Respekten for frihedsrettigheder og demokrati er på retur i hele verden. Det, der bekymrer mig, er, at kulturen ændres, så det ses som normalen. De generationer, der havde besættelsen og den kolde krig inde på kroppen, var langt mere omhyggelige med at værne om frihedsrettighederne,« siger han.

Hvilke andre årsager er der i dine øjne til, at det skrider?

»En ting er truslen fra al-Qaeda. Men hvis man føler, at der er en sum af radikaliserede holdninger, bander og andre, der ikke deler fundamentale værdier, så blive det nemmere at acceptere at gå på kompromis med nogle rettigheder, fordi det går ud over dem og ikke os. Selv om man formelt begrænser nogle rettigheder, så er der en fornemmelse af, at det i praksis er rettet mod nogle andre. Det er kriminelle og fundamentalisters rettigheder, ikke vores,« siger Mchangama.

Hos Venstre erkender retsordfører Preben Bang Henriksen, at man går på kompromis med frihedsrettighederne. Blandt andet har terrorlovgivning siden 2001 berørt retssikkerhed.

Men han taler om indskrænkelser i ganske få procent. Og der er konstant tale om afvejning.

»Jeg mener, at det er en afvejning, om man vil have 100 procents retssikkerhed eller mindre kontrol med for eksempel terrorister. I de situationer, hvor alternativet er mere usikkerhed i relation til terror, så ved jeg godt, hvor jeg ligger,« siger Preben Bang Henriksen.

Preben Bang Henriksen (V), retsordfører

»Jeg mener, at det er en afvejning, om man vil have 100 procents retssikkerhed eller mindre kontrol med for eksempel terrorister.«


Fremtiden? Et nyt privatlivsbegreb

Retten til privatliv er i dag tæt forbundet med de mange data, der findes om os, og som ligger i store private virksomheder som Facebook, men også i kommunen og staten.

Også her er der sket forringelser i retssikkerheden. Ifølge Justitia er myndigheder som Erhvervsstyrelsen givet yderligere beføjelser til at indhente og samkøre data, ligesom et lovforslag vil medføre øget indsamling og deling af flypassageroplysninger.

Det er smart, for disse data kan bruges i kampen mod kriminalitet og til at optimere vores velfærdssamfund, men kræver igen et kompromis med frihedsrettighederne.

Jacob Mchangama, direktør i Justitia

»Det vil også være spørgsmålet, om vi skal udvikle et helt nyt privatlivsbegreb.«


»Ud over at dele data kan man i dag tilføje algoritmer og kunstig intelligens, der viser, om der er et mønster. Det giver nogle særlige muligheder, som, jeg tror, vi kommer til at have meget fokus på. Det kan bruges i forhold til at finde ud af, hvem der er i en risikogruppe, misbrug af offentlige ydelser og skattesnyd og meget andet. Det er et eksempel på noget, som vi kun har set toppen af,« siger han.

»Det vil også være spørgsmålet, om vi skal udvikle et helt nyt privatlivsbegreb, hvor vi langsomt vænnes til, at oplysninger, som vi tidligere opfattede som private, tilflyder myndigheder, indgår i registre og samkøres, så det ikke længere opfattes som en krænkelse af vores privatliv, fordi det bruges til at fremtidssikre vores velfærdssamfund.«