Regeringen trækker i land: Danskerne skal straffes for at »samarbejde« med fremmede efterretningstjenester

Regeringen lemper lovforslag om at straffe danskerne, som går fremmede efterretningstjenesters ærinde i den offentlige debat. Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, kalder det en »væsentlig forbedring«.

Pape
Regeringen og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bløder lovforslag om danskeres samrbejde med fremmede efterretningstjenester op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Regeringen justerer nu det lovforslag, der skal værne Danmark mod fremmede efterretningstjenester, men som i dén grad har fået jurister og organisationer på barrikaderne i et forsvar for ytringsfriheden.

Oprindelig lagde regeringen op til, at danskere skulle kunne straffes med op til 12 års fængsel, hvis de eksempelvis delte indhold, der åbenlyst stammede fra fremmede efterretningstjenester, på sociale medier.

I stedet lægger regeringen nu op til, at straf kræver et »samarbejde« mellem den danske borger og den fremmede efterretningstjeneste. Dermed vil det eksempelvis ikke være strafbart at dele budskaber på sociale medier, selv om man ved, at der er tale om fjendtlig propaganda, fremgår det af lovforslaget, der er blevet fremsat onsdag eftermiddag.

»Man må gerne dele Facebook-opslag og alt muligt andet. Men man må ikke arbejde med fortsæt for en fremmed efterretningstjeneste. Vi erkender, at det ikke har været tydeligt nok, og derfor ændrer vi det, så det står klart. Det har aldrig været regeringens intention, at danskernes ytringsfrihed skulle begrænses,« siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Hvad indebærer det strafbare samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste så?

Regeringen fastslår det ikke, men skitserer i lovudkastet en række indikatorer:

Det kan indgå i vurderingen, om der har været kontakt mellem gerningsmanden og den fremmede efterretningstjeneste. En anden indikation kan være, hvis gerningsmanden har modtaget materiale fra en fremmed efterretningstjeneste, som så udbasuneres.

»Omvendt vil det ikke være en indikation på et samarbejde, hvis gerningsmanden selv har fundet frem til materiale, uden at der har været kontakt til efterretningstjenesten,« lyder det i forslaget.

Andre indikationer på samarbejde er en aftale mellem danskeren og efterretningstjenesten. Eller hvis der er betaling i form af penge eller andre ydelser, eller den danske borger trues eller afpresses til at gå den fremmede efterretningstjenestes ærinde i den offentlige debat i Danmark.

Lovforslaget bemærker i øvrigt, at det skal være kriminelt, uanset om samarbejdet er med en fremmed myndighed eller virksomhed, der ikke formelt anses for at være en efterretningstjeneste.

»En væsentlig forbedring«

Ændringen kommer efter, at lovforslaget har været i offentlig høring og mødte hård kritik.

Tænketanken Justitia betonede for eksempel i sit høringssvar, at det kun er strafbart at støtte en fjendtlig påvirkningsoperation i Danmark, såfremt dette sker groft, systematisk eller vedvarende. Og hvis det er til skade for samfundsinteresser eller nogens liv og sikkerhed.

Det justerede lovforslag ser mere fornuftigt ud, mener Justitas direktør, Jacob Mchangama:

»Det virker som en væsentlig forbedring, der reducerer risikoen for, at mere almindelige mennesker kommer i klemme,« siger Jacob Mchangama.

Regeringen peger på tre grunde til at ændre straffeloven sådan, som forslaget lægger op til.

For det første udgør påvirkningsoperationer en stigende trussel mod Vesten, vores demokratier og vores internationale samarbejde. Den russiske indblanding i præsidentvalget i USA i 2016 er ifølge lovudkastet et oplagt eksempel.

For det andet kalder Forsvarets Efterretningstjeneste det i sin risikovurdering 2017 »meget sandsynligt, at Rusland vil målrette og tilpasse påvirkningskampagner mod Danmark.« Dette kan eksempelvis ske under valgkamp eller for at udlægge situationen i Østersøregionen til Ruslands fordel.

For det tredje var påvirkningsoperationer et velkendt sovjetiske våben under Den Kolde Krig. I dag kan dette våben være langt mere ødelæggende i kraft af sociale medier og digitale platforme.

Men er der nu og her russiske påvirkningsoperationer mod Danmark? Berlingske har spurgt Udenrigsministeriet og fået følgende svar:

»Samlet set er det vurderingen, at der ikke aktuelt er igangsat omfattende russiske kampagner, der i åbne medier søger at sprede disinformation om Danmark, om end der er aktivitet fra »trolls« og automatiserede bot-konti, der spreder disinformation om Danmark.«

Søren Pape Poulsen, tyder det ikke på, at der ingen grund er til at stramme straffeloven på området?

»Jeg tror, at meget, meget få danskere vil tilgive os, hvis vi så et eksempel på, at det skete, og vi ikke havde handlet,« siger ministeren og minder om især vurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste:

»Folk har deres ytringsfrihed, men hvis man samarbejder med en fremmed, fjendtlig magt og prøver at påvirke et dansk valg, skal man straffes. Og man skal straffes hårdt. Det, mener jeg, er rettidig omhu. Jeg mener også, at det vil være utilgiveligt, hvis vi ikke handler med den viden, vi har.«