Jurister advarer mod regeringens værn mod mørke kræfter: »Det hører ikke hjemme i en retsstat«

Hård kritik lyder fra jurister og organisationer, som har gennemgået regeringens forslag om at straffe borgere, der hjælper fremmede efterretningstjenester i den offentlige debat.

Retspolitisk Forening med Bjørn Elmquist som formand advarer mod regeringens lovforslag, der skal skærpe straffen for at hjælpe fremmede efterretningstjenester med at påvirke den demokratiske debat i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Det rammer ytringsfriheden. Det hører ikke hjemme i en retsstat. Det bør skrottes.

Kritikken er hård fra de jurister og organisationer, som regeringen har bedt vurdere sit lovforslag om at styrke værnet mod påvirkningsoperationer og blandt andet straffe borgere med op til 12 års fængsel, såfremt de hjælper fremmede efterretningstjenester med at påvirke meningsdannelsen i Danmark.

Berlingske har fået aktindsigt i høringssvarene.

»Lovforslaget må efter Retspolitisk Forenings opfattelse vække alvorlig bekymring for ytringsfriheden,« skriver foreningens formand, Bjørn Elmquist.

Foreningen bemærker blandt andet, at der i Danmark aldrig har været rejst tiltale og fældet dom om sådan hjælp til fremmede magter. Og at en person, som eksempelvis udlægger Ruslands hensigter i det baltiske område anderledes, end regeringen og NATO gør, risikerer straf, fordi det kan tolkes som hjælp til en fremmed efterretningstjeneste.

Retspolitisk Forening i sit høringssvar.

»Den slags statsregulering af sindelag og holdninger, som reglerne indebærer, hører ikke hjemme i en retsstat, hvor det pluralistiske demokrati med fri og åben meningsdannelse udgør den naturlige beskyttelse mod skræmmekampagner.«


»Lovforslaget bør ikke fremsættes. Den slags statsregulering af sindelag og holdninger, som reglerne indebærer, hører ikke hjemme i en retsstat, hvor det pluralistiske demokrati med fri og åben meningsdannelse udgør den naturlige beskyttelse mod skræmmekampagner,« skriver Retspolitisk Forening.

Ingen falske lodder i vægtskålen

Dansk Journalistforbund advarer om, at »lovudkastet indeholder en alt for stor fare for en markant indskrænkning af borgernes i øvrigt helt legitime demokratiske ytringer og udveksling af informationer.«

IT-politisk Forening anbefaler, at lovforslaget forkastes, og argumenterer blandt andet med, at loven formentlig vil lægge en dæmper på danskernes lyst til at dele indhold på sociale medier, såfremt dette indhold er kritisk over for den siddende regerings holdning til eksempelvis dansk NATO-medlemskab:

»Der er overhængende risiko for, at danskernes ytringsfrihed vil lide stor skade, idet ytringer, som er kritiske over for det etablerede samfund – og statsmagten i særdeleshed – har et objektivt større behov for juridisk beskyttelse under den grundlæggende ret til ytringsfrihed.«

Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, tog tidligere på ugen forskud, da han blandt andet kaldte det »overkill« at straffe borgere for at ytre holdninger, som et demokrati burde kunne håndtere.

I sit høringssvar anbefaler Justitia, at lovforslaget ændres, så det kun vil være strafbart at støtte en fremmed efterretningstjeneste, hvis dette sker »på grov, systematisk eller vedvarende vis« og til skade for danske eller fremmede samfundsinteresser eller personers liv og sikkerhed.

Det har ikke været muligt at interviewe justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om høringssvarene.

Tidligere på ugen påpegede ministeren i et indlæg i Berlingske, at der har været tvivl om, hvorvidt det er ulovligt at hjælpe fremmede efterretningstjenester med påvirkningsvirksomhed, som det blandt andet skete under det amerikanske og franske præsidentvalg.

»Ingen fremmed efterretningstjeneste skal have lov til at putte falske lodder i vægtskålen på vores demokratiske processer,« skrev ministeren.

Ministeriet oplyser, at det – som altid – vil se grundigt på, om høringssvarene giver anledning til ændringer.