Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Danmarks­historien er europæisk

Foto: Lars Hovbakke Sørensen NIELS AH

Da jeg skrev bogen »En europæisk Danmarkshistorie. Fra oldtiden til i dag«, som udkom i 2014, var ambitionen at bringe det europæiske perspektiv ind i Danmarks­historien. Det glæder mig derfor meget, at DR nu har taget tråden op og lavet en rigtig fin TV-serie om Danmarks historie, hvor det europæiske perspektiv spiller en større rolle end i tidligere TV-udsendelser om emnet.

Det europæiske perspektiv kunne dog sagtens fylde endnu mere, end det har gjort i de to første afsnit af serien.

Lad mig blot give et enkelt af mange mulige eksempler: I første afsnit fremstilles det som om, at man i ældre stenalder (jægerstenalderen) i Danmark stort set ikke havde kontakt til omverdenen. Forbindelsen med udlandet kom først for alvor i yngre stenalder (bondestenalderen – fra ca. 4.000 f.Kr.). Men det er ikke rigtigt.

Allerede meget tidligere, i de såkaldte Kongemosejægeres tidsalder (ca. 7.000-5.500 f.Kr.) og navnlig i Ertebøllejægernes tidsalder (ca. 5.500-4.000 f.Kr.), havde man veludbyggede kontakter med folk længere mod syd i Europa. Det ved vi bl.a., fordi man i Danmark har fundet nogle særlige økser (de såkaldte skolæst­økser), som ellers kun blev fremstillet i det sydligste af Polen, i Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Og den bjergart, som skolæstøkserne er fremstillet af, fandtes desuden kun i Karpaterne og på Balkan.

Ertebøllejægerne benyttede også økser af materialet jadeit, som udelukkende findes i Alperne, og denne type økser blev normalt mest fremstillet og benyttet i Norditalien og Frankrig.

Kontakten til de centrale og sydlige dele af Europa blev altså ikke først etableret, da der pludselig kom en bonde med korn sydfra, sådan som man nærmest får indtryk af, når man ser TV-serien.

Dem, der boede i Danmark, havde i flere tusind år forinden haft kontakt til folk længere mod syd i Europa, hvor man kendte til både agerbrug og kvægavl. Når landbruget først blev taget i anvendelse i Danmark omkring 4.000 f.Kr., var det derfor formentlig ikke, fordi man aldrig havde hørt om det før. Det var snarere, fordi befolkningen i Danmark indtil dette tidspunkt ikke havde haft en størrelse, hvor man havde behøvet at tage det arbejdskrævende landbrug i anvendelse for at kunne brødføde sig. Man klarede sig udmærket med jagt og fiskeri mv. i det meget frugtbare, varme klima i datidens Danmark.

Lige siden den ældste stenalder har udviklingen i Danmark været nøje forbundet med udviklingen i det øvrige Europa. Den blev heller ikke pludselig næsten fuldstændig afbrudt i jernalderen (fra ca. 500 f.Kr.), sådan som TV-serien giver indtryk af. Man kunne som sagt nævne mange eksempler, der ikke er plads til at opregne her.

Lad os håbe, at skildringen af den uafbrudte, tætte kontakt til resten af Europa får den rolle, som den bør have, i de næste afsnit af TV-serien.