Tidligere PET-chef om ny lov: Man risikerer at skræmme borgere til tavshed

To tidligere operative chefer i PET gennemgår regeringens forslag om at skærpe straffen for borgere, der hjælper fremmede efterretningstjenester. Den ene – Hans Jørgen Bonnichsen – mener, at loven udhuler ytringsfriheden.

Tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen advarer mod omkostningerne ved den lov, som regeringen vil indføre for at holde fremmede efterretningstjenester ude af Danmark. Liselotte Sabroe

Ja, det er nødvendigt at kunne straffe borgere hårdere, hvis man hjælper fremmede magter med at påvirke meningsdannelsen i Danmark. Men omkostningen er, at ytringsfriheden udhules.

Sådan lyder vurderingen fra Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste, PET.