Vi kan stadig undgå det katastrofale sammenstød

Samtidig med, at vi forbereder os på globale konflikter i årene fremover, bør vi arbejde på en fremtid formet af samarbejde. Om det nu gælder finansiel stabilitet, klimaforandringer eller skatteunddragelse er der stærke incitamenter for, at de nationale interesser bedst varetages i et internationalt samarbejde.

Den igangværende handelskonflikt mellem USA og Kina er symptomatisk for et større skift i den globale økonomiske magt. På overfladen handler Trump-regeringens konfrontation med Kina om handel, men ud fra Trumps taler forstår man, at den virkelige kamp gælder noget andet og større: Det fremtidige teknologiske overherredømme og den globale økonomiske magt. 1. december mødtes den kinesiske og den amerikanske præsident med følge til middag under G20-topmødet i Buenos Aires. Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Om man nu er klar over det eller ej, kan 2018 vise sig at være et historisk vendepunkt. En dårligt ledet globalisering har ført til nationalistiske bevægelser, som ønsker at »tage kontrollen tilbage.« Dertil kommer en stigende bølge af protektionisme, som truer med at underminere den 70 år gamle, amerikansk-ledede internationale orden. Scenen er sat for, at Kina kan udvikle sine egne parallelle institutioner og således indvarsle en verden, som er delt mellem to konkurrerende systemer.

Uanset hvad der sker i de næste par år, står det allerede klart, at årtiet 2008-18 markerede et epokegørende skift i den økonomiske magtbalance. Da jeg var formand for G20-topmødet i London under den globale finanskrise, rummede Europa og Nordamerika omkring 15 procent af verdens befolkning, men tegnede sig for 57 procent af den økonomiske aktivitet og 61 procent af alle investeringer.