Tænketank: »Overkill« at straffe borgere med 12 års fængsel for at hjælpe fremmede efterretningstjenester

Regeringen lægger op til at straffe danske borgere med op til 12 års fængsel, hvis man hjælper en fremmed magt med at påvirke den offentlige debat. Forslaget er alt for vidtgående, mener juridisk tænketank.

Foto: Thomas Lekfeldt. Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, mener det er for vidtgående, at danske borgere skal straffes med op til 12 års fængsel for at hjælpe fremmede efterretningstjenester med at påvirke den offentlige opinion i Danmark.
Læs mere
Fold sammen

Regeringen vil gå langt for at holde udenlandske efterretningstjenester ude af Danmark.

Faktisk så langt, at den foreslår at skærpe straffelovens paragraf 108 og give mulighed for at straffe danske borgere med op til 12 års fængsel, hvis de hjælper fremmede kræfter med at påvirke den almene meningsdannelse. Også selv om borgeren udbreder holdninger, der flugter med borgerens egne holdninger.

Men dét er at gå for langt, mener tænketanken Justitia, der af regeringen er blevet bedt om dens holdning til forslaget.

»En strafferamme på seks og i nogle tilfælde 12 år for at tweete ytringer, der i sig selv er lovlige, er vildt,« siger Justitas direktør Jacob Mchangama, som sætter et stort spørgsmålstegn ved selve nødvendigheden af regeringens lovforslag:

»En ting er, hvis en dansk person eller organisation mere organiseret arbejder sammen med FSB eller GRU (de russiske efterretningstjenester, red.) og sætter tusindvis af Twitter-profiler til at banke prorussiske nyheder afsted under en valgkamp. Det skal kunne straffes. Noget andet er, at det med dette forslag i princippet skal kunne ramme enhver. Det er i mine øjne overkill.«

Justitia-direktøren påpeger, at det ikke er ulovligt at dele synspunkt med Ruslands præsident Vladimir Putin om hverken den ukrainske Krim-halvø, der blev annekteret af Rusland i 2014, eller i spørgsmålet i om Nord Stream 2, der – hvis det står til Kreml – skal pumpe russisk gas gennem dansk territorium i Østersøen.

»Jeg savner eksempler på, at påvirkningsoperationer virkelig har truet med at skævvride den demokratiske beslutningsproces. Jeg synes, at lovforslaget i for høj grad slår ned på ting, som et demokrati skal kunne håndtere - der er jo ikke tale om videregivelse af fortrolige oplysninger til en efterretningstjeneste. Det afgrænses heller ikke til ytringer, der taler for at omstyrte den danske stat,« siger Jacob Mchangama.

Danmark er et muligt mål

Omvendt er Danmark truet, betoner regeringen i lovforslagets bemærkninger. Og de seneste år har vist en voksende trussel mod Vesten i form af påvirkningsoperationer, hvor målet er at udfordre åbne demokratier og smadre det internationale samarbejde. Valget i USA i 2016 er det måske mest oplagte eksempel.

Også Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, vurderer, at truslen mod Danmark er reel:

»Det er sandsynligt, at russiske påvirkningsoperationer vil udgøre en stigende trussel mod Danmark,« lyder det i FEs udgivelse »Efterretningsmæssig Risikovurdering 2017«, hvor det fremgår, at det f.eks. kan ske under en valgkamp eller for at påvirke situationen i Østersøregionen til Ruslands fordel.

Desuden er påvirkningsoperationer et velkendt russisk våben – bemærker lovteksten - og især op til Den Kolde Krigs afslutning iværksatte Sovjetunionen operationer mod Danmark og andre vestlige lande. Forskellen på dengang og i dag er, at gennemslagskraften med de sociale medier er langt større nu.

Og på den baggrund lægger regeringen op til at skærpe straffelovens paragraf 108 og slå hårdere ned på danskere, der hjælper fremmede efterretningstjenester med påvirkningsoperationer.

​Sådan kan en borger ende i retten

Hvad betyder det i praksis? Det giver lovforslaget en indikation på med følgende eksempel:

En fremmed efterretningstjeneste begynder et samarbejde med et privatejet analyseinstitut, der med mindre pæne ord går som en bot- og trollfabrik. Målet er at påvirke danskernes opfattelse af NATO negativt, og midlet er sociale medier.

Analyseinstituttet hyrer en selvstændig programmør, som fyrer kritiske opslag ud på relevante grupper og sider på Facebook. Programmøren får ekstra betaling for at skjule budskabernes reelle afsender.

De ender hos en dansk bruger af Facebook, som sidder i sin stue og nikker til indholdet. Han deler opslagene.

Ifølge regeringen skal analyseinstituttet, programmøren og Facebook-brugeren alle kunne straffes. For manden i stuen bliver det afgørende, om han anså det som sandsynligt, at han gik en fremmed efterretningstjenestes ærinde.

Det var tirsdag ikke muligt at interviewe justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om kritikken af lovforslaget.

I stedet har Justitsministeren sendt et skriftligt citat, hvor ministeren understreger, at forslaget bl.a. skal sikre forsvaret af Danmarks demokrati, og at det ikke forbyder nogen at have pro-russiske holdninger:

»Derimod gør vi det klart, at det er strafbart at bistå fremmede magters efterretningstjenester at virke i Danmark gennem eksempelvis målrettede påvirkningskampagner.«